Rejser til Megalochori

Megalochori ligger på den sydvestlige del af Santorini, cirka 9 kilometer fra hovedbyen Fira (Thira). Det er en lille traditionel landsby med en unik beliggenhed. Mod vest fra kanten af kraterkanten er der fantastiske udsigter ned mod det azurblå hav langt, mens du fra den østlige side af byen kan se ud over vinmarker. Det er især som omdrejningspunkt for vinproduktionen på Santorini, at Megalochori er blevet kendt.

Hvis du går en tur rundt mellem byens traditionelle, hvidkalkede huse, møder du da også adskillige tavernaer og caféer, hvor du kan smage på de lokale vine. Stop også op ved nogle af de smukke kirke, som ikke blot er til pynt. Sammenlignet med nogle af de andre idylliske landsbyer på Santorini, er det således i endnu højere grad de lokale, som præger livet i Megalochori. Her kan du møde byens egne indbyggere, når man sidst på dagen samles på tavernaen eller slår sig ned ved et torv for at nyde de sidste solstråler. 

Selvom byen ligger højt over havet, må du ikke glemme badetøjet, når du rejser til Megalochori. En lidt stejl sti fører for eksempel lige ned til stenstranden Thermi på caldera-siden. Turen som ikke bør foretages blot i klipklappere, giver lidt sved på panden, især på tilbagevejen, men den spektakulært beliggende strand er anstregelserne værd. Det er dog langt fra den eneste strand, som det er værd at besøge på øen. Kører du i stedet de cirka 5 kilometer mod syd, finder du Vlychada-stranden. Også her er det omkringliggende vulkanske landskab en næsten lige så stor attraktion som det klare hav.

Megalochori er ofte et punkt på listen over udflugtsmål, når folk rejser til Santorini. Den maleriske landsby er dog også i sig selv et godt udgangpunkt for at udforske resten af det, man kalder for Grækenlands smukkeste ø. Har du et par gode sko med, kan du tage på mange smukke vandreture. Du kan dog også blot lade dig fragte rundt af de lokale busser eller taxier.

Book en rejse til Megalochori med fly og hotel

I søgemaskinen her på siden kan du hurtigt se udvalget af vores håndplukkede hoteller i Megalochori og på resten af Santorini. Vi har nøje udvalgt de steder med de bedste gæstebedømmelser. Du kan samtidig nemt booke en flybillet til øens lufthavn. Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg (eventuelt med en mellemlanding undervejs). Bestiller du hotel og fly på én gang, får du det som en samlet pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Megalochori