Penelope Hotel

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,9
Meget godt
210 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Vlachopoulos-familien byder dig velkommen til Penelope. Her får du fornemmelsen af det rigtige Grækenland, hvor livet synes at stå stille og dagene byder på afslappende stunder i haven på en solseng med en god bog. Penelope Hotel har en dejlig lille have med appelsin-, citron- og oliventræer, og stemningen på dette familie-drevne hotel (minder nærmest om et bed & breakfast) er fredelig og meget imødekommende, og så ligger det blot få minutters gang fra stranden.  

Det lille fiskerleje er meget lokalt forankret, og her kan du gå ture langs vandet uden ret meget trafik langs vejene, der følges parallelt med havet. Gør et stop ved en af de små fiske-tavernaer og nyd havets fristelser leveret direkte fra de små fiskerbåde.

Kostas og hans familie byder dig velkommen

Værten Kostas og hans familie er en væsentlig årsag til, at mange stamgæster vender tilbage til Penelope Hotel år efter år. Her er det personlige forhold til gæsterne i centrum, med en passende respekt for privatsfæren, og Kostas står på hovedet for dig og din familie. 

Får du lyst til at tage ud på oplevelser, står Kostas klar til at hjælpe med gode tips og forslag til de mange oplevelser, der venter blot få kilometer fra Boukari. Så forlyder det i øvrigt også, at Kostas kan kreere gode drinks i alle varianter i hotellets bar, godt fulgt op af en røverhistorie eller flere, naturligvis akkompagneret af et lunt glimt i øjet: ) 

Uden mad og drikke, dur helten ikke

"Taverna Boukari Beach – Mamma cook fresh fish", står der på et stort skilt foran indkørslen til Penelope Hotel, og det lyder jo lovende, ikk? 

Men lad os starte med morgenmaden. Du har morgenmad inkluderet i dit ophold på Penelope, som er den klassiske buffet med et ganske pænt udvalg af cornflakes, kogte æg, ristet brød, frisk brød, pålæg, ost, tomater, græsk yoghurt, honning, juice og kaffe. Der mangler vist ikke noget. Som et ekstra plus kan du nyde dagens første måltid på den udendørs terrasse med udsigt til haven, meget hyggeligt. 

I Penelopes bar kan du bestille snacks og forfriskninger i løbet af dagen, og især om aftenen er baren et populært samlingssted for hotellets gæster. 

Små 600 m fra Penelope Hotel ligger familiens taverna ved navn ”Boukari Beach”, hvor Kostas bror, far og mor står klar med lokale oplevelser, god stemning og en fantastisk udsigt ud over havet. Mama Vlachopoulos laver selv maden som får, endog meget, rosende ord med på vejen fra Penelopes gæster, så det kan du godt glæde dig til. Prøv f.eks. min favorit, kalamari, med græsk salat og tzatziki… Mmmm! Det er lige, så tænderne løber i vand: ) 

Det er ovenikøbet muligt at bestille halvpension på Penelope, hvor aftensmaden så vil blive serveret på familiens taverna. Så bliver det ikke meget mere lokalt. Blot husk, at du sikkert kommer til at trille tilbage til hotellet efter middagen - med det menes, at du ikke kommer til at gå sulten i seng, og måske er spadsereturen fra tavernaen og tilbage til Penelope egentlig godt givet ud for fordøjelsen.

Boukari – så bliver det ikke mere fredeligt

Boukari er en malerisk fiskerby beliggende ca. 1 times kørsel fra Korfu by. Den lille lavvandede småstensstrand med krystalklart vand, der changerer mellem grønne og blå farver, ligger beskyttet af oliven- og fyrretræer langs vejen. Her kan du bare ligge dig med din strandmåtte og dit badehåndklæde og nyde omgivelserne, for der er langt imellem organiserede solsenge og etablerede strandcaféer - de findes dog ind imellem (til gengæld får du lokal charme og fred med stort F). 

Den lokale trafik på den lille vej langs stranden er yderst begrænset, og du bliver næsten forbavset, når en bil kommer forbi med varer til en af de små tavernaer, der naturligvis byder på kølende forfriskninger, når du trænger til en pause fra solen. Denne strand tiltrækker især familier og par, der søger en afslappende og fredelig ferie - også de lokale ynder selv at tage et pusterum i dette hjørne af øen. 

Nærmeste større ferieby er Messonghi, hvor du finder det meste, du har brug for, og området imellem Boukari og Messonghi egner sig fint til vandreture.

