Rejser til Mykonos

Findes det her virkelig i Grækenland? Mykonos har for mig været noget af en overraskelse, en positiv en af slagsen vel at bemærke, og en beskrivelse af øen kræver, at jeg finder alle de positive superlativer frem: Sofistikeret livsnyderi og hjertevarm gæstfrihed, luksushoteller og fiskerbåde, champagne og solnedgang. Ganske enkelt "chic boheme et glamour" kombineret med en portion af det traditionelle Grækenland. Dét er Mykonos... 

Velkommen til Grækenland med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Mykonos hvor du bor på nøje udvalgte hoteller og ferieboliger i din ferie. 

Sukkertoppe og vindmøller… - og et magisk lys

Vi ankommer til Mykonos med hurtigfærgen fra Kreta (du kan naturligvis også flyve til Mykonos). Undervejs har vi gjort stop ved fire andre øer og det, der først slår mig ved synet af Mykonos er: Hvor er her bare fint. En lille ø med små, hvide kubus-huse, også kaldet sukkertop-huse, der ligger i klynger langs de golde bakkedrag med den karakteristiske række af vindmøller, der troner mod horisonten på toppen af øen. Og så er der noget med lyset her på Mykonos - det er mystisk, næsten magisk i hvert fald, og i solnedgangen ser det næsten ud som om, at ”guderne skriver på himlen”. 

Jetsetternes hemmelighed 

Mykonos har været en velbevaret hemmelighed. Lige indtil 60’ernes overklasse begyndte at smide anker ud for øen fra deres luksusyachts på vej mod de imponerende græsk-romerske ruiner på Délos, som er et paradis for arkæologer og historisk interesserede. Princes Soraya, Grace Kelly, Brando og Liz Taylor (for blot at nævne nogle få) har fulgt i kølvandet på Onassis og Jackie O. Det betyder, at hemmeligheden om den lille ø er sluppet ud, og op gennem 70’erne følger den ’boheme-chikke tid’.

’Chik boheme’ er stadig definitionen af Mykonos, og de internationale kendisser kommer stadig valfartende til denne lille, græske ø. Jeg har øjensynligt sikkert lige misset muligheden for at drikke en sunset cocktail med Ronaldo eller ligge på solsengen ved siden af Dicaprio... Ak ja, som livets oplevelser dog kan smutte forbi: ) 

Stille strande eller ”Super Paradise Beach”? 

I de små bugte finder du de lækre loungebarer med chillout musik i højtalerne og tjenere i casual, hvidt hørtøj suppleret med et menukort, der kan behage såvel den sultne som den tørstige på alle tider af døgnet. Solsengene i mørkt træ med hvide madrasser kan lejes for ca. EUR 15 pr. stk., og ønsker du lidt mere privatliv eller skygge her på stranden, så er det blot at trække de hvide gardiner på din cabana for. 

I den næste bugt venter de små, lokale både på at sejle dig ud til én af øens mange strande. Også her er der noget for enhver smag, hvad enten du ønsker at ligge i sandet omgivet af fred og ro, om du foretrækker en strand med masser af sportsaktiviteter, eller hvis du gerne vil opleve stranden ”Super Paradise Beach”, der stadfæster Mykonos ry som kendissernes paradis, ja… - så er det bare at hoppe om bord i en de mange småbåde.

Mykonos By

Kultur og historie er nok ikke det, der, hånden på hjertet, fylder mest i mit indtryk af Mykonos. Men den græske gæstfrihed og hjertelighed er aldrig langt væk, og her finder jeg den især i Chora, også kaldet Mykonos by, interessant. 

Mykonos by er for mig ”det rigtige Grækenland”. Her venter en charmerende slentretur gennem de smalle, brostensbelagte gader, hvor bougainvillea-blomsterne klæder husmurene, og de hvide huse med blå vindueskarme og blomsterkrukker på trapperne ligger side om side. 

De små torvepladser med hyggelige caféer lokker med et tiltrængt pusterum fra shopping i de moderne designbutikker og smykkehandlere. Her sidder jeg gerne en times tid og nyder en iskold, græsk kaffe, en frappé, som er én af mine favoritter, mens livet i den lille by ligeså stille glider forbi. 

