Rejser til Plakias

Plakias ligger ved en lille bugt på sydkysten af Kreta. Der er kun omkring 35 km hen over øen til Rethymnon på nordkysten, et af øens mest kendte rejsemål. I Plakias hersker der en lidt mere tilbagelænet stemning, som er perfekt til en rejse med familien. Udvalget af ferieboliger i denne tidligere landsby er ganske vist også vokset betragteligt i omfang siden der blot boede en håndfuld fiskere her i 1960'erne, men stemningen er intakt.

Den omkring 1300 meter lange sandstrand på østsiden af Plakias er perfekt til en afslappende badeferie ved det turkisblå middelhav, og der er desuden adskillige andre, tillokkende strande inden for kort afstand. Der er masser af spisesteder og barer langs strandpromenaden med den største koncentration af taverner i den vestlige ende. Trods byens forholdsvis beskedne størrelse finder du også alle de butikker og supermarkeder som du har brug for.

Badeferie i vandreparadis

Længere mod vest står bjergene ofte stejlt helt ned til vandkanten, men omkring Plakias er landskabet mere fladt. Her er blæser ofte en forfriskende vind ind fra havet, så selv midt på sommeren er det sjældent så hedt, som det kan blive andre steder på øen. Vil du ikke kun ligge på stranden, er der da også meget andet at tage sig til på en rejse til Plakias. Vil du vandre, er de omkringliggende bjergelandsbyer eller Preveli-klosteret et oplagt mål. Der er mindst et dusin flotte vandreruter at vælge mellem, så du løber ikke tør for muligheder. Du kan også vælge at gå nede langs kysten, så der er mulighed for at tage en dukkert undervejs. Ligeledes er de naturskønne bjergkløfter Prevelli, Kourtaliotis og Kotsifos inden for din rækkevidde.

Rejser du til Plakias, kan du altså nemt bruge hele ferien på blot at nyde områdets strande, natur og landsbyer. Vil du ikke vandre eller køre i bil, er der mulighed for at tage på bådture langs kysten til de andre dejlige strande i området. Du har dog også et godt udgangspunkt for længere udflugter på Kreta. Der er dagligt adskillige busforbindelser til Rethymnon, som har mange spændende seværdigheder i den gamle bydel. Her er desuden et rigt butiks- og restaurantliv.

Det tager omkring 50 minutter at køre med bus til Rethymnon, hvor du kan skifte, hvis du skal videre mod Chania eller Heraklion. Selvom det således er muligt at komme omkring med bus, vil en lejebil ofte være en fordel. I bil tager det knap 2 timer at køre til Plakias fra Chania Lufthavn, som er den nærmeste lufthavn.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Plakias