Romantisk ferie på charmerende hoteller

Der findes så mange smukke, hyggelige og autentiske steder at holde ferie. De kan være svære at finde selv. Hvorfor? Fordi denne type af hoteller og villaer oftest kan kategoriseres som gemmesteder – og netop gemmesteder er vores speciale og hjerteblod, og derfor finder du her hos Escapeaway nogle af de hyggeligste gemmesteder, der passer perfekt til en romantisk par- eller kæresteferie. 

Det er derfor heller ikke uden grund, at netop hoteltypen ’romantisk og charmerende ferie’ er en af de mest søgte og populære blandt vores gæster. For hvem vil ikke gerne på lige præcis sådan en ferie? Du finder disse romantiske og charmerende hoteller hos Escapeaway rundt om i hele verden – særligt i Sydeuropa og ikke mindst i Italien, Spanien, Grækenland og Portugal, som vi betegner som vores hjemmebane.

Hvad mener vi så med, at et hotel er romantisk eller charmerende – eller måske ligefrem begge dele? Indrømmet: Det er en meget subjektiv vurdering og oplevelse. Så det kan være alt fra et enkelt, men yderst hyggeligt 2-stjernet hotel til et 5-stjernet luksushotel. Men det vil altid være hoteller, villaer og ferielejligheder, hvis atmosfære skiller sig ud fra mængden, og som oftest får de bedste og mest positive anmeldelser. Fordi man som gæst føler sig særlig velkommen og taget godt imod.

Hvor ligger de romantiske og charmerende hoteller?

Et typisk gemmested inden for hoteltypen romantisk og charmerende ferie kan være et landsted. F.eks. en finca på Mallorca, et agriturismo i Toscana, en quinta i Portugal eller måske en vingård i Provence. Men det kan også være et lille strandhotel – f.eks. på Bali, Algarvekysten eller den kroatiske skærgård. 

Findes der også romantiske og charmerende hoteller i storbyerne? 

Ja da! De findes rundt omkring i såvel Europa som resten af verden – og de ligger endda i nogle af de mest cool og spændende storbyer, f.eks. Lissabon, Rom, Bangkok, Antalya, London, Barcelona og mange flere. Det vil oftest være små eller i hvert fald mindre hoteller med sin helt egen stil og approach, og derfor har vi givet dem blåstemplingen indenfor ”romantiske og charmerende hoteller”.
 

Udvalgte rejsemål

Få en smagsprøve og se med nedenfor

Destinationer og hoteller