Palazzo Vecchio Exclusive Residence

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,3
Fabelagtigt
256 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Vil du gerne bo helt centralt i en by med masser af oplevelser og historie, så skal du bo på Palazzo Vecchio Exclusive Residence i Rethymnon på din næste ferie til Kreta. Her får du et lille, charmerende hotel, der serverer morgenmad i den hyggelige gård, så du kan være klar til en dag fyldt med oplevelser rundt omkring i byen. Vil du også gerne bade, ligger flere strande få minutter væk til fods.

Livet på Palazzo Vecchio Exclusive Residence centrerer sig omkring gårdhaven med den romersk-inspirerede pool i midten og hyggelige caféborde omkring. Her kan du nyde den medfølgende morgenmad i charmerende omgivelser med lokal stemning, eller du kan starte dagen med en dukkert i den beskedne pool. Trænger du til at slappe helt af i solen, kan du finde dig til rette på liggestolene på hotellets solterrasse, men er du klar på eventyr, gælder det bare om at komme afsted.

Kretas skjulte juvel

Lige rundt om hjørnet fra hotellet ligger nemlig den gamle bydel med sine klassiske, snoede gader og historiske bygninger. Som ”den skjulte juvel” på Kreta er Rethymnon spækket med seværdigheder, som den venetianske fæstning, Fortezza, Rimondi-fontænen, den gamle havn og byens mange museer. Men du kan også bare slentre gaderne tynde, finde en plads i solen og kigge på livet og menneskene, der går forbi. Jeg anbefaler derfor Palazzo Vecchio Exclusive Residence til dig, der gerne vil bo lige op til den gamle bydel og have alle seværdigheder og kulturoplevelser lige indenfor rækkevidde. Samtidig har du rig mulighed for en rigtig sol- og badeferie, da du bor tæt på den dejlige sandstrand i Rethymnon, som strækker sig 12 km langs kysten. 

Fine værelser med tekøkken

Hvis du tjekker ind på Palazzo Vecchio Exclusive Residence, så kommer du til at bo i et af byens ældste palæer fra 1400-tallet. Palazzo Vecchio er et smukt eksempel på venetiansk byarkitektur, som hotellets ejere fint har restaureret med respekt for stedets historie og egnens æstetik. Her kan du vælge imellem at bo på luksuriøse suiter, juniorsuiter eller maisonetter, som alle er indrettet i klassisk stil med varme farver. Du har mulighed for at selv at lave mad i dit tekøkken, men du kan også holde helt fri på din ferie og lade dig servicere på en af de mange hyggelige restauranter og tavernaer lige uden for døren i den charmerende gamle bydel.

Derfor skal du vælge Palazzo Vecchio Exclusive Residence:

  • Hvis du gerne vil bo i et smukt palæ midt i Rethymnons gamle bydel
  • ... med mange hyggelige restauranter, tavernaer, barer og caféer udenfor din dør
  • Hvis du gerne vil have mulighed for selv at lave mad i dit tekøkken
  • Hvis du vil nyde stemningen i gårdhaven og tage en dukkert i den lille pool
  • ... eller nyde solen på solterrassens liggestole med udsigt til Fortezza
  • Hvis du gerne vil bo tæt på stranden med mulighed for vandsportsaktiviteter
  • Her er døgnåben reception og en lille bar
  • Her er gratis parkering

Godt at vide om Palazzo Vecchio Exclusive Residence:

Værelserne har alle eget tekøkken med det mest basale køkkenudstyr. Her kan du tilberede lette retter, men du kan ikke påregne egentlig madlavning.

    Derfor skal du vælge Palazzo Vecchio Exclusive Residence

    • Nærmeste lufthavn: 67 km
    • Nærmeste strand: ca. 1 km
    • Pool (evt. sæsonåben)
    • Internetadgang/Wi-Fi

    Godt at vide

    Værelserne har alle eget tekøkken med det mest basale køkkenudstyr. Her kan du tilberede lette retter, men du kan ikke påregne egentlig madlavning.

    Kort og afstande

    • Nærmeste større centrum, Rethimno – ca. 500 m
    • Populære Sisi - ca. 127 km
    • Gamle Hersonissos - ca. 109 km
    • Nærmeste strand – ca. 700 m
    • Stalida Strand, og følgende strande Stalis og Palm Beach - ca. 115 km
    • Kystbyen Malia, og det gamle centrum - ca. 119 km
    • Bedste strand, Iguana Beach - ca. 62 km
    • Paradisstrand, Elafonissi – ca. 129 km
    • Kretas botaniske have – ca. 74,5 km
    • Unikt bjergmassiv, Topolia Gorge –  ca. 101 km
    • Chanias historiske centrum – ca. 59,5 km
    • Samaria-kløften– ca. 98,5 km
    • Knossos – ca. 87 km
    • Chania lufthavn– ca. 66 km
    • Heraklions lufthavn - ca. 88,5 km

    Hotellet har 23 værelser i forskellige kategorier og størrelser, som alle er indrettet i klassisk stil med varme farver. Alle har eget tekøkken med køleskab, spisebord, sovesofa, badeværelse med badekar samt egen balkon eller terrasse. 

    Faciliteter på værelserne: 

    • Aircondition 
    • TV
    • Telefon
    • WiFi
    • Safetyboks (mod tillæg)
    • Hårtørrer
    Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

    Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Palazzo Vecchio Exclusive Residence. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

    • Pool (evt. sæsonåben)
    • Mulighed for A/C
    • Internetadgang/Wi-Fi
    • Mulighed for balkon/terrasse
    • Parkering (evt. mod gebyr)
    • I by eller landsby
    • Strand under 1½ km væk
    • By under 3 km væk
    • Hotelbar
    • Tæt på vandet (under 4 km væk)

    Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

    Adresse

    Heroon Politechniou & Melissinou
    741 00 Rethymno

    Koordinater

    Latitude: 35.3703
    Longitude: 24.4704

    Anmeldelser fra TrustYou

    TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

    Sådan kan du rejse

    Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

    Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

    På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

    Vis mere

    Lignende hoteller

    Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Samonas
    9,4
    Fabelagtigt
    10 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 32 km
    • Nærmeste strand: ca. 10 km
    • Pool (evt. sæsonåben)
    Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Agia Marina
    8,8
    Meget godt
    71 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 30 km
    • Afstand til centrum: ca. 0 m
    • Pool (evt. sæsonåben)
    Grækenland, De Græske Øer, Kreta, Malia
    9,0
    Fabelagtigt
    109 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 33 km
    • Nærmeste strand: ca. 1.9 km
    • Pool (evt. sæsonåben)