Rejser til Kefalos

Kefalos er den vestligste by på øen Kos. Den gamle del af byen, som engang var øens hovedstad, ligger lidt tilbagetrukket oppe på en bakkekam med en fantastisk udsigt ned over Kamari-bugtens turkisblå vand. Der er dog også et kvarter af nyere dato nedenfor bakken ved havet med stranden inden for kort gåafstand. Uanset hvilken del af Kefalos du vælger at bo, venter der dig en behagelig afslappet atmosfære, der er perfekt, hvis du længes efter en afstressende ø-ferie.

Et fredeligt hjørne af Kos

Det er da også netop chancen for at nyde fredelige omgivelser og ægte græsk ø-idyl, som de fleste rejser til Kefalos efter. Nattelivet i byen er forholdsvis stille. Her er slutter de fleste blot dagen af med at nyde lyden af bølgerne og måske en sidste drink på stranden med vennerne.  Selvom dette takket være den lidt afsides beliggenhed er den mere rolige del af Kos, er der dog også i Kefalos et godt udvalg af både tavernaer med traditionelle græske retter på menuen og lidt mere internationale restauranter. Nede ved stranden kan du således bogstaveligt talt nyde dit måltid få meter fra vandkanten, mens du oppe i byen på flere spisesteder kan beundre det flotte vue over landskabet.

Der er minimarkeder i Kefalos, hvor du kan få de daglige fornødenheder. Et egentlig forretningsliv har den lille by dog ikke. Vil du shoppe, kan det derfor anbefales at gøre det på en udflugt til for eksempel Kos by. Selvom den ligger på modsatte side af øen, kan du køre dertil på 40-45 minutter.

Selvom der er busforbindelse til Kefalos, er dette kun nogle få gange i løbet af dagen. Det kan derfor anbefales at leje en bil, hvis rejsen går til Kefalos, og du vil opleve mere af øens seværdigheder eller andre strande. Har du børn med på rejsen til Kefalos, vil det nok også vække begejstring med en tur til den store Lido waterpark, der ligger knap en halv times kørsle mod øst. I højsæsonen er der dog også mulighed for at tage på guidede bus- eller bådture fra Kefalos, hvis du ikke selv ønsker at køre. Der er også rig mulighed for at udforske byens naturskønne omgivelser på vandreture.

Bestil din rejse til Kefalos her

Vi har allerede håndplukket de bedste hoteller og ferieboliger i Kefales. Det udvalg du ser i vores søgemaskinen her på siden, er derfor de steder, som har de bedste gæstebedømmelser. Du kan med fordel benytte muligheden for at søge efter både fly og hotel, så din hele din rejse er booket med det samme. 

Når du køber en pakkerejse hos Escapeaway, er du naturligvis dækket af rejsegarantien. Det står dig dog frit for at købe blot selve ferieopholdet gennem os og selv arrangerer transporten. I de fleste tilfælde kan du alligevel vælge gratis afbestilling på opholdet.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Kefalos