Afbudsrejser til Chania

Chania ligger på den mest frugtbare del af øen med en udsigt til Lefka Ori, også kaldet de hvide bjerge. Der ligger masser af barer og tavernaer langs den billedskønne venetianske havn, og det er det perfekte sted til at smage på de forskellige fiskeretter, der tilbydes.

Der er mange steder man kan gå ud om aftenen og utallige muligheder for at shoppe. De bedste strande ligger vest for Chania, og dette rejsemål kan tilbyde alt, hvad man kunne have brug for på en hyggelig ferie. 

Det er en god ide at leje en bil i Chania, så man kan udforske de omkringliggende byer og landsbyer. Nogle af de nærliggende strande på Kretas nordkyst er den korte køretur værd. Her kan man solbade på det gyldne sand eller plaske omkring i de klare blå bølger. Hvis man føler sig særligt energisk, kam man endda forsøge sig med vandsport. Feriegæster, der er søstærke kan hale ankeret op og hoppe ombord på en af de sejlture, der tilbydes ud fra Chania. Der er mulighed for en tur til nærliggende øer og endda op til fastlandet.

En rejse til Chania er fantastisk for familier og par, som kan lide skønne strande, og vil have en god base, hvorfra man kan udforske det nordvestlige Kreta, og kan du rejse med kort varsel kan du ofte finde en billig afbudsrejse. I søgemaskinen sammenligner vi priser på afbudsrejser og restpladser fra alle flyselskaber og hoteller og priserne bliver opdateret dagligt så du altid er sikker påa t få den billigste pris på din rejse. Du kan søge efter en rejse til Chania eller afbudsrejser til alle rejsemål på Kreta. Læs mere om afbudsrejser til Kreta

Chaniaregionen

Chaniaregionen, eller Hania som det udtales på græsk, ligger på den vestlige side af øen Kreta, som er en af de mest populære græske øer. Den har vidunderlige steder man kan besøge, lige fra hemmelige landsbyer og fantastiske strande til interessant sightseeing. Den mest kendte by er Chania med den karakteristiske venetianske, tyrkiske og traditionelle arkitektur. Selvom der er et utal af skønne strande langs kysten både beliggende i resorter og afsides, så er mest imponerende strande Balos, Elafonissi og Falasarna. Ferier til Chania er en meget interessant oplevelse. En køretur rundt i området vil også vise mange smukke steder. Udforsk slottene fra middelalderen, som I finder på vejen, tag på vandretur på de mange stier i skovene og kløfterne, besøg de små lokale museer, som viser den lokale historie og fald i snak med de lokale på de traditionelle tavernaer. Man får ofte øje på dem på landsbytorvene under de store træer med en kop kaffe i hånden. Husk også at gribe chancen for at opleve den berømte kretensiske tradition og den varme gæstfrihed. Fra Chania er der mulighed for ekskursioner til andre dele af Kreta, deriblandt Rethymnon og Heraklion. Det er også muligt at komme til Mykonos og Santorini i Kykladerne.

Oplevelser i byen

Feriegæster, der gerne vil hoppe på hovedet i Kretas lokale traditioner og kultur, skal tage en tur til Kretas andenstørste by Chania. Mange anser Chania som en af de mest imponerende byer i Grækenland, og det siger noget. Når man først ankommer til Chania, så fanger byens venetianske havn øjet først. Havnen summer af aktivitet. Der ligger gamle bygninger, restauranter, kirker og souvenirbutikker omkring hele havnen. Det er en af de ting, der gør Chania så behagelig at se på, sammen med strandene, bjergene og skovene, der omkranser byen. Men der er mere til Chania end bare gode billeder. Man kan nyde museer, markeder og natteliv. Hvis man trænger til at slappe af, så kan man tage en tur på en af Chanias strande.

Museer

Efter at have ligget og slappet på stranden i nogle dage på Kreta, så kunne det være man havde lyst til at lære lidt mere om øen. I så fald er Chania det ideelle sted, da byen har flere skønne museer, som kan fortælle mere om øens historie. Man kunne f.eks. besøge Museet for Marinen, som giver en god introduktion til Kretas nyere historie. Hvis man vil endnu længere tilbage i tiden, så skal man besøge Museet for Arkæologi. Det er mindre end det tilsvarende museum i Heraklion, men der er masser af antikke udstillinger.

Havn

Feriegæster, som før har været på tur til Italien, kan måske fornemme noget florentinsk eller venetiansk på havnen i Chania. Det er et skønt sted med mange gamle bygninger. Man kan gå langs havnen ned til det venetianske fyrtårn, hvilket er et andet velbevaret eksempel på Chanias fortid.

Shopping

Uanset om du leder efter en souvenir, gave eller bare har lyst til at kigge på butikker, så er Chania det rette sted. Der er masser af gavebutikker omkring havnen, men en af de bedste steder at finde den perfekte souvenir markedet i Hallen. Der er næsten 80 små butikker som sælger lokale madvarer som vin, honning og urter. Hvis man har lyst at kigge på noget håndværk, så skal man besøge butikkerne i den gamle bydel.

Sol og sommer på de dejlige strande

Det tager kun 5 minutter at gå fra havnen til Chanias største strande. Det er en lang sandstrand med solsenge og parasoller. Når man bliver lidt brødflov, så er der kun få skridt hen til caféerne og tavernaerne på promenaden. Hvis man foretrækker en mere stille dag på stranden, så skal man prøve Kladisos Beach på den anden side af havnen, hvor der er mere plads.
 

Kort over Chania

Populære hoteller i Chania

Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Chania
9,6
Fabelagtigt
290 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Chania
9,2
Fabelagtigt
478 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Chania
9,3
Fabelagtigt
1230 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 14 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)