Escapeaway official logo
Kallithea har en dejlig strand på Halkidiki, Grækenland

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Kallithea

Kallithea ligger omgivet af fyrreskove ned til det turkisblå hav på østkysten af Kassandra, den vestligste af de tre fingre på halvøen Halkidiki. Der er god vejforbindelse til Kallithea fra den nærmeste lufthavn, som ligger omkring 75 kilometer mod nord ved Thessaloniki. Den nemme adgang er dog ikke den primære grund til, at Kallithea er det mest populære rejsemål på Kassandra.

Kallithea betyder "smuk udsigt". Det må hentyde til det flotte vue, du får ud over det turkisblå hav på vejen ned til den lange strand lige nedenfor byen. Dens fine sand og lave, glasklare vand er helt uimodståeligt, også for familier med mindre børn. Samtidig er der oppe i byen et stort antal caféer og barer, hvilket samtidig betyder, at mange unge og par rejser hertil om sommeren. Er du i festhumør, har du udover byens pulserende barer også mulighed for at slå dig løs lidt uden for byen. Omkring en kilometer ad kystvejen i retning mod Pefkohori ligger således en samling af de mest populære natklubber på Halkidiki.

Inde i centrum af Kallithea finder du et godt udvalg af spisesteder med restauranter, caféer og fastfood. Derudover har Kallithea sin forholdsvis beskedne størrelse taget i betragtning gode shoppingmuligheder med både talrige specialforretninger og supermarkeder. Byen tiltrækker da også handlende fra et stort opland, både lokale og i sommermånederne også feriegæster fra andre dele af halvøen.

En rejse til Kallithea giver dig altså alle ingredienserne til en afslappende ferie med sol og strand. Har du alligevel lyst til lidt variation, er der ikke langt til østkystens andre skønne strande som for eksempel ved Pefkohori, Hanioti, Polichrono og Kriopigi. Du kan også vælge at krydse over vestkysten, eller eventuelt leje en cykel eller bil for at udforske Kassandras skovrige og bakkede indre.

Bestil din rejse til Kallithea her

Vi har ud fra gæsteanmeldelser håndplukket de bedste hoteller i Kallithea. Dem kan du finde og booke et ophold af valgfri længde på i søgemaskinen her på siden. Hos Escapeaway er vi nemlig specialister i rejser, hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Med os kan du desuden rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker. Du kan med fordel benytte muligheden for også at bestille flybilletter til rejsen. Det er både mere praktisk, og når du bestiller både hotel og fly som en pakkerejse, er du sikret af rejsegaranti.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Kallithea

Kortvisning