Charterrejser til Kreta

Lange, børnevenlige strande ved det turkisblå hav, en perlerække af charmerende kystbyer, spændende oldtidsruiner, imponerende bjerglandskaber og ikke mindst et solrigt klima gør Kreta til et af Middelhavets mest attraktive rejsemål. Book din charterferie på Kreta med Escapeaway i dag!

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker charterrejse til Kreta, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller på Kreta - kun med gode anmeldelser. Vi samler det hele i en pakkerejse med rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem.

Området omkring Chania 

Dette er det vestligst af de fire præfekturer på Kreta og formentlig det grønneste. Hovedbyen er Chania, en hyggelig havneby på nordkysten, der ligger i læ, og som har en charmerende havnefront ved den gamle bydel, der er evigt populær både hos gæster og lokale. Fra Souda-Bugten i øst, færgernes endestation, til stranden med rullesten i Malemei vest, er Chania en selvforsynende region, der har vist sig at virke som en magnet på nordeuropæere, der leder efter en solsikker charterrejse til Kreta. Vamos og Apokronas er to af de områder, der har oplevet et boom på ferie-boligmarkedet de seneste år.

Chania betjenes af en lille, men smart international lufthavn, der ligger på en halvø 14 kilometer uden for byen. Halvøen selv er oversået med smukke villaer, der aftegner sig mod Det Kretensiske Havs dybblå baggrund.

Præfekturet Chania har et stort antal fremragende strande, fra Georgioupolis i øst til Frangokastello i vest, der ligger i skyggen af en venetiansk borgruin. Strandene er meget forskellige i opbygning og velegnethed. Dem med lavt vand, der er gode til børn, er f.eks. Almirida, Marathi, Chrysi Akti, Chora Sfakion på sydkysten og Frangokastello. For dristigere voksne svømmere er der Kyani Akti, Stavros (hvor strandscenerne i filmen ”Zorba, Grækeren” fra 1964 blev optaget), Kolymbari, Falassarna (meget rent vand), Anidri, Marmara og Loutro.

Efter at have svømmet ved Falassarna kan historieelskere udforske resterne af de massive kyklopmure og en trone hugget ud i sten. Der findes flere arkæologiske levn i Kissamos på Kretas allervestligste del, hvor et museum huser fund fra den neolitiske tidsalder og op til den tidlige kristne.

I selve Chania, i den vestlige ende af den gamle bydels havnefront, ligger byens krigsmuseum med levn fra den græske frihedskrig i det 19. århundrede og det betydningsfulde slag om Kreta i 1941, da tyske faldskærmstropper landede i området, lige der hvor de allierede befandt sig.

>> Læs mere om rejser til Chania her

Rethymnon

Fortsæt mod øst og du kommer til dette præfektur, der må siges at være det mest afvekslende på Kreta. Fra den gæstfrie by Rethymnon på nordkysten til de gamle og maleriske landsbyer på De Hvide Bjerges skråninger samt de ujævne og stejle klipper ud mod Det Libyske Hav i syd.

Det mest synlige symbol i byen Rethymnon er Fortezza, en havomkranset borg, bygget af venetianerne sidst i det 16. århundrede for at forsvare byen mod angribende tyrkere. De strande, der er lettest at komme til, er dem i Plakias, Triopetra og Bali. Den gamle bydel i Rethymnon, der er en labyrint af gader med gamle huse, souvenirbutikker og smarte caféer, er den helt store magnet.

Rethymnons opland giver gode muligheder for at opleve landsbylivet på Kreta. Disse landsbyer er lette at komme til ad vejene, og de fleste ligger i rimelig køreafstand, både med bil og bus, fra strandene og hotellerne på nordkysten.

>> Læs mere om rejser til Rethymnon her

Irakleion (Heraklion)

Dette er hovedbyen på Kreta, en travl og hurtigt voksende havneby, hvor det meste af øens handel og industri er samlet. Ligesom andre nordkretensiske havnebyer har Irakleion sin egen store venetianske borg og sine brystværn. Dette fort blev bygget i første halvdel af det 16. århundrede og var i lang tid kendt som Rocca al Mare (der betyder Klippen ved Havet på italiensk).