Her er en skøn og sjov blanding af lokale og ældre, græske kvinder og amerikanske krydstogtsgæster, for ej at forglemme japanere på ’jagt’ med deres hightech kameraer. Her er godt nok pænt herinde i de små gader, tænker jeg, mens jeg slentrer ned mod havnen og nyder synet af fiskerbådene, der netop er kommet ind med morgenens fangst til de mange tavernaer. Her skal jeg vist ned i aften og have mit græske yndlingsmåltid, calamari, med græsk salat og tzatziki: ) 

Oplevelser på Mykonos

Mykonos tilhører øgruppen Kykladerne og er med sine blot ca. 85 km2 på størrelse med Ærø eller Rømø. Hvad øen mangler i størrelse opvejer den dog til fulde i charme, anderledes oplevelser og et skønt klima. Mykonos kaldes også for ”vindenes ø”, da såvel den varme vind fra Sahara (”Siroccoen”) og den kølige Meltemi-vind kommer ind fra nord særligt i juli og august (og det vil du føle som en kærkommen brise). 

Med en lejet bil kommer du nemt fra den ene ende af øen til den anden på godt 45 minutter, og en køretur rundt på øen er aldrig kedeligt, da den vil tage dig rundt langs, små snoede veje, hvoraf mange er ensrettede, og det kan jo udfordre selv den mest avancerede GPS. Af andre oplevelser der venter dig på Mykonos kan være et besøg til ruinerne på Délos, bådture til de mange forskellige strande, eller ø-hop til nogle af de andre øer i Kykladerne, f.eks. Santorini, Naxos eller Paros.

Rigtig god ferie til mageløse Mykonos!

>> Læs også om rejser til Karpathos

Rejsemål på Mykonos

  • Mykonos By
    4 hoteller
    Mykonos By er med sin hvidkalkede huse med farverige døre, vinduer og balkoner meget traditionel og idyllisk. Samtidig har øens hovedby dog en meget kosmopolitisk atmosfære, ikke mindst takket være dens rige restaurant- og natteliv.
  • Ornos
    4 hoteller
    Ornos er en lille landsby få kilometer fra Mykonos by. Med sine hvide huse og de omkringliggende, skønne badestrande med krystalklart, turkisblåt vand er Ornos indbegrebet af græsk ø-idyl. Dertil kan du lægge gode restauranter og et levende natteliv.
  • Platis Gialos
    4 hoteller
    Platis Gialos har en af de længste sandstrande på Mykonos, som med sit turkisblå vand er helt uimodståelig. Når du ikke dase i solen på denne strand, kan du nemt tage en tur ind til Mykonos by eller med vandtaxi til en af de andre dejlige strande ... i nærheden. Læs mere
  • Elia
    3 hoteller
    Elia er den længste strand på Mykonos. Samtidig er det en af de mere fredelige strande på øen, som ellers er kendt for sit livlige natteliv. Drømmer du om i afslappende badeferie i det græske øhav, er Elia derfor det ideelle rejsemål.
  • Psarrou
    2 hoteller
    Psarrou ligger på det sydlige Mykonos, der er kendt for flotte strande. Stranden ved Psarrou er ingen undtagelse. Faktisk har den længe været en af grækernes favoritstrande på øen. Den er da også idyllisk og har trods sin popularitet en tilbagelænet ... atmosfære. Læs mere
  • Agios Stefanos ligger blot nogle få minutters kørsel fra Mykonos by. Beliggenheden er derfor god, men hovedattraktionen er dog den fredelige sandstrand. Her kan du slappe af på det gyldne sand ved det turkisblå, klare hav med udsigt til naboøerne.

Populære hoteller på Mykonos

Grækenland, De Græske Øer, Mykonos, Ornos
9,3
Fabelagtigt
459 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste strand: ca. 400 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Mykonos, Mykonos By
9,6
Fabelagtigt
202 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 1.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Grækenland, De Græske Øer, Mykonos, Agios Stefanos Beach
9,2
Fabelagtigt
243 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)

Bestil din rejse samlet som pakke inkl. fly eller kun hotelophold

Bestil din rejse til Mykonos som en samlet pakkerejse med fly, hotel og evt. transport fra lufthavnen t/r (transfer) eller en lejebil. Ønsker du selv at arrangere din flyrejse til Mykonos, kan du naturligvis også vælge kun at bestille dit hotelophold hos os.

