Rejser til Agia Eirini

Det lille strandparadis Agia Eirini ligger på vestkysten af Paros, en af de smukkeste øer i Kykladerne. Der er knap 6 kilometer nordpå til øens livlige hovedby, Parikia, hvor færger fra naboøerne og det græske fastland lægger til. I Agia Eirini er der en mere fredelige atmosfære, hvor livet primært koncentrerer sig omkring den idylliske strand.

Faktisk er der to familievenlige strande ved Agia Eirini, som er adskilt af en strækning på et par hundrede meter med lave klipper. Du kan nemt gå mellem de to. Vandet er lavt og turkisblåt. Ideelt til snorkling. Ved hovedstranden i den sydlige ende af den lille bugt giver en række store palmetræer stranden en næsten caribisk atmosfære. På de nærliggende tavernaer er du dog ikke i tvivl om, hvor du er rejst til. Her er der lækre, klassiske retter fra det græske middelhavskøkken på menuen med vægt på friske råvarer, ikke mindst fisk bragt i land af øens egne fiskerbåde.

Agia Irini er ideel til at nyde en afslappende ferie ved havet på en græsk ø. Inden for få kilometer finder du desuden adskillige andre skønne strande, hvis du efter et par dage får lyst til lidt variation. Der er busser på øen, som forbinder de fleste lidt større byer. Bor du lidt afsides som i Agia Eirini, må du være forberedt på at skulle med taxi. Derfor kan det være en fordel at bestille billeje, når du skal rejse til Agia Eirini.

Mange udflugtsmuligheder

Kan du løsrive dig den dejlige strand, er der rig mulighed for at krydre rejsen med spændende udflugter. Øen er større, end at du i bil kan nå ud til selv det fjerneste hjørne på 45-60 minutter. Længst mod nord tæt ved Naoussa, øens næststørste by, kan du stille bilen og vandre en tur ad en af de afmærkede ruter i et spektakulært kystlandskab i den såkaldte Paros Park. Kører du i stedet over på den sydøstlige kyst, kan du sprede badehåndklædet ud på den flotte Golden Beach.

Rejser du til Agia Eirini, er det naturligvis også oplagt at køre de få kilometer ind til hovedbyen Parikia. Udover historiske seværdigheder som det smukke kloster Panagia Ekatontapillani og stemningsfulde smalle gader i det gamle centrum kan du her udforske utallige restauranter og caféer.

Hos Escapeaway glæder vi os til at byde dig velkommen på et af de hoteller, vi har håndplukket i den lille ferieperle Agia Irini. Bestil din rejse i søgemaskinen her på siden, hvor du udover hoteller og ferieboliger også kan bestille dine flybilletter. Lufthavnen på Paros ligger blot et kvarters kørsel fra Agia Eirini.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Agia Eirini