Agriturismo Le Macine



Escapeaways vurdering

Landlig idyl ved gode sandstrande og lille kulturby
Le Macine er ganske unikt. Beliggenheden, værterne og lejlighederne er alt det, de fleste søger. Flere dage om ugen arrangeres der fællesspisning på den charmerende gårdsplads eller på stedets egen restaurant: Det er en begivenhed, gæsterne flokkes om, og som også du klan tage del i.
Le Macine ligger i bakkerne, lidt inde i landet, ca. 6 km. fra vandet og den dejlige sandstrand i Silvi Marina, og kun ca. 2 km. fra den lille middelalderby Silvi Alta. Ejendommen er et gammelt landsted, der er blevet moderniseret og som fremstår velholdt. Det råder over svømmebassin med vandmassage og en dejlig solterrasse med liggestole og udsyn til havet. Man har desuden indrettet en hyggelig taverna og så er her bordtennis, legeplads samt parkering.
Bondegård med havudsigt
Fra stedet kan du nyde en pragtfuld udsigt over det smukke, kuperede landskab samt havet i det fjerne. Der er tale om et område der byder på masser af udflugtsmuligheder, både hvad angår badning, natur og kultur. Kører du ca. 35 km. mod vest, ind i landet, kommer du til Appenninerne, hvor du finder storslået natur. På vejen kan du vælge at gøre holdt i en af områdets mange, små middelalderbyer, alle placeret på hver deres bakketop.
Restaurant og pool
Ejendommen er et gammelt landsted, der er helt moderniseret og meget velholdt. Den råder over svømmebassin med vandmassage og en dejlig solterrasse med liggestole og udsyn til havet. Desuden er her restaurant med populære temaaftner som pizza-night og grillaften der foregår som fællesspisning på gårdspladsen, ud til denne finder man desuden en hyggelig taverna indrettet i den gamle stald, hvor der er sofaarrangement og sat-tv. Og i en anden tilbygning er der indrettet familiekøkken, hvor værelsesgæster med små børn kan benytte sig af et fuldt udstyret køkken med køleskab, komfur og microovn, der er åbent 24 timer i døgnet. Udenfor finder man opmuret grill, bordtennis, legeplads, lille fodboldbane mellem oliventræerne samt parkering. Gæsterne er velkomne til at forsyne sig med frugt fra stedets køkkenhave, hvor der bl.a. dyrkes vandmeloner! På stedet arrangeres der også madlavningskurser - mod supplement.
Såvel værelser som lejligheder
Der er både hotelværelser og lejligheder på stedet, begge dele indrettet i gammeldags, rustik stil. Lejlighederne ligger i en sidebygning ca. 150 m fra hovedbygningen, og er alle udstyret med badeværelse med toilet og bruser, køkken samt møbleret terrasse eller balkon.
Derfor skal du vælge Agriturismo Le Macine
- Nærmeste lufthavn: 23 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant