Escapeaway official logo
No Image

Fly + Hotel

Kun hotel

Yderligere søgemuligheder

Rejser til Limnos

Limnos som ligger i den nordøstlige del af Ægæerhavet, er den ottende største græske ø. Den har et oplagt potentiale for at blive en af landets mest populære ferieøer. Men måske takket være sin lidt afsides placering i forhold til Athen, har den hidtil formået at holde sig lidt under turistradaren. Her kan du stadig møde grækerne i deres almindelige hverdagsliv helt upåvirket af masseturisme.

Hovederhvervet på øen er stadig landbrug med dyrkning af blandt andet oliven og druer til vin og den traditionelle ouzo. Selvom øens største by, den charmerende havneby Myrina, de senere år har fået et lidt mere kosmopolitisk præg, kan du selv om sommeren rejse til Limnos og nyde en meget behagelig, tilbagelænet atmosfære med ægte, uspoleret ø-idyl.

Limnos er kendt for sin lange kystlinje med talrige smukke strande med lyst, gyldent sand og krystalklart vand. Over en håndfuld af dem vejrer det Blå Flag, som en officiel anerkendelse af strandens kvalitet. De fleste som rejser til Limnos, ender da også med at bruge en stor del af ferien ved vandkanten. Her kan du blot slappe af under den varme middelhavssol, bade eller eventuelt være endnu mere aktiv med forskellige former for vandsport. En stabil vind gør i stigende grad Limnos til et yndet rejsemål blandt wind- og kitesurfere. Er du begynder, er der mulighed for at modtage undervisning flere steder.

En ferie med både natur og kultur

Øen, der på oldgræsk hedder Lemnos, byder dog også på andre oplevelser. I baglandet byder Limnos for eksempel på flotte vandreoplevelser krydret med geologiske fænomener og varme kilder. Landskabet er kendetegnet ved en stor variation med både vulkanske højdedrag, ørken og frodige dale, der får øen til at virke større end den egentlig er.

Udover fristende strande og skønne landskaber har Limnos også meget at byde på i form af sightseeing. Gå for eksempel en tur op til den byzantinske borg, som troner over Myrina. Borgen huser i dag en flok hjorte, som fodres af de lokale. Er du historisk interesseret, kan det også anbefales at lægge vejen forbi øens arkæologiske områder med antikke templer og byer.

Book din rejse til Limnos her

Hos Escapeaway er vi specialister i rejser til Limnos, hvor du bor på nøje udvalgte hoteller. Når vi håndplukket disse til vores program, er et af de kriterier som vi lægger stor vægt på, gode anmeldelser fra tidligere gæster. Det giver dig de bedste betingelser for at få en uforglemmelig og vellykket rejse.

Hos os bestemmer du selv rejsens længde. I søgemaskinen kan du nemt booke både ophold og fly. Det er både mest praktisk og giver dig den ekstra tryghed, at pakkerejser er dækket af Rejsegaranti.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i Limnos

Kortvisning