Rejser til Stalis

Stalis, der også er kendt som Stalida, er en ferieby omkring 30 kilometer øst fra Heraklion. Den ubestridte hovedattraktion her er den kilometerlange, gyldne sandstrand, som hører til blandt de bedste på Kreta. I Stalis får du og familien således optimale betingelser for at slappe af under den gavmilde middelhavssol ved det klare, lune middelhav. Vandet bliver kun langsomt dybere og er derfor velegnet til børnefamilier. På dage med meget vind skal man dog her ligesom på resten af kysten være opmærksom på badeforholdene og følge livreddernes anvisninger.

En velfungerende ferieby

Stalis ligger omtrent midt mellem Hersonissos og Malia. De tre feriebyer er dog med årene vokset så meget sammen, at det kan være svært at se, hvor den ene slutter og den næste begynder. Før turismen for alvor tog fart på denne del af øen i 1980'erne, var Salis blot et lille fiskerleje, hvor de eneste gæster på stranden var indbyggere fra lokale landsbyer i baglandet. Da Stalis ikke har en lang historie som by, er den ikke bygget op om et centralt torv. I stedet ligger forretninger, tavernaer, restauranter og hoteller langs begge sider af kystvejen. Om sommeren lukkes denne nederste kystvej af for biltrafik, så man kan shoppe og studere menukort i ro og mag.

Den børnevenlige strand og det afdæmpede natteliv har gjort Stalis til en favorit blandt familier og andre rejsende, som ønsker sig en afslappende ferie ved havet med alle faciliteter inden for kort rækkevidde. Er du en aften i festhumør, kan du spadsere østpå over til nabobyen Malia på omkring 20 minutter eller hoppe på en bus eller turisttoget dertil. Her er talrige pulserende natklubber og barer.

Udflugter

I dagstimerne er der desuden regelmæssige busser til Heraklion og Hersonissos mod vest og Agios Nikolaos mod øst, så vil du have lidt afveksling fra strandlivet i Stalis, er det nemt at udforske de andre byer og strande langs med Kretas nordkyst. Der er adskillige firmaer i Stalis, som tilbyder guidede ture til Kretas seværdigheder. Vil du hellere tage på sightseeing i dit eget tempo, kan du dog naturligvis også leje en bil. Takket være den hovedvejen, som løber parallelt med kyst knap en kilometer inde i landet, tager det for eksempel kun omkring en halv times at køre til det minoiske palads Knossos, en af øens mest berømte seværdigheder.

Vil du opleve ægte græsk landsbyliv, kan det også anbefales at køre en tur op til Mohos. Det er her de fleste af de lokale indbyggere i Stalis stammer fra. På byens hyggelige torv ved kirken er et godt udvalg af fortovsrestauranter.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Stalis