Landsbyen Petriti er bestemt også et besøg værd med sine små, maleriske havne, hvor de farverige både ligger fortøjet. Stå tidligt op og kør til Petriti og nyd en spadseretur rundt i havneområdet i de tidlige morgentimer, hvor der er livlig aktivitet hos de lokale fiskere. Trods turismen på Korfu er der flere af disse skønne småbyer, som har formået at bevare sin oprindelige charme og unikke karakter. Når du kommer hjem fra en oplevelsesrig dag, er det nemt at parkere bilen på Penelope Hotel's parkeringsplads.

Derfor skal du vælge Penelope Hotel 

  • Penelope er en perfekt kombination for dig, der gerne vil bo lokalt i moderne værelser
  • Vælg mellem dobbeltværelse el. studiolejlighed med eller uden havudsigt
  • I det lille supermarked kan du handle ind til de private stunder på balkonen 
  • Perfekt til dig der foretrækker fred og ro samt stranden inden for gåafstand 
  • Familiens lokale taverna med lokale specialiteter er bestemt et højdepunkt
  • Du kan nemt parkere din lejebil på den gratis parkeringsplads foran hotellet

Godt at vide om Penelope Hotel

I haven finder du solsenge og små borde, hvor du kan nyde en stille stund og nemt gå frem og tilbage til dit værelse. Trænger du til en dukkert, så ligger den lille strand blot få minutter herfra. Hvis swimmingpool er vigtigt for dig på din ferie, skal du altså ikke vælge Penelope. 

Nærmeste større by er Korfu, men østkysten byder på mange mindre feriebyer samt de helt lokale oplevelser i de små fiskerbyer. Korfu er velsignet med et skønt, nærmest subtropisk klima, hvilket betyder lange varme sommermåneder, og så kommer regnen typisk, når alle gæster er rejst hjem. Nu er det jo svært at spå, især om fremtiden, som den gode Storm P ville udtrykke det. Så det må jeg hellere også sige om vejret, selvom det generelt er meget sikkert på Korfu i sæsonen fra april til og med oktober.

Grundet det frodige klima vil jeg anbefale at du køber en lokal myggecreme i det lille supermarked og har den liggende i tasken, hvis det skulle blive nødvendigt at tage i brug.

Selvom Penelope Hotel officielt har to stjerner, så hælder vi hos Hideaways faktisk til at give det tre stjerner, da kvaliteten er bedre end du lige regner med, når du forventer at checke ind på et to-stjernet hotel. Det er mest en dels fordi, at her ikke er så mange faciliteter - f.eks. swimmingpool, men kan du leve uden, så får du til gengæld en ferie med 5-stjernede lokale oplevelser: )

Derfor skal du vælge Penelope Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering

Kort og afstande

  • Korfu by – ca. 30 km
  • Lufthavn – ca. 28 km
  • Boukari (lille fiskerleje) – ca. 100 m
  • Boukari-stranden (småstensstrand) – ca. 100 m
  • Petriti (lille fiskerby) – ca. 3 km
  • Messonghi (større ferieby) – ca. 7 km
  • Lokalt busstoppested – ca. 1 km
  • Supermarked – ca. 20 m
  • Canal d’Amour (naturseværdighed) – ca. 61 km
  • Paleokastritsa (kloster og strand) – ca. 45 km
  • Golden View Café Snack Bar (udsigtspunkt) – ca. 25 km

 

De 10 dobbeltværelser og 6 studiolejligheder ligger fordelt på to etager. Værelserne i stueetagen har udsigt til den lille have eller åben baggård, mens værelserne på 1. sal har havudsigt. Indretning er lys og moderne, alle værelser har enten dobbeltseng eller to adskilte madrasser, badeværelse med bruseniche samt balkon eller terrasse med et par stole og et lille bord.

De nyligt monterede termoruder sørger for at holde både lyd og varme ude, og alle har monterede myggenet. Der er en høj standard på rengøringen på hele hotellet.

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition 
  • Safetyboks 
  • Køleskab
  • Elkedel
  • Satellit-TV
  • Hårtørrer
  • Myggenet
  • WiFi

Studiolejlighederne har desuden kithenette m. lille udvalg i postelin og service
 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Penelope Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Main Street
49080 Boukari

Koordinater

Latitude: 39.4590
Longitude: 19.9800

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Grækenland, Parga
9,6
Fabelagtigt
182 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Korfu, Korfu by
9,4
Fabelagtigt
819 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 3 km
  • Nærmeste strand: ca. 800 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, Korfu, Acharavi
9,3
Fabelagtigt
435 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)