Rejser til Nafplio

Nafplio var det moderne Grækenlands første hovedstad. Modsat den nuværende, Athen, som med tiden har udviklet til en millionby, er Nafplio stadig en relativ lille by med blot omkring 14.000 indbyggere. Fordums storhed fornemmer du dog tydeligt i de stemningsfulde gader blandt de smukke bygningsværker.

Ved første øjekast er der noget umiskendeligt italiensk over Nafplio på grund af arkitekturen og de farverige huse. Da venetianerne havde herredømmet over byen, gik den da også under navnet Napoli di Romania. De befæstede byen med bymure og fæstningen Palamidi og borgen Bourtzi, der ligger iøjefaldende på en lille ø ud for havnen. Begge blandt byens mest populære seværdigheder i dag.

Byens historie går dog helt tilbage til antikken. Skal man tro græsk mytologi blev byen grundlagt af Nauplios, søn af Poseidon. Sikkert er det, at skiftende magthavere op gennem tiden har sat deres præg på byen. Osmannerne indtog således byen i 1540 og gjorde den til centrum for deres deres besættelse af halvøen og byggede talrige moskeer, bade og boliger i østlig stil, som stadig kan ses. Er rig kulturhistorie, du ønsker på din næste rejse, kan Nafplio derfor være det helt rigtige valg.

Rundt om den hyggelige Syntagma-plads, der udgør hjertet af den gamle bydel, kan du fra en af de mange fortovscaféer beundre de omkringliggende bygninger. En af disse huser byen arkæologiske museum, som er et besøg værd, hvis du er historisk interesseret. På dine gåture rundt i de stejle og smalle brostenslagte gader vil du opdage flere stemningsfulde pladser og neoklassiske huse samt talrige andre smukke bygningsværker fra byzantinsk, frankisk og venetiansk tid.

Stemningsfuld gader og fredfyldte strande

En af de største fornøjelser, når man rejser til Nafplio er da også blot at gå på opdagelse i den gamle bydels bilfri gader. Udover de historiske seværdigheder gemmer sig her talrige spændende småbutikker og endnu flere indbydende restauranter, hvor du slå dig ned ved et bord med en kølig forfriskning eller et lækker græsk måltid og betragte bylivet. Nafplio har desuden en lang, flot kystpromenade, hvor du både går oppe med lidt udsigt over havet i træers skygge og helt nede langs havnefronten. Perfekt til en spadseretur om aftenen, når solens sidste glød farver bugten rød, eller en frisk løbetur om morgenen før byen vågner helt.

Nogle få kilometer syd for bakken med Palamidi-fæstningen ligger en bugt med den over 1 kilometer lange og fredelige sandstrand Karathona. Denne Blå Flag-strand er en favorit blandt de lokale. Der er dog også mindre badevige endnu tættere på byen, hvis du får lyst til en forfriskende dukkert i det azurblå vand. Endelig er det også nemt at tage en lokalbus til andre strande i området. Med bus eller lejebil er der fra Nafplio ligeledes gode muligheder for at tage på udflugt til mange charmerende landsbyer og attraktioner på halvøen.

Vi har ud fra gæsternes anmeldelser allerede håndplukket de bedste hoteller i Nafplio til Escapeaway rejseprogrammet. Dem og dine flybilletter kan du nemt finde og bestille i søgemaskinen her på siden. Når du vælger en pakkerejse med både ophold og transport, er den dækket af Rejsegaranti.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Nafplio

Populære hoteller i Nafplio

Grækenland, Peloponnes, Nafplio
9,4
Fabelagtigt
490 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 140 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby
Grækenland, Peloponnes, Nafplio
9,4
Fabelagtigt
166 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 140 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Grækenland, Peloponnes, Nafplio
9,4
Fabelagtigt
1416 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 140 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • I by eller landsby