Rejser til Ampeliona

Ampeliona er en lille bjerglandsby på halvøen Peloponnes, der udgør den sydlige del af Grækenland. Det er en idyllisk by med rustikke stenhuse, brostensbelagte gader og kilder med rindende vand på en skråning omgivet af flotte kastanjeskove. Dette er derfor det ideelle rejsemål, hvis du længes efter fredfyldt isolation, hvor du kan slappe af og udforske de omkringliggende bjerge på vandreture. Skovene er perfekte til en picnic.

En følelse af tidsløshed

Når du spadsere en tur rundt i de stemningsfulde gader i selve Ampeliona, vil du nok give mig ret i, at der er en følelse af tidløshed over denne lille by. Her blandt de gamle bygninger og traditionelle stenfontæner, som man de senere år nænsomt har restaureret, fornemmes byens lange historie tydeligt.  Trods byens beskedne størrelse er det desuden værd at tage sig god tid til udforske de nærmeste omgivelser, når du rejser til Ampeliona. Der er mange små arkitektoniske perler at finde og fine udsigtspunkter.

De skovklædte, lave bjerge skjuler dem godt, men der gemmer sig talrige andre hyggelige landsbyer i området omkring Ampeliona. Blot 10 kilometers kørsel mod vest ligger ovenikøbet en berømt historisk attraktion i form af det arkæologiske område Bassae, hvis hovedattraktion er det smukke Apollotempel Epikourios fra 420 f.Kr. Templet, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste, er på størrelse med Parthenon i Athen. Det blev ligeledes tegnet af arkitekten Iktinos, som stod bag hovedstadens berømte tempel.

Mange aktivitetsmuligheder

Der er et rigt udvalg af vandrestier, som forbinder Ampeliona med de omkringliggende landsbyer og seværdigheder. Pak derfor gerne et par gode vandresko, hvis du rejser til Ampeliona. Ligeledes er der gode muligheder for at køre mountainbike i det naturskønne område. Holder du af adrenalinpumpende aktiviteter, kan det også anbefales at tage søge mod Lousios-floden for at rafte. Det er en unik måde at opleve landskabet på. Ligeledes er der steder, hvor du under kyndig vejledning kan prøve at rappelle ned ad stejle klippevægge.

Kombinationen af de mange aktivitetsmuligheder og de fredfyldte, idylliske omgivelser gør Ampeliona til et forbavsende alsidigt rejsemål. Den idylliske landsby er således perfekt til en rigtig livsnyderferie for to, hvor I kommer helt ned i tempo langt fra hverdagens stress, og bruger en stor del af dagen på rolige fornøjelser som gåture, sightseeing og restaurantbesøg. Men bjergbyen er også velegnet til rejser med familien, hvor der helst skal ske lidt mere i løbet af dagen.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Ampeliona