Rejser til Ubud

Ubud kan bedst betegnes som Balis hjerte og befinder sig i den centrale del af øen. Byen ligger omringet af vulkaner og jungler og er kendt som et kunst- og kulturcenter. Book din rejse til Ubud med Escapeaway i dag!

Ubud, smukt beliggende blandt rismarker og stejle kløfter, er kendt som et kunst- og kulturcenter på den indonesiske ø Bali, der siden 1960´erne har udviklet sig til et populært rejsemål. Folk begyndte dog allerede at rejse til Ubud i slutningen af 1920´erne efter ankomsten af den tysk-russiske maler Walter Spies, som underviste i både maleri og musik i byen, og senere med ankomsten af de to hollandske malere Willem Hofker og Rudolf Bonnet, som sammen med Spies tiltrak flere internationale berømtheder til byen, såsom Charlie Chaplin, Noël Coward, Barbara Hutton, H.G. Wells og Vicki Baum. De mange udenlandske kunstnere, der besøgte byen, var med til at gøre Ubud til Balis kulturcenter og sætte byen på det internationale landkort.

Foruden sin status som et kulturelt center er byen også kendt for sin abeskov, sine templer og som et pilgrimsmål. At Ubud blev et pilgrimsmål skyldes, at den japanske præst, Rsi Markendya, engang i det attende århundrede mediterede ved sammenfløjen af to floder ved Ubud og - ifølge legenden - senere grundlagde Gunung Lebah-templet i dalen, hvor der stadig er et pilgrimsmål.

Velkommen til Ubud og Bali med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Ubud hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

>> Læs også om rejser til Sanur på Bali her

Hoteller i Ubud

Populære hoteller i Ubud

Indonesien, Bali, Ubud
8,5
Meget godt
473 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Indonesien, Bali, Ubud
9,7
Fabelagtigt
627 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Indonesien, Bali, Ubud
9,0
Fabelagtigt
1454 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 38 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Information og fakta

Du kan her finde information og inspiration til en rejse til Ubud, herunder om byens største seværdigheder og oplevelser og om byens klima og vejr. God fornøjelse!

Seværdigheder og oplevelser

Pura Dalem Agung Padangtegal

Pura Dalem Agung Padangtegal er et af tre hinduistiske templer, der udgør et større tempelkompleks beliggende i den sydvestlige del af Ubuds berømte abeskov. 

Templet menes - ligesom de to andre templer i abeskovens tempelkompleks - at være blevet bygget omkring 1350. Tempelkomplekset spiller en vigtig rolle i lokalsamfundets åndelige og religiøse liv og bruges til tilbedelse af guden Hyang Widhi. 

Området foran templet er desuden tilholdsted for en lidt mere verdslig gruppe levende væsener, nemlig én af Ubud abeskovens fem grupper af javamakakker, som er den almindeligste primat i Sydøstasien efter mennesket og som af lokalbefolkningen anses som hellig.

Ubud abeskov

På en rejse til Ubud må man ikke snyde sig selv for den største natur-seværdighed i området, den såkaldte abeskov, som lige er blevet nævnt i forbindelse med beskrivelsen af templet Pura Dalem Agung Padangtegal foroven. Skoven huser omkring 749 aber, der er opdelt i 6 grupper: hovedtempelgruppen, skovbeskyttelsesgruppen, "centralpunkts"-gruppen, østgruppen, Michelin-gruppen og kirkegårdsgruppen.

Skoven besøges hver måned af omkring 120.000 besøgende, der ikke bare kan opleve de 749 aber, men også har mulighed for at opleve 186 arter af træer og de 3 templer, som udgør det omtalte tempelkompleks, og som foruden ovennævnte Dalem Agung Padangtegal-tempel består af Det Hellige Forårs-tempel og Prajapati-templet. 

Skoven er stærkt kuperet og en dyb kløft løber gennem den på hvis bund, der løber en stenet flod. Et veludviklet sti-system giver besøgende adgang til de forskellige dele af abeskoven, herunder kløften og floden. Abeskoven rummer også en offentlig hal, et galleri, et åbent stadium, en kantine, et førstehjælpscenter, en politistation, en parkeringsplads, en række toiletfaciliteter og et komposteringsanlæg.

Puri Lukisan Museum

Puri Lukisan Museum, der er det ældste kunstmuseum på Bali, huser den fineste samling af traditionel balinesisk maleri og træskærer-arbejde på øen. Samlingen indeholder betydningsfulde værker fra alle de kunstneriske stilarter på Bali i perioden fra 1930 til i dag, herunder stilarterne Sanur, Batuan, Ubud og Keliki.

Blandt museets højdepunkter er værker af Ida Bagus Nyana, Ida Bagus Gelgel, I Gusti Nyoman Lempad, Anak Agung Gde Sobrat og I Gusti Made Deblog.

Goa Gajah

Goa Gajah, der også kaldes "Elefant-hulen", er en hule bygget i det 9. århundrede, som har fungeret som et religiøst fristed ved Ubud. Hulen blev tilføjet Unescos tentative verdensarvsliste i 1995.

Ved hulens indgang er der indhugget forskellige figurer i klippen, der forestiller truende væsner og dæmoner, herunder en figur, der engang blev antaget at være en elefant, hvorfra hulen har fået kælenavnet "Elefant-hulen". Stedet er nævnt i det balinesiske hyldestdigt Desawarnana til kongen Hayam Wuruk, der blev skrevet i 1365.

En omfattende badeplads på stedet, der synes at være blevet bygget for at afværge onde ånder, blev først udgravet i 1950'erne. Hulen og de dertilhørende dele indeholder både hinduistisk og buddhistisk billedsprog, da hulen både rummer billeder af lingam og yoni (der er symboler for de hinduistiske guder Shiva og Ganesha), mens der ved floden er fundet udskårne billeder af stupas, der er et helligt monument brugt til meditation i buddhismen.

Klima og vejr

Når du rejser til Ubud kan du glæde dig til et fugtigt-varmt, tropisk klima med en næsten konstant middeltemperatur på mellem 24 og 28 grader hele året rundt og en årlig gennemsnitstemperatur på omkring 25 grader. Der falder mere regn her end mange andre steder på Bali, men til gengæld er der knap så varmt og fugtigt som ved kystområderne på øen, takket være byens beliggenhed i 600 meters højde. 

Den mest regnfulde månede i året er januar med 80 % chance for nedbør i gennemsnit, efterfulgt af december og februar med henholdsvis 63% og 64 % chance for nedbør i gennemsnit. Mindst nedbør er der i september med 7% chance for nedbør i gennemsnit, efterfulgt at oktober med 8% chance for nedbør i gennemsnit. Den megen nedbør i området - især i vinterperioden - har den positive sideeffekt, at den er med til bevare områdets smukke grønne frodighed.

>> Find alle rejser til Bali her
>> Læs også om pakkerejser til Bali

Rejser til Indonesien

Læs mere om Indonesien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Indonesien her