Børnevenlige hoteller og rejsemål

Rejser du med børn? Så er der bestemte hotelfaciliteter, som du med fordel kan kigge efter, når du planlægger den kommende ferie. Hos Escapeaway har vi et ordsprog: Når børnene har en god ferie, så har de voksne det også: ) 

Derfor har vi gjort det nemt for dig at finde de mest børnevenlige hoteller i vores udvalg. Hotellerne som vi har samlet under betegnelsen 'Børnevenlige hoteller', udmærker sig nemlig ved at have tænkt særlig meget på de yngste rejsendes behov. De tilbyder for eksempel familieværelser, børnemenuer på restauranten, legeplads, miniklub (engelsktalende), børnepool eller noget helt andet.

Rejserne er ofte det, som vi husker bedst, når året er omme. Især når børnene er små, sker der så meget udvikling fra år til år og ferie til ferie, at hver rejse står tydeligt som et unikt minde længe efter. Mens seværdigheder og kulturelle oplevelser på rejsemålet typisk er det, vi voksne lægger vægt på, betyder de helt nære omgivelser mere for især de mindre børn. Netop derfor er det så afgørende for en vellykket familieferie, at hotellet har de rigtige, børnevenlige faciliteter.

Børnefamilier er naturligvis ikke ens og kan have forskellige ønsker for både hotellet og rejsemålet alt efter børnenes alder og interesser. Derfor finder du hos Escapeaway også en bred vifte af børnevenlige hoteller af flere slags. Det er derfor, du hos os næsten med garanti kan finde et hotel, der kan danne en perfekt ramme om jeres ferie. Måske ønsker I jer en afslappende ferie på et hotel med All inclusive med mange aktiviteter for de mindre og mulighed for bare at dase det meste af dagen ved poolen eller en nærliggende strand? Vi har allerede håndplukket de mest børnevenlige rejsemål og de bedst anmeldte hoteller, som er ideelle til denne form for ferie til vores program.

Oplevelsesrige rejser med børn

Både børn og voksne kan dog også sagtens få en uforglemmelig ferie med nye spændende oplevelser, selvom komfort og afslapning har førsteprioritet. Kan du lokke ungerne væk fra poolen eller de nye legekammerater, ligger mange af vores børnevenlige hoteller på rejsemål, hvor der inden for kort afstand er sjove forlystelser og interessante seværdigheder for hele familien. Særligt når børnene begynder at blive lidt større, kan rejserne få en ekstra dimension. Mødet med nye kulture og landskaber er med til at udvide barnets horisont og forståelsen for den verden, vi lever i.

Er det en lidt anderledes rejseoplevelse, du vil give familien, er der rig mulighed for det hos Escapeaway. Du kan for eksempel opleve det autentiske Italien på et såkaldt agriturismo. Her bor I i fredelige, landlige omgivelser med frisk luft og god plads til at børnene kan røre sig. Der er typisk mulighed for at få et unikt indblik i det traditionsrige landsbrug på stedet, der leverer råvarerne til køkkenets lækkerier. Disse charmerende agriturismi ligger desuden ofte nær hyggelige middelalderlandsbyer eller andre spændende seværdigheder.

Under hver hotelbeskrivelse kan du læse mere om, hvad hver enkelt hotel kan tilbyde og har af faciliteter til børn og barnlige sjæle.



Udvalgte rejsemål

Få en smagsprøve og se med nedenfor

Destinationer og hoteller