Rejser til Tourlos

Tourlos ligger blot et par kilometer nord for Mykonos by. De to er forbundet af en smuk kystvej, så rejser du til Tourlos, kan du også nemt gøre brug af hovedbyens mange spisesteder og butikker. Inden for gåafstand af Tourlos finder du Agios Stefanos. Stranden her er som en af de få på den nordlige del af øen er sydvendt. Det betyder, at vandet selv på blæsende dage typisk er roligt.

Tourlos var længe blot en søvnig landsby, som var et godt alternativ til øens større hovedby, hvis man ville bo i lidt mere fredelige omgivelser. Etableringen af en ny havn i Tourlos omkring årtusindskiftet har dog givet nyt liv til den lille by. I dag er det nemlig her krydstogtskibene samt de fleste færger fra fastlandet og andre øer lægger til. Der ligger desuden normalt talrige lystbåde og små, traditionelle fiskerbåde i havnen.

Når passagerne strømmer ud af de store krydstogskibe summer det af liv på havnefronten. De fleste er dog på kort visit og fortsætter derfor direkte ind mod Mykonos by. Beliggenheden og den nye havn har dog også de senere år øget opmærksomheden om selve Tourlos som rejsemål. I bakkerne oppe bag havnen og især langs kystvejen er således dukkert nye ferievillaer op, der nyder godt af udsigten over det azurblå hav.

Der er kun et par kilometer fra Tourlos ind til Mykonos by. Men selvom du derfor i princippet kan gå derind, er der dog ikke et fortov hele vejen. Så er det bedre at hoppe på bussen, der kører mellem Agios Stefanos og hovedbyen. Der er ligeledes om sommeren normalt en passagerbåd mellem den gamle havn i Mykonos by og Tourlos. Lejer du en bil, har du derudover et godt udgangspunkt for at udforske hele øen.

Book en rejse til Tourlos i dag

Vi har allerede håndplukket de hoteller og ferieboliger i Tourlos og på resten af Mykonos med de bedste gæstebedømmelser. Dem finder du i søgemaskinen her på siden, hvor du også hurtigt kan booke en flybillet til øens internationale lufthavn, der ligger tæt ved Tourlos. Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du gerne kunne komme rundt til seværdigheder og strande i dit eget tempo, anbefaler vi, at du supplerer med en lejebil. Når du bestiller en pakkerejse, er den dækket af rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Tourlos