Rejser til Agios Ioannis Peristeron

Agios Ioannis Peristeron ligger på østkysten af Korfu omkring 16 kilometer syd for Korfu by og øens lufthavn. Modsat hovedbyen lidt længere oppe ad kysten, er det ikke kulturelle attraktioner og historiske seværdigheder, som Agios Ioannis Peristeron er kendt for. Det er derimod den flotte, familievenlige strand, som er hovedattraktionen her.

Agios Ioannis Peristeron, som ligger langs med kystvejen for foden af de grønne bjerge, består primært af et overskueligt udvalg af hoteller og ferielejligheder, hvoraf de fleste bogstaveligt talt ligger et stenkast fra vandet. En egentlig by er der knap nok tale om. Der er dog et ganske godt udvalg af tavernaer og små barer her. Ligeledes kan du få de fleste fornødenheder i minimarkedet eller kiosken.

Den afslappede stemning og det faktum, at alle ens behov som ferierejsende er dækket her, har gjort Agios Ioannis Peristeron til en favorit blandt familier og par. Her kan du nyde det strandliv, som har gjort Korfu til et af Grækenlands mest populære rejsemål. Men samtidig bor du her lidt på afstand de mest travle turistområder.  Savner du lidt natteliv, et større udvalg af restauranter eller butiksliv er der kun få kilometer til Benitses mod nord og Moraitika mod syd, der har mere af begge dele.

Rejser du til Agios Ioannis Peristeron for blot at dase ved det krystalklare hav, er der altså ideelle betingelser for det. Men det vil næsten være en skam ikke også, at udnytte rejsen til at se lidt mere af øen. Om ikke andet for at prøve nogle af de utallige andre idylliske badestrande rundt om på øen. Det kan også varmt anbefales at afsætte en dag til at besøge Korfu by, som er inden for ganske overkommelig rækkevidde. 

Bestil rejse til Agios Ioannis Peristeron her

Brug søgemaskinen her på siden til at søge blandt vores håndplukkede hoteller i Agios Ioannis Peristeron og på resten af Korfu. Kombinér med en flybillet til øens internationale lufthavn. Du vælger selv om du vil søger efter rejser fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du have mest muligt ud af din rejse, anbefaler vi, at du supplerer med en lejebil. Selvom øen ikke er meget stor, er der masser at opleve på Korfu. Det er mere praktisk at bestille det hele som en samlet pakkerejse, der så desuden er sikret af rejsegaranti. Sådan er en rejse med Escapeaway.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Agios Ioannis Peristeron