Den største arkæologiske attraktion i området er selvfølgelig ruinerne af Knossos, det vigtigste minoiske palads på oldtidens Kreta. Kun nogle få kilometer syd for Irakleion i en skovbevokset lund ligger Knossos, der er et af Grækenlands mest besøgte historiske udgravningsområder. Det blev bygget af minoerne omkring år 1900 f.v.t. som hovedsædet for deres voksende søfart og handel.

I fire hundrede år blomstrede området og paladset, indtil det kolossale udbrud fra vulkanen på Thira (i dag Santorini) midt i Det Ægæiske Hav sendte en stor flodbølge sydover, der næsten udslettede den minoiske kultur, ikke desto mindre kæmpede Knossos yderligere 50 år eller deromkring, indtil dets mange fjender, opildnet af dets svækkede tilstand, ødelagde det omkring 1450 f.v.t. Ruinerne af Knossos lå begravet i årtusinder, indtil Sir Arthur Evans, en frygtløs britisk arkæolog, skrev historie, da han omhyggeligt afdækkede dem i 1901. For at give et indtryk af hvordan det oprindelige palads så ud, er dele af det blevet restaureret, og Knossos står altid øverst på alles liste over det, de bare må se på Kreta.

Der ligger masser af ressorter og strande af høj kvalitet langs kysten i Irakleion og området er et af Kretas mest populære charterrejsemål. En af dem ligger nær Fodele, lige øst for byen. Kunstelskere genkender måske navnet som fødestedet for renæssancemaleren El Greco (eller Domenikos Theotokopoulos, hvis man skal bruge hans rigtige havn). Strandene i Ammoudara – og øst for Irakleions lufthavn – Hersonissos, Florida, Gournes og Malia er alle populære.

I Malia findes der et arkæologisk udgravningsområde med ruiner af et minoisk palads, der ligner det på Knossos. Omkring 50 kilometer østpå, helt i yderkanten af Irakleion præfekturet, ligger ruinerne af Faistos-paladset, der dækker et areal på omkring 7.000 kvadratmeter. Det er her, at Faistos-diskosen blev fundet – en næsten rund lerskive, hvorpå der er en række inskriptioner, som aldrig er blevet tydet. Intet lignende er nogensinde blevet fundet andre stede ri verden.

>> Læs mere om rejser til Irakleion her

Lasithi

Dette er det østligste og på mange måder det mest eksotiske af Kretas fire præfekturer. Det er denne del, der indeholder det kæmpestore og sofistikerede Elounda Beach ressort og dets efterlignere, dadelpalmerne i Zakros på Kretas østlige spids og den stille og rolige by lerapetra på sydkysten. Dadelpalmerne siges at være efterkommere af dadelsten, der blev bortkastet af de gamle egyptiske handelsfolk, der gjorde ophold på stedet. Der er planer om at etablere Kretas tredje lufthavn i Sitia, som forventes at gøre de internationale flyforbindelser til denne del af øen lettere.

Hovedbyen er Agios Nikolaos på nordkysten. Den ligger tæt på den lille, men luksuriøse sandstrand i Boufos og en noget større i Avlaki med Kalimera Kriti hotellet bagved. Stranden i Plaka har udsigt over til den lille ø Spinalonga, der var en koloni for spedalske indtil 1950’erne, men som nu er et dejligt mål for en lille sejltur. Nogle strande er nærmere med småsten end med sand, som f.eks. dem i Kalo Chorio, Vai, Paleokastro og Kato Zakros.

>> Læs mere om rejser til Agios Nikolaos her

Sådan bestiller du en charterferie på Kreta med Escapeaway

Vælg først om du vil starte din charterrejse til Kreta fra lufthavnen i København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg - så finder vores smarte søgemaskine de bedste priser på flybilletter for dig. Vælg derefter et hotel med gode anmeldelser som passer dig, og vi sammensætter en pakkerejse, som er sikret af rejsegaranti, til en pris du ikke finder bedre andre steder. Tilføj billeje til din booking for ultimativ frihed og fleksibilitet på rejsen.

God tur!

>> Læs også om ferieboliger på Kreta her
>> Læs også mere om charterrejser her

Kort over Kreta

Populære hoteller på Kreta

Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Rethymnon
9,4
Fabelagtigt
364 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Nærmeste strand: ca. 250 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Hersonissos
10,0
Fabelagtigt
97 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Kato Stalos
9,6
Fabelagtigt
928 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 27 km
  • Afstand til centrum: ca. 6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)