Rejser til Akti Idras

Akti Idras ligger ved Den Saronisk Bugt omkring 12 øst for byen Ermioni på den nordlige del af den peloponnesiske halvø. Selvom "civilisationens vugge", Athen, ligger lige på den anden side af bugten, føles den livlige hovedstad langt væk her. I stedet kan du i med udgangspunkt i Akti Idras udforske Peloponnes og det klassiske Grækenland med antikke seværdigheder, charmerende landsbyer og frodige vin- og citrusplantager mellem dramatiske bjerge samt ikke mindst smukke strande.

Eksklusiv ferieby

Akti Idras er en lille ferieby, der især er kendt for det ret eksklusive ferievillakvarter, Porto Hydra, der ofte beskrives som et lille græsk Venedig. Udover den naturlige kystlinje med byens småstensstrand snor smalle kanaler sig således her ind mellem kunstige øer. På disse er bygget flotte ferievillaer med overdådige haver og egne bådebroer, som i årtier har været et yndet tilflugtssted for det græske jetset fra hovedstaden.

Men selv hvis du bor på et af hotellerne uden for det eksklusive kanalkvarter, kan du nyde godt byens smukke og fredfyldte beliggenhed ved det azurblå hav. Her bruger de fleste ferien på blot at slappe af ved poolen eller nede på stranden. På en rejse til Akti Idras har du dog også masser af muligheder for at tage på oplevelsesrige udflugter for at udforske noget af den peloponnesiske halvø.

Peloponnes er en måske nok halvø, men faktisk er den adskilt fra fastlandet af Korinthkanalen, som med sine stejle, 90 meter høje klippevægge i sig selv er en seværdighed. Rejser du til Akti Idras, vil du her og på resten af Peloponnes da også ofte mere have fornemmelsen af at befinde dig ude i det græske øhav end på fastlandet. Har du en lejebil, hvilket kan anbefales, hvis du rejser til Akti Idras, har du således adskillige andre dejlige badestrande inden for kort afstand. Er du historisk interesseret, er det også næsten et must at besøge et af Antikkens mest velbevarede amfiteatre ved Epidauros. Teateret, som havde plads til 14.000 tilskuere, ligger omkring en times kørsel mod nord.

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de hoteller, vi har håndplukket til vores program for rejser til Akti Idras.  Du kan rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker. Vil du udforske hele halvøen eller eventuelt også have nogle dage i den græske hovedstad, kan du nemt kombinere flere forskellige hoteller på en rundrejse.

 

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Akti Idras