Rejser til Porto Heli

Den lille havneby Porto Heli ligger på den østlige side af Peloponnes-halvøen. Engang var det blot et lille fiskerleje, men i dag er det ikke længere kun små fiskerbåde, som ligger til her. Porto Heli er således også blevet et populært anløbssted for lystbåde om sommeren, som her kan ligge beskytte af den smukke, indesluttede bugt. 

Selvom det stadig er en forholdsvis lille by med blot et par tusinde faste indbyggere, har Porto Heli derfor særligt om sommeren en herlig kosmopolitisk atmosfære. Det oprindelige fiskerlejes afslappede atmosfære er dog intakt, og Porto Heli er da også en populær familiedestination. Det gælder ikke mindst blandt indbyggerne i Athen, som byggede de første egentlige ferieboligerne her i 1970'erne.

Det er naturligvis ikke kun den fredelige atmosfære, som man rejser til Porto Heli efter. Strandene med deres krystalklare, lave vand er helt uimodståelige. Hvad enten du vælger at slå dig ned på en solseng under en parasol på en af de organiserede strande, eller finder en af de lidt mere afsides, uforstyrrede badevige, kan du koble helt af og nyde den varme middelhavssol.

Der er ingen store, støjende forlystelsesparker i Porto Heli. Vil du ikke kun dase på stranden, er der dog gode muligheder for at dyrke forskellige former for vandsport i bugten. De fleste som rejser hertil, synes det er perfekt blot at nyde det langsomme tempo, hvor en dag nemt kan bruges på blot at nyde vandet, gåture og hyggelige måltider på tavernerne ved kysten.

Især hvis du rejser til Porto Heli om foråret eller efteråret, hvor temperaturen er lavere, kan det anbefales at udforske nogle af de mange gamle fodstier i området. Ofte fører de til små kapeller, andre hyggelige landsbyer, uberørte strande og bakketoppe med flotte udsigter over havet. Du har dog med din base i Porto Heli også rig mulighed for at tage på lidt længere udflugter. Lejer du en bil, kan du for eksempel besøge oldtidsbyen Epidaurus med det store amfiteater.

Bestil din rejse til Porto Heli i dag!

Hos Escapeaway finder du kun rejser til nøje udvalgte hoteller og ferieboliger i Porto Heli, som lever op til vores krav. Vi lægger blandt andet stor vægt på, at de hotellerne og ferieboligerne, vi vælger at tilbyde rejser til, har gode anmeldelser fra tidligere gæster. Du kan se vores udvalg i søgemaskinen her på siden og nemt bestille det ophold, som passer bedst til dine ønsker.

Du kan med fordel også bestille dine flybilletter i søgemaskinen. Når du køber en pakkerejse, er du således dækket af rejsegaranti.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Porto Heli