Rejser til Parikia

Parikia er hovedby og den vigtigste havn på øen Paros. Herfra er der jævnlige færgeforbindelser til naboøer som Mykonos og Naxos, men det er byens smalle, brostensbelagte gader, kirker og traditionelle to-etagers hvidkalkede huse med blå døre og skodder indrammet af bougainvillea er utroligt charmerende og indbegrebet af Kykladerne.

Oppe i byen og ikke mindst nede langs havnefronten finder du utallige hyggelige caféer og restauranter, hvor der om aftenen er masser af liv. De færreste bliver trætte af at slentreturene langs vandet på en rejse til Parikia. Er du morgenfrisk, er promenaden perfekt til en løbetur. Da byen vender mod vest, er herfra desuden mange steder med flot udsigt til solnedgangen. Om aftenen er hele kystvejen normalt lukket for biltrafik, så du i ro og mag kan nyde stemningen her.

Oppe i det gamle centrum, som ligeledes er forbeholdt fodgængere, er det ligeledes en sand fornøjelse blot at gå lidt rundt på må og få for at opleve stemningen i de snørklede og smalle gader. Giv dig gerne tid til at fare lidt vild. Flere steder kan du se spor, som vidner om at Parikia har dybe historiske rødder. Det inkluderer for eksempel den venetianske borg, Kastro, fra det 17. århundrede. Der er ganske vist kun er ruiner tilbage af den, men man fornemmer stadig dens oprindelige omfang. Du vil på din vej rundt i Parikia også komme forbi adskillige smukke, gamle kirker. Den mest kendte er Panagia Ekatontapiliani, som har sin oprindelige i det 4. århundrede.

De historiske seværdigheder, den stemningsfulde bymidte og havnepromenaden med det gode udvalg af spisesteder gør Parikia til et af de store trækplastre på Paros. Men selvom byen modtager mange besøgende i løbet af året, er det stadig i høj grad lokalbefolkningen, som præger byens liv. De omkring 4.500 faste indbyggere, holder således ikke blot liv i butikker og spisesteder om vinteren. De bidrager året rundt til byens atmosfære og holder liv i de gamle traditioner med for eksempel fejring af højtider.

Udflugter og strande

Parikia er også et godt valg, hvis du ønsker at bruge noget af rejsen på at udforske resten af Paros. Herfra kan du nemt tage en bus eller eventuelt taxi til andre dele af øen. Den er ikke stor, men der er talrige interessante udflugtsmål. Det gælder ikke mindst masser af strande, men også andre byer, hvor du kan opleve et endnu mere autentisk, græsk ø-liv.

I Parikia kan du nemt hoppe på en bus eller blot gå til byens nærmeste strand, Livadia-stranden. Men der er endnu mere strand, hvis du fortsætter ud langs bugten. Sandet er fint og blødt, vandet lavt og krystalklart. Perfekt til en afslappende dag for hele familien. Der er masser af liggestole, parasoller og mulighed for at dyrke forskellige former for vandsport. Nogle få kilometer syd for byen ligger desuden smukke sandstrande i området omkring Parasporos, som typisk er lidt mere fredelige.

Vi glæder os til at byde dig velkommen som gæst hos Escapeaway på et af de håndplukkede hoteller, vi har i vores program for rejser til Parikia. Find dem i søgemaskinen her på siden.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Parikia