Rejser til Neo Itilo

Neo Itilo ligger ved en lille bugt på Peloponnes, halvøen der udgør det sydlige Grækenland. I mange år førte Neo Itilo blot en stille tilværelse som et lille fiskerleje, hvor dagen gik sin vante, rolige gang år efter år. De senere år er der dog kommet mere liv i den smukt beliggende kystlandsby, som udover beliggenheden for ferierejsende især har ét stort trækplaster; en lang strand.

Udover flere nye hoteller og charmerende ferieboliger finder du langs den smalle strandvej enkelte hyggelige tavernaer og restauranter, hvor du kan nyde det græske køkken, mens du betragter solnedgangen over havet. Der er naturligvis fiskeretter på menuen, men også mange af de andre lækkerier, man forventer at finde på en rejse til Middelhavet. Om sommeren er der desuden normalt et par strandbarer, som tilbyder forfriskninger til strandgæsterne i løbet af dagen.

I modsatte ende af bugten ved den meget lille havneby, Karavostasi, ligger også et par spisesteder. Fortsætter du op ad bjerget, når du efter omkring 5 kilometer den lidt større landsby Oitylo, som Neo Itilo, der også kaldes for Neo Oitylo, er opkaldt efter. Et andet oplagt udflugtsmål i nærområdet er Kastro Kelephas, en af Osmannerrigets gamle borge. Nede fra bugten er det enten en hurtig, ca. 3 kilometer lang køretur eller en sveddryppende vandretur op ad en snørklet bjergvej til borgruinen. Her mærker du tydeligt historiens vingesus. Borgen er endnu ikke forvandlet til en turistattraktion. Der er således ingen faciliteter, og borgen er langsomt, men sikkert, ved at blive opslugt af naturen. Det gør dog blot stedet endnu mere unikt og stemningsfuldt. Fra borgen har du en storslået udsigt ned over bugten og de omkringliggende landsbyer.

Kelephas-borgen er dog bare én af talrige fæstningsværker i regionen. Nogle er i dag blot ruiner, men andre er meget velbevaret og bestemt også et besøg værd. Har du en lejebil til rådighed, kan det derudover varmt anbefales at udforske nogle af områdets andre bugter, der gemmer på hyggelige byer og flotte strande. På grund af det bjergrige landskab tager det ganske vist ofte lidt længere tid at køre rundt til halvøens attraktioner end beregnet. Men du på en rejse til Neo Itilo har du ikke desto mindre adskillige andre strande inden for din rækkevidde, hvis du ikke kan nøjes med den lokale.

Bestil din rejse til Neo Itilo online

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de hoteller med gode gæsteanmeldelser, vi har håndplukket til vores program. Dem finder du alle i søgemaskinen her på siden, hvor du samtidig hurtigt kan finde en flybillet til rejsen. Hos os kan du rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker. Ønsker du at opleve mere i ferien, kan du for eksempel også nemt kombinere flere forskellige hoteller til uforglemmelig rundrejse i Grækenland.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Neo Itilo