Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Grækenland
Solrige og gæstfrie Grækenland med drømmestrande, oldgammel historie og idylliske byer - det er ikke så underligt, at det for mange danskere har været et favoritrejsemål i årtier. Øer som Kreta, Rhodos, Korfu og Santorini er blandt nogle af de bedste og mest besøgte rejsemål i Europa.
For mere end 2000 år siden var Grækenland et centralt sted for civilisationens begyndelse, og i dag er landet en meget populær feriedestination. Her er der varmt og solrigt, naturen er smuk og frodig, menneskene er venlige og priserne er fornuftige - en opskrift på succes. Det er derfor ikke så underligt, at Grækenland er blvet et af vores mest elskede feriesteder.
Det græske fastland byder på mange oplevelsesmuligheder. Især hovedstaden Athen, med sin olympiske historie og UNESCO-attraktionen Akropolis. I Peloponnes er det værd at besøge Korinth og den antikke by Mykene - men der er mange, mange flere historiske steder, der er værd at besøge. Athen giver også et godt udgangspunkt for at tage på udflugter til både Peloponnes og flere af De Græske Øer.
De fleste besøgende kommer også først til Athen, der udover sin interessante historie også er en spændende, moderne by. Man bruger gerne et par dage på at udforske byen, der byder på alt fra det den centrale Syntagma-plads til det livlige Plaka-område og alle de ældgamle, verdenskendte seværdigheder.
Kystlinjen i Grækenland er lang og varierende, med alt fra klippebugter og charmerende kystbyer til de større byer og ø-havet. Grækenland er et bjergrigt land med gode muligheder for vandreture med flora, fauna og geologiske oplevelser. De Græske Øer består af flere øgrupper, fra De Ioniske Øer med blandt andet smaragdgrønne Korfu, til Kykladerne med blandt andet den spektakulære vulkanø Santorini. Lige udenfor Athen ligger De Saroniske Øer, der består af Aegina, Hydra, Poros og Spetses. Lidt længer nordpå ligger øgruppen Sporaderne, der består af Skiathos, Skopelos, Alonnisos og Skyros.
Omkring 300 kilometer nord for Athen ligger Grækenlands næststørste by Thessaloniki. Byen er fortsat relativt ukendt blandt mange, og er derfor ikke præget af turisme i lige så høj en grad, hvilket giver gode muligheder for at opleve det ægte, græske hverdagsliv. Thessaloniki er også kendt som værende landets kulturelle hovedstad og den største studenterby.
Ønsker du at opleve et frodigt, grønt landskab, safirblåt hav og varmt solskin? Så er Halkidiki et godt valg, for her finder du det hele. Halkidiki er en halvø beliggende mellem det smukke Ægæiske Hav og de majestætiske bjerge mod nord. For at komme hertil, er det nemmest at flyve til Thessaloniki. Kassandra er den vestligste af de tre "fingre" der udgør spidsen af halvøen, og regnes for at være det vigtigste rejsemål i det nordlige Grækenland.
På en bjergryg på den østligste af de tre "fingre" på Halkidiki ligger dem selvstyrede, græsk-ortodokse munkerepublik Athos, der har en særlig betydning i det græske samfund. Athos blev grundlagt omkring år 960 og består af 20 middelalderklostre, der huser et par tusinde munke. Byen styres af et parlament med 20 munke, et fra hvert kloster, og en ledelse på fire personer. Kun mænd og dyr af hankøn har adgang til Athos - bortset fra katte og høns.
Det græske køkken
Det græske køkken er kendt for simpel tilberedning af friske råvarer med kort transporttid. At spise er en social begivenhed, og restauranter og caféer fyldes med liv og aktivitet fra lokalebefolkningen, familier og venner, der benytter enhver anledning for at mødes til god mad og drikke.
Selv den mindste, mest isolerede græske fiskerlandsby kan prale af en ægte græsk taverna, hvor dagen starter med kaffe og ender med grillet lam i aromatiske krydderurter fra bjergene
I de store byer som Athen kan man finde en god håndfuld restauranter med Michelin stjerner, hvilket kan give et mere sofistikeret udvalg, og masser af kendte internationale favoritter. Græsk kogekunst er meget varieret med masser af regionale forskelle. Meze - et udvalg af små retter - er en god måde at afprøve de forskellige smage der tilbydes. Smag også på gode kvalitetsoste, oliven, auberginer, squash, krydderurter, brød og yoghurt - det er de vigtigste ingredienser i det græske køkken.
Aktiv ferie
De Græske Øer alene har mere end 20.000 kilometer kystlinje, så der er masser at finde på. Det generelt rolige og klare vand er vidunderligt for dykkere, og rundt omkring på øerne kan man finde alt fra jetski og kajak til sejlads i store gummibåde. Men Grækenland har faktisk flere bjerge end øer, så det er også oplagt for dig, der er glad for friluftsaktiviteter som klatring, canyoning og rafting, der også er blevet mere og mere populært.
Det højeste bjerg i Grækenland er Olympus, der strækker sig næsten 3.000 meter over havets overflade, og er også hjem for guderne i den græske mytologi. Mange af bjergkæderne er beskyttede nationalparker med et fascinerende dyreliv. Vidste du, at man kan se både bjørne og ulve i Grækenland, især i de nordlige bjerge? De små bjerglandsbyer gør det spændende at tage på vandreture, og der er masser af faciliteter, guider og små pauser til rådighed. Bjergene på Kreta er specielt spektakulære, og i særdeleshed den kendte Samariakløft, der er en UNESCO-nationalpark, som også kan prale af at være en af Europas længste kløfter med hele 18 kilometer.
Velkommen til Grækenland med Escapeaway!
Start planlægning af din ferie til Grækenland hos Escapeaway - og glem ikke at tage et kig på vores unikke hideaways. Bestil rejsen og se frem til eventyret der venter! De mange historiske skatte, den smukke natur og den gæstfri lokalbefolkning vil uden tvivl give dig minder for livet og lyst til at vende tilbage.
>>> Læs mere om Athen
>>> Læs mere om Peloponnes
>>> Læs mere om Thessaloniki
>>> Læs mere om Halkidiki
>>> Læs mere om De Græske Øer
Information og fakta
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Grækenland som rejsemål
Billeder fra Grækenland