Rejser til Korfu by

Korfu by er ikke blot hovedstad på øen Korfu, den er også en af de smukkeste og mest elegante byer i hele Grækenland. Byen der ligger omtrent midt på østkysten, har en unik, sammensat arkitektur. Den vidner om de skiftende folkeslag og byggestile, der i tidens løb har domineret øen såsom den sicilianske, den venetianske, den franske og den engelske. I Korfu by kan du se spor efter alle disse epoker, da man har formået at bevare mange elegante palæer, fantastiske paladser og smukke fæstninger.

Kerkyra

I dag er Korfu by stadig den vigtigste havn på øen og en af de største byer på De Ioniske Øer (ca. 32.000 indbyggere). Den gamle del af byen byen, som ofte også kaldes for Kerkyra, ligger nede mellem to fæstninger, der blev bygget som et værn mod angreb fra pirater og osmannerne. Her kan du gå på opdagelse i stemningsfulde, smalle gader, hvis brede brosten i de forgangne århundreder er blevet slidt næsten helt blanke. Du kan nemt bruge det meste af en dag på blot at spadsere rundt her.

Særligt i den gamle bydel er finder du et væld af hyggelige fortovsrestauranter, barer og interessante butikker. Når krydstogtskibe lægger til i havnen, er der ikke overraskende her de fleste passagerer søger hen. Det til trods føles Korfu by ikke som et friluftsmuseum, der har overgivet sig betingelsesløst til turismen. Rejser du hertil, kan du således også stadig opleve det ægte Grækenland. Søger du lidt væk fra de mest populære gader, finder du charmerende gyder og baggårde, hvor vasketøjsnore strækker sig fra balkon til balkon.

Hvis du får lyst til lidt mere lys og luft, kan det anbefales at lægge vejen forbi den store plads, Spianada, som med sine plæner og træer har karakter af en park efter fransk forbillede. På pladsens vestlige side finder du en af byens smukkeste bygninger, Liston-arkanden fra starten af 1800-tallet, da Korfu var en del af Napoleon's kejserrige. Den huser i dag nogle af de mest anerkendte restauranter.

Korfu by kan knap nok kaldes for en storby, men her er altså masser at se og opleve. Det er uden tvivl det mest kosmopolitiske rejsemål på Korfu, og giver dig samtidig et godt udgangspunkt for udflugter. Rejser du til Korfu by i sommerhalvåret, er det da også næsten et must at besøge nogle af øens fantastiske strande. Der er små strande ved selve byen, hvor du kan få en forfriskende dukkert og nyde middelhavssolen. Men du skal heller ikke bevæge dig ret langt ud af kysten for at finde fredelige, idylliske bugter, hvor du kan nyde det krystalklare hav.

Øen er ikke større, end at du på en rejse til Korfu by kan nå alle dele på dagsudflugter. Det kunne for eksempel være en tur på tværs af øen til Paleokastritsa for at besøge klosteret og ikke mindst den skønne strand. Nordpå til fiskerbyen Kassiopi, som er omgivet af små badevige eller sydpå til en af de små, fredelige kystbyer her som for eksempel familiefavoritten Boukari.

Nemt at bestille en rejse til Korfu by

Brug søgemaskinen her på siden til at søge blandt vores håndplukkede hoteller i Kordu by og på resten af øen. Du kan samtidig finde og bestille flyrejsen til øens internationale lufthavn, som ligger blot et par kilometer fra Korfu by. I vores søgemaskine kan du selv vælge om det skal være med afrejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Bestiller du både hotel og flyrejse som en samlet pakkerejse, får du ekstra tryghed med rejsegaranti. Sådan er rejser med Escapeaway.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Korfu by