Du kan rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker, da vi tilbyder valgfri rejselængde til alle rejsemål, og du kan også frit vælge, fra hvilken lufthavn du vil rejse, bl.a. København, Billund, Aalborg, Aarhus og Hamborg. Få flere informationer om alle rejserne inkl. aktuelle flytider og flyruter i søgemaskinen.

Hos Escapeaway Rejser tilbyder vi, at du kan rejse med almindelige rutefly som f.eks. SAS eller KLM og lavprisfly som f.eks. Norwegian og Ryanair, hvis du vil have de billigste flybilletter. Når du booker en pakkerejse til Mykonos, kan du også kombinere flyselskaber hos os, altså benytte to forskellige selskaber til udrejsen og hjemrejsen.

Et godt tip til at finde den helt rigtige til rejse Mykonos eller et hotel, som opfylder dine ønsker, er at benytte vores rejsetemaer eller filtreringsmulighederne, som du finder, når du søger efter priser til Mykonos og alle andre rejsemål i Grækenland som f.eks. Santorini, Kreta, Rhodos og Korfu.

Får du brug for hjælp til at bestille din rejse online, eller vil du f.eks. have et tilbud på en af vores populære kombinationsrejser eller rundrejser i bil (kør-selv-ferie), så er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Information og fakta

Jeg har her samlet nogle få facts og informationer om Mykonos, såsom regionens geografi, befolkning, historie og klima, som kan tjene som inspiration til din ferie på Mykonos. Hvis du ønsker at finde mere inspiration til din rejse, anbefaler jeg dig at besøge vores blog, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Geografi og befolkning

Mykonos ligger 150 kilometer øst for Athen i det Ægæiske Hav mellem øerne Tiros, Syros, Paros og Naxos som en del af øgruppen Kykladerne. Den har lidt over 13.000 indbyggere, som for det meste bor i øens hovedstad, Chora.

Øen har et overfladeareal på 85 kvadratkilometer, som hovedsageligt består af granit og sten. Det højeste punkt på øen er på 341 meter.

Klima og vejr

Klimaet på Mykonos er typisk mediterrant med tørre og varme somre og milde, mere fugtige vintre. Øen er kendt for at være genstand for stærke vinde, som har givet den tilnavnet “Vindenes Ø”. De mange stærke vinde har været brugt i århundreder som en måde at producere energi på gennem anvendelsen af vindmøller.

Mykonos er også kendt for at have lavere gennemsnitstemperaturer end de fleste andre græske øer. Varmest er måneden juli måned med gennemsnitligt 26 grader, efterfulgt af august måned med gennemsnitligt 25 grader, mens de koldeste måneder i året på Mykonos er januar og februar, begge med 9 grader i gennemsnit.

Hvis du vil undgå nedbør på din ferie på Mykonos, bør du undlade at rejse dertil i november, der gennemsnitligt har 170 mm nedbør og oktober, der gennemsnitligt har 167 mm nedbør.

Historie

Mykonos bærer spor af bosættelse af en stamme kaldet "Kares" allerede i yngre stenalder, men de første (bedre) dokumenterede bosættere på øen var ionerne fra Athen, der kom til øen i det ellevte århundrede f. Kr.

Øen kom under romersk herredømme og siden byzantinsk styre indtil 1204, hvor den, som en konsekvens af Konstantinopels fald under det fjerde korstog, kom under skiftevis venetiansk, catalansk og siden atter venetiansk styre. Senere kom øen under osmannisk styre, der dog rummede selvstyre, indtil den græske revolution mod det osmanniske herredømme brød ud i 1821 og resulterede i en uafhængig græsk stat 9 år senere, i 1830.

I løbet af det nittende århundrede voksede øens økonomi som et resultat af øget søfarts-handel, men sidste del af det nittende århundrede og første del af det tyvende århundrede bød på økonomisk krise og førte til, at mange af øens beboere søgte lykken på det græske fastland eller i udlandet, særligt USA. Fra 1930´erne begyndte den europæiske kulturelle og politiske elite at holde ferie på øen og senere blev disse besøg suppleret af den moderne form for kommerciel turisme, som endnu i dag præger øen.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hvad siger gæsterne på Mykonos?

8,8
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser