
Velkommen til
Hotel Antiche Mura


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Sorrentos historiske centrum er charmerende på en helt særlig måde, og du er ikke i tvivl om, at byen har været et eksklusivt ferieparadis for det bedre borgerskab i flere hundrede år. Også romerne satte stor pris på området, men det er først i slutningen af 1800-tallet, at Sorrento har sin storhedstid, hvilket de mange fine paladser vidner om. De fleste er i dag omdannet til hoteller, og det gælder også det populære Hotel Antiche Mura, der med sin skønne have og pool, er en sand lille oase midt i det til tider hektiske centrum.
Jeg har kendt Hotel Antiche Mura i mange år, og jeg har altid følt mig tiltrukket af det dejlige hotel. Dels på grund af den super centrale beliggenhed, men også fordi det er en statelig bygning, hvor historiens vingesus høres overalt. Hotellets største plus er den dejlige have, hvor du også finder den lille swimmingpool. Her kan du nyde tilværelsen på en behagelig solseng under de duftende citron- og appelsintræer, - ja hvad mere kan man næsten ønske sig.
En charmerende oase
Haven er et helt kapitel for sig, og det perfekte sted at nyde både tilværelsen og fuglenes forførende sang. Den fine have ånder fred og idyl, og er samtidig afskærmet fra den moderne "storbys" hektiske liv af den gamle bymur, som stammer helt tilbage fra det 15. århundrede. Det var dengang byen var i konstant fare for angreb af de vilde Saracenere, hvilket et befæstet forsvarstårn i bymuren, også er vidne om. På den anden side af bymuren, som også udgør en pittoresk ramme om de få udendørs pladser i morgenmadsrestauranten, finder du den såkaldte Mølledal, en kløft som har mere end 35.000 år på bagen. Her kan du se ruinerne af et par af de gamle møller, som bl.a. blev benyttet til at male mel, men der var også et savværk, som blev benyttet i forbindelse med det meget præstigefyldte intarsia - altså indlagt træ, som Sorrento er så berømt for. Nå det var et lille sidespring, men hvad hjertet er fuldt af...
Mere centralt bliver det ikke
Sorrentos berømte torv Piazza Tasso, som er opkaldt efter den berømte digter Torquanto Tasso, blev etableret helt tilbage i 1866. I dag udgør pladsen byens absolutte centrum med hyggelige caféer og restauranter, og den er nærmeste nabo til hotellet, så mere centralt bliver det ikke. Det er her byens hovedgade Corso Italia med de mange eksklusive butikker har sin begyndelse, ligesom det er her du finder indgangen til det charmerende historiske centrum med de hyggelige, smalle gader. Fra hotellet er der også kun en kort gåtur til stationen, hvorfra du kan køre direkte til både Pompeji og Napoli, ligesom Sorrento har hele to havne, den moderne Marina Piccola, hvorfra du kan sejle til Capri og så den gamle og super romantiske Marina Grande, hvor vasketøjet blafrer lystigt i vinden, mens fiskerne pusler om de små fiskerbåde. Ja det er ren Lady og Vagabonden.
Et ægte badeetablissement
Hvis du en dag får lyst til at skifte swimmingpoolen ud med saltvand, kan det naturligvis også lade sig gøre. Der er ikke nogen egentlig sandstrand i Sorrento, som jo ligger højt oppe på sin klippe, men i den gamle havn er der en lille grusstrand, som de lokale normalt vælger, og ellers kan du benytte dig af de fine badeetablissementer med solsenge, parasoller og de små, karakteristiske og meget kulørte badekabiner, som byen er så kendt for.
Derfor skal du vælge Hotel Antiche Mura
- Du vil bo godt og centralt
- Du sætter pris på have og pool
- Du har gåafstand til det hele
- Det er let at tage til Napoli med båd eller tog
- Du kan rejse med offentlig transport
- Du kan sejle til Capri på en halv time
Godt at vide om Hotel Antiche Mura
Hotellet ligger i centrum af Sorrento, og kommer du i sommermånederne vil der være liv på gaderne om aftenen, også selv om der er stille og fredeligt på hotellet. Du kan med fordel benytte offentlig transport, da der er under en kilometer til stationen, hvorfra det lokale tog Circumvesuviana bl.a. kører til Pompeji og Napoli flere gange i timen. Ankommer du med tog fra Rom, skal du skifte station i Napoli, men det er kun et kort spadseretur. De lokale busser holder ved stationen, og du kan bl.a. komme til Amalfikysten. Der er også mulighed for at leje bil, hvis du skulle få lyst til det.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Selv om Hotel Antiche Mura er et forholdsvis stort hotel set udefra, er der kun 46 værelser i forskellige kategorier og størrelser. De er pænt indrettet i klassisk stil. Enkelte værelser har balkon og der er udsigt mod gaden eller mod haven.
Faciliteter på værelserne:
- Minibar
- Aircondition (maj-oktober)
- Safetybox
- Gratis Wi-Fi
- Telefon