Rejser til Gran Sasso Nationalpark

Imponerende og storslået natur

Hvis du er inkarneret naturelsker og gerne rejser efter betagende vandreområder eller vil bo i noget nær et paradis, så er Gran Sasso Nationalpark svaret. Und dig selv en ferie i en uspoleret og beskyttet natur.

Natur så langt øjet rækker

De første kræfter arbejdede mod en total fredning af området allerede i starten af 1872, efter at massiv jagt på vildt havde udryddet adskillige arter som fx bjergbukken, der i dag er genetableret. 141.341 ha naturreservat er nu beskyttet med sin mangfoldighed af dyr og plantearter, skov og vandløb efter Yellowstone Park-modellen. Hvis du kører selv, kan du komme hertil via motorvej A25, eller landevejene nr 83, 479 eller 509. Parken er delt op i sektorer afhængig af den type natur, der findes i det pågældende område - og dermed det arbejde der er nødvendigt for beskyttelse af de forskellige økosystemer.

Ulve, hjorte, ræve, brune bjørne, vildsvin ...

Det er blevet til 11 distrikter, hvor netop dyr og plantearter varierer afhængig af om det fx er et lavt beliggende område med skov og søer, eller om det er et højt beliggende bjergområde, hvor græsenge, vandløb eller vandfald pryder området. Ulve, hjorte, ræve, brune bjørne, vildsvin, mår, ørne, ugler og utallige sangfugle er bare en smule af faunabestanden. I Gran Sasso Nationalpark finder du også Calderone-gletcheren, som de seneste årtier har trukket sig så meget tilbage, at man mener, den vil forsvinde inden 2020. Du kan bo i nogle af de små landsbyer året rundt, og om vinteren er der også velfungerende skifaciliteter og langrend-pister.

En del af Appenninerne

Gran Sasso Nationalpark (på italiensk Parco Nazionale del Gran Sasso) ligger i den nordlige del af regionen Abruzzo og kaldes i folkemunde kun dette, men hedder officielt Parco Nazionale del Gran Sasso e Monti della Laga. Dobbeltnavnet skyldes, at der i parken findes to bjergmassiver Gran Sasso og Monti della Laga, hvoraf Gran Sasso er det vigtigste, da nogle af de mest interessante seværdigheder findes her. Begge bjergmassiver er en del af Appenninerne, som strækker sig fra Alperne i nord til Calabrien i syd i alt ca. 1200 km gennem den italienske halvø.

Corno Grande

Gran Sasso-massivet strækker sig fra Vomano-floden i nord til Aterno-Pescara-floden i syd. Bjergmassivets højeste tinde er Corno Grande (2.914 m), som er Appenninernes højeste bjerg. Lillebroderen Corno Piccolo (piccolo betyder lille på italiensk) ligger umiddelbart nordfor og hedder sådan til trods for, at bjerget måler 2.655 m. For foden af Corno Grande finder man Europas sydligste gletsjer Calderone. I 1797 var gletsjeren på over 4 millioner kubikmeter, men i 1990 var den svundet til 360.931 kubikmeter, og den svinder stadig år for år. I 1998 ved et symposium i Abruzzos hovedby L’Aquila forudsagde forskere, at gletsjeren ikke ville overleve længere end til 2020.

Den abbruzzesiske fårehund

På den sydvestlige side af massivet, strækker højsletten Campo Imperatore sig. Sletten befinder sig i 1.600 meters højde, den er ca. 15 km lang og 5 km bred. Det er muligt af komme op til sletten med en lift, hvorfra der er ca. 9 kilometers vandring for folk med gode ben op til toppen af Corno Grande. Da højsletten er meget frodig om sommeren, driver hyrder med hunde – oftest den specielle abbruzzesiske fårehund – flokke af får og geder over den. Den abbruzzesiske fårehund er ikke nogen almindelig hyrdehund, da dens primære opgave ikke er at drive flokken frem, men at beskytte den mod bl.a. ulve og bjørne. Denne egenskab har den bibeholdt gennem årtier, da der stadig findes mange af disse dyr i de abbruzzesiske bjerge. I stedet for at gå direkte til angreb på eventuelle trusler prøver den først at jage dyret på flugt ved at gemme sig blandt flokken af enten får eller geder. Her kommer dens kridhvide og selvrensende pels til hjælp som camouflage. Hvis det dog kommer til angreb, er den dygtig nok til at kunne nedlægge en bjørn. Hundene bliver ikke trænet til deres arbejde, men kan det fra fødslen af. Dette opnår de ved allerede fra hvalp at sove sammen med flokken. Deres temperament beskrives som roligt og seriøst, og de tilhører ikke deres ejer, men den flok de skal beskytte. Dette kommer til udtryk ved, at selvom hyrden går hjem, bliver hundene ved flokken også uden at være bundet.

Yndet langrendsområde

Om vinteren dækkes Campo Imperatore af sne, og sletten bruges derfor som et yndet langrendsområde. De mange flokke af får og geder er derfor trukket længere sydpå. Denne vandring sydpå foregik af nogle helt specielle stier kaldet for tratturi – som var datidens motorvej til transport af dyr og er op til 110 meter brede. Dette græsningsskifte med start i slutningen af sommeren strakte sig fra den nordlige del af Abruzzo gennem Molise til Gargano Nationalpark i det nordlige Apulien, hvor det var muligt at finde brugbare græsgange selv om vinteren. Nu til dags foregår denne flytning af dyrene stadig men dog fortrinsvis med lastbiler og varevogne. Der er dog enkelte steder, hvor den gamle metode stadig anvendes. Tratturi’erne anvendes derfor nu meget til trekking, ridning og kørsel med mountainbike.

Andet interessant

Af andre interessante områder i parken, der befinder sig i Gran Sasso-massivet findes borgen Rocca Calascio fra 900-tallet (som har en særskilt omtale).

Monti della Laga

Det andet bjergmassiv – Monti della Laga – ligger nord for Gran Sasso-massivet. Området strækker sig over de tre regioner Marche, Lazio og Abruzzo, hvor den største del befinder sig i Abruzzo. Mellem de to bjergmassiver ligger Abruzzos største kunstige sø – Lago di Campotosto. Søen blev udgravet i 30’erne og 40’erne ved hjælp af bygningen af tre diger for bedre at kunne udnytte vandet til udvinding af elektricitet.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Gran Sasso Nationalpark