Rejser til Pyrgos Kallistis

Pyrgos Kallistis, der lokalt blot kaldes for Pyrgos, er en af de mindst turistede byer på Santorini. Engang var dette øens hovedstad, som havde en strategisk god placering på et af vulkanøens højeste punkter ved foden af Moni Profiti Ilia. Du kan stadig se resterne af byens borg, en af fem såkaldte Kasteli, som skulle sikre forsvaret af Santorini. Borgen havde underjordiske rum, hvor befolkningen kunne søge tilflugt i tilfælde af invasion.

Når du i dag går på opdagelse den ældste bydels charmerende labyrint af smalle, snørklede gader, fornemmer du tydeligt Pyrgos Kallistis' rige historie. Mange steder kan du ud mellem de hvidkalkede huse, der er karakteristiske for kykladisk arkitektur, indtage fantastiske udsigter ned over øen og ud mod havet. Men nok takket være den lidt tilbagetrukne, centrale placering omkring 7 kilometer syd for den nuværende hovedstad Fira har Pyrgos trods sine kvaliteter hidtil ikke haft turisternes opmærksomhed i samme grad, som Oia og andre mere kendte rejsemål helt ude langs den spektakulære kraterkant.

Det er således sjældent Pyrgos Kallistis krydstogsgæsterne som det første flokkes mod, når de kommer i land. Rejser du hertil, kan du derfor nyde en mere tilbagelænet og autentisk landsbyatmosfære. Man har dog de senere år med nænsom hånd restaureret nogle af byens gamle villaer til ferieboliger og ansete gourmetrestauranter har med succes etableret sig her sammen med mere traditionelle tavernaer. Samtidig har du dog alle øens mest kendte attraktioner og seværdigheder inden for din rækkevidde.

Få minutters kørsel mod øst lokker for eksempel de lange, mørke lavastrande ved de populære badebyer Kamari og Perissa, men rejser du til Pyrgos Kallistis, bør du naturligvis også give dig god tid til at udforske den mere stejle vestkyst med dens malerisk beliggende landsbyer.

Book din rejse til Pyrgos Kallistis i dag

Vil du sikre dig en fredelige feriebase på en af Grækenlands smukkeste øer? Så brug søgemaskinen her på siden til at se udvalget af vores håndplukkede hoteller i Pyrgos Kallistis. Kombinér med en flybillet til øens internationale lufthavn, som du også med få ekstra klik kan bestille i vores søgemaskine. Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamborg. Vil du have mest muligt ud af din ferie på øen og supplerer med en lejebil, kan vi også hjælpe dig med det. Når du booker det hele sammen som en pakkerejse, er du din rejse dækket af rejsegaranti. Sådan er en ferie med Escapeaway.

Rejser til Grækenland

Læs mere om Grækenland og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Grækenland her

Hoteller i Pyrgos Kallistis