Rejser til Neos Marmaras

Neos Marmaras er den største af kystlandsbyerne på Sithonia, den midterste af de tre "fingre" på halvøen Halkidiki. Beliggenheden på vestkysten af den lille landtange for foden af Itamos-bjerget er meget idyllisk og giver i sig selv Neos Marmaras en unik atmosfære. Byen indbyder til romantiske slentreture langs vandet, mens solen sænker sig over havet og den lille ø Kelifos i det fjerne. 

Mellem det azurblå hav og bjergene

Langs med havnen ligger stribevis af restauranter og caféer, hvor du kan nyde din mad med udsigten til de små fiskerbåde, som ligger og vugger langs kajen. Bevæger du dig længere hen ad kystvejen, er der udover flere spisesteder også bagerier, apotek og mini-markeder, hvor du kan få dækket de fleste af rejsens behov.  I byens butikker sælges både traditionelle græske produkter såsom oliven, forskellige delikatesser samt souvenirs af mere ubestemmelig oprindelse.

Om dagen når middelhavssolen varmer er det især nede på de lange sandstrande nord og syd for den lille havn, at der er liv. Det klare, lave vand indbyder både til afstressende badeture for hele familien og sjov med vennerne. Der er naturligvis ideelle betingelser for blot at nyde ferien på langs her. Der er således både områder med organiseret udlejning af liggestole og strækninger, hvor du bare selv finder dig en plads på det bløde sand til dit håndklæde. Der er der desuden et fint udvalg af strandbarer og caféer, så du ikke behøver at bevæge dig ret langt fra stranden, når du trænger til mad eller drikke.

Udflugter

På en rejse til Neos Marmaras vil du i det hele taget ikke mangle førsteklassesstrande. Udover strandene nærmest Neos Marmaras er for eksempel også Lagomandra og Kalogria værd at sigte efter, hvis du vil have lidt variation i løbet af ferien. De ligger blot en kort køretur ud ad kysten. Særligt ved Lagomandra-stranden er der mange vandsportsmuligheder, hvis du ikke vil nøjes med at slikke sol og bade.

Ønsker du dig lidt afveksling fra strandlivet på rejsen, er der rig mulighed for at udforske baglandet og Itamos-bjerget med mountainbiking og på vandreture. Det kan anbefales at lægge vejen op forbi bjerglandsbyen Parthenonas, der med sine rustikke stenhuse og brostensbelagte gader emmer af det gamle Grækenland. Når du kommer lidt op i højderne, kan du beundre en flot udsigt over Halkidiki og Det Ægæiske Hav. Endelig er der i højsæsonen også mulighed for at tage på bådture fra havnen i Neos Marmaras. Det inkluderer dykker- og fisketure.

 

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Neos Marmaras