Escapeaway official logo
Nikiti Grækenland

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Nikiti

Nikiti ligger ned det krystalklare hav på Grækenlands måske smukkeste halvø, Halkidiki. Byen er et af de mest populære rejsemål på Sithonia, den midterste af de tre odder der stikker ud fra halvøen. Faktisk består Nikiti af to dele; den moderne ferieby nærmeste vandet og den oprindelige landsby, som blev etableret i det 14. århundrede, lidt længere oppe i baglandet. Sammenlagt har Nikiti omkring 3.000 faste indbyggere, som særligt i sommerhalvåret får selskab af både græske og udenlandske turister.

Landsbyidyl og gyldne sandstrande

I den gamle landsby kan du slentre rundt i smalle gyder blandt de charmerende stenhuse og nyde stemningen på det lille torvs hyggelige taverna. Nede ved kysten er det naturlige midtpunkt den lange kystpromenade samt ikke mindst den flotte strand, som lokker med sit turkisblå vand og gyldne sand.

Langs promenaden, som er blevet shinet op inden for de seneste år, finder du et bredt udvalg af restauranter med udendørsservering. Hvad enten det er en let frokost midt på dagen eller en middag, som nydes sammen med solnedgangen, er der noget for alle her med alt fra friskfanget fisk og græske klassikere til velkendte, internationale familiefavoritter. Langs med vandet ligger desuden adskillige barer, isboder og småbutikker af forskellig slags.

En rejse til Nikiti er med andre ord en chance for at kombinere det bedste af to verdener - traditionel landsbyidyl og komfortabel badeferie. Ved nogle af strandcaféerne er der udlejning af liggestole og parasoller eller også er disse forbeholdt kunderne. Stranden er dog så lang, at du også nemt kan finde din egen, gratis plads i sandet.

Udflugter

I det umiddelbare nærområde er et af de mest oplagte udflugtsmål den smukke, gamle kirke oppe i selve landsbyen. Her ligger desuden den tidligere skolebygning, som i dag huser et interessant lokalmuseum, hvis du vil blive lidt klogere på områdets historie og traditioner. Alene udsigten fra pladsen foran kirken er gåturen op ad bakken værd.

En rejse til Nikiti giver dig dog også et glimrende udgangspunkt for at udforske Halkidiki og især resten af Sithonia. I sommersæsonen er det for eksempel næsten et must at bevæge sig lidt længere ned ad kysten til Kastri- eller Kalogria-stranden. Særligt den sidste regnes blandt de bedste på halvøen, så kom gerne tidligt på dagen, hvis du vil nyde den for dig selv.

Du kan udforske dine omgivelser med en lejebil eller til fods. Det er bestemt værd at tage en tur lidt ind i baglandet, hvor der udover skøn natur og smukke udsigter også gemmer sig talrige hyggelige landsbyer, som er helt upåvirket af turisme. Fra den lille lystbådehavn i Nikiti er der desuden adskillige lokale firmaer, som tilbyder turbåde til områdets strande og seværdigheder. 

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Nikiti