Rejser til Mykonos By

Det er svært at forestille sig et mere idyllisk sted end Mykonos By med dens smalle gader, der snor sig mellem traditionelle, hvidkalkede huse med farverige døre, vinduer og balkoner med flotte bougainvilleaer. Folk kommer hertil fra hele øen for blot at slentre rundt i denne charmerende labyrint.

Den indre del af byen er bilfri det meste af dagen, så du i fred og ro kan udforske de små kirker og kapeller, hyggelige små torve samt ikke mindst de talrige, spændende butikker. Kig også gerne indenfor i nogle af de små gallerier, der vidner om, at byens skønhed længe har tiltrukket kunstnere. Især først på dagen, hvor de fleste søger mod strandene eller blot sover længe efter nattens udskejelser, hviler der en herlig afslappet stemning over Mykonos By. Senere på efterdagen kommer der igen mere liv i gaderne og hen på aftenen, summer det på de mange caféer og barer. 

Natteliv og strande

Mykonos By, som af de lokale også kaldes for 'Chora', er ikke blot øens hovedby og vigtigste havn. Den er også centrum for nattelivet, som især er koncentreret omkring kvarteret 'Lille Venedig' i den sydlige ende af den gamle havn. Her er der et boblende natteliv, som udover de mange barer også inkluderer natklubber, hvor kendte DJs fylder dansegulvene.

Selvom byen med dens livlige natteliv ikke primært tiltrækker familier, kan du dog sagtens rejse hertil, selvom du foretrækker mere rolige aftener. Dem kan du i stedet bruge på en af de mange restauranter. Der er god mulighed for at nyde din middag med flot udsigt over vandet nede ved den gamle havn. Du betaler lidt ekstra for udsigten, men det er det værd. Det kan desuden varmt anbefales at slutte (eller starte) aftenen med at beundre solnedgangen oppe fra de gamle, runde vindmøller. Heroppefra er der desuden en flot panoramaudsigt ned over havnen og resten af byen.

Nattelivet og den græske middelhavsstemning er naturligvis ikke det eneste du skal rejse til Mykonos By efter. Bare få kilometer ude langs kysten på begge sider af centrum finder du således dejlige badestrande med fint sand og krystalklart vand. Lejer du en bil, kan du desuden nemt udforske øens hyggelige landsbyer og mange andre tillokkende strande som for eksempel Platis Gialos. Herfra kan du eventuelt tage en turbåd længere ud langs sydkysten. Der er busforbindelser til mange af de mest populære strande, men med egen bil kan du lettere nå frem til de mere uberørte, små strande på nordkysten.

Nemt at booke en rejse til Mykonos By

Brug søgemaskinen her på siden til at søge blandt vores håndplukkede hoteller i Mykonos By og på resten af øen. Fra den nye havn ved Tourlos, der ligger et par kilometer nord for Mykonos By, er der færgeforbindelser til det græske fastland og til en række andre øer. Der ligger dog også en lufthavn omkring 4 kilometer fra Mykonos By, hvorfra der er daglige forbindelser til Athen. I søgemaskinen kan du nemt finde et fly til Mykonos. Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Fly og hotel får du så som en samlet pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Mykonos By