Rejser til Hveragerdi

Hveragerði har sit navn fra det islandske ord for 'varm kilde', Hver, hvilket sætter sit præg på dette yderst interessante rejsemål. Rejs til Hveragerði med Escapeaway og oplev det bedste af Island.

Den lille by Hveragerði ligger i et område med en yderst aktiv undergrund, som man blandt andet udnytter til opvarmning af hundredvis af drivhuse, hvor der primært produceres blomster. Undergrundens varme kan du også mærke på egen krop i en af de varme kilder, som er byens hovedattraktion.

Der er kun 45 kilometer fra hovedstaden Reykjavík til Hveragerði, så her kommer en del dagsturister. Men hvis du rejser til Hveragerði og slår dig ned her i længere tid, har du bedre mulighed for at nyde områdets attraktioner til fulde. Besøg for eksempel den geotermiske park Hverasvæðið, som ligger midt i byen. Her kan du blive klogere på Islands unikke geologi, og hvordan man udnytter den varme undergrund til ikke blot varme bade, men også økonomisk indbringende drivhuse.

På en rundttur i den familievenlige park får du blandt andet chancen for at varme fødderne i en 'hot spring' og bage dit eget brød i en jordovn. Når du rejser til Hveragerði kan det også varmt anbefales at tage en tur i det lokale svømmebade, Laugaskarð, hvor vandet i det udendørs bassin naturligvis er behageligt opvarmet.

Hveragerdi er en by i vækst. Nærheden til Reykjavík og den omkringliggende, storslåede natur gør byen attraktiv. Som besøgende er det da også nemt at blive forelsket i den lille by, som i skrivende stund har cirka 2.300 indbyggere. De varme, dampende kilder omkring byen tiltrækker sig naturligvis opmærksomhed, men rejser du til Hveragerði, kan du for eksempel også fiske efter ørred og laks i Varmá-floden eller tage på vandreture ad stierne i de omkringliggende bjerge.

Trods sin forholdsvis beskedne størrelse er der takket være Hveragerdi's popularitet som rejsemål et godt udvalg af spisesteder i byen. Ligledes kan du finde de fleste daglige fornødenheder i det lokale supermarked. Har du brug for et flere shoppingmuligheder, tager det dig desuden ikke mere end 30-40 minutter at køre ind til Reykjavík, hvor du også kan nyde godt af et rigt restaurantliv.

>> Læs også om rejser til Siglufjordur

Udforsk det sydlige Island

Du kan godt bruge et par dage på bare at udforske Hveragerði og de nære, naturskønne omgivelser. En rejse til Hveragerði er dog også en oplagt chance for at opleve de mange andre, berømte seværdigheder i det sydlige Island.

Er du rejst til Island for at opleve de betagende vulkanlandskaber, ligger både Landmannalaugar og Þórsmörk begge inden for din rækkevidde, når du har din base i Hveragerdi. Begge hører til blandt de mest kendte udgangspunkter for længere vandreture i Island, men det er også muligt at køre dertil blot for at udforske områderne på kortere ture. Det kræver dog normalt enten, at du selv kører i en passende firehjulstrækker eller endnu bedre følger på en guidet tur.

Du kan til gengæld selv uden problemer tage på en dagstur til for eksempel det imponerende vandfald Gullfoss, Þingvellir eller Geysir, som har lagt navn til gejsere. Alle tre steder er del af den kendte Golden Circle, som rummer de største seværdigheder inden for kort rækkevidde af Reykjavík. Følger du 'cirklen' i egen lejebil, kan du bruge lige så lang eller kort tid hvert sted, som du ønsker.

Bestil din rejse til Hveragerdi på Island online

Den billigste pris på din rejse til Hveragerdi på Island finder du online i søgemaskinen der sammenligner priser på hoteller og flyslskaber, både lavpris som easyJet og Norwegian og almindelige rutefly som Icelandair og SAS.

Escapeaway er et online rejsebureau og specialist i rejser til Hveragerdi og andre rejsemål på Island hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Bestil dit hotel online hvis du sevl vil arrangere transporten eller en pakkerejse inkl. fly, hotel og lejebil hvis du vil have fuld tryghed. Du kan også få et skræddersyet tilbud på en rundrejse efter dine ønsker og behov.

>> Læs mere om rejser til Island i vores guide om landet.

Velkommen til Hveragerdi

Rejser til Island

Læs mere om Island og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Island her

Hoteller i Hveragerdi