Rejser til Elia

Elia er den længste sandstrand på Mykonos. Af perlerækken af strande på øens sydkyst er det desuden en af de mest fredelige, selvom der i højsæsonen også her er liv og leben. Den flotte strand ved det krystalklare, turkisblå hav er perfekt til en afslappende ferie under den varme middelhavssol. I højsæsonen står parasoller og liggestole ganske vist side om side, men i modsætning til mere livlige strande som Paradise og Super Paradise slipper du i Elia for dunkende diskoteksmusik og kan i stedet nyde lyden af bølgeskvulp.

Det bedste af Kykladerne

Rejs til Elia og nyd det strandliv, som har gjort Mykonos til et af Kykladernes mest populære rejsemål. Selvom stranden ved Elia en af de mere fredelige på øen, er her gode faciliteter. Der er således en stor restaurant med bar på stranden, hvor du kan få dine forfriskninger i løbet af dagen. Herfra udlejes desuden liggestolene, ligesom det er muligt at leje jetski og andet udstyr til vandsport ved Elia. I den vestlige ende af den omkring 600 meter lange strand finder du nogle små, mere isolerede badevige, som er populære blandt nudister. Fortsætter du mod vest hen over klipperne, kommer du til den lidt mindre, men også meget indbydende Agrari-strand.

Elia er sidste stop for den vandtaxi, som forbinder strandene på sydkysten af Mykonos. Får du lyst til at prøve nogle af områdets andre dejlige strande, er de således blot en kort sejltur væk. Hele turen til  Platis Gialos mod vest tager omkring 45 minutter. I bil tager turen ind over land til Mykonos by (Chora) kun omkring 25 minutter. Har du ikke en lejebil til rådighed, kan du tage bussen. Rejser du til Elia først eller sidste på sæsonen, bør du tjekke køreplanen, da der ikke er lige så mange forbindelser i løbet af dagen som midt på sommeren.

Mykonos er ikke ret stor, så fra Elia kan du udforske det meste af øen, hvis du ønsker. En tur til hovedbyen kan anbefales. Selvom den nu til dags er spækket med butikker, gallerier, barer og restauranter, har den ikke mistet sin charme. Det er en fornøjelse at slentre rundt i dens smalle gader. Vil du have et lidt større udvalg af spisesteder end i Elia, er der desuden under 4 kilometer til ind i landet til Ano Mera. Denne landsby har også nogle supermarkeder.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de hoteller, som vi omhyggeligt har udvalg til vores program for rejser til Elia.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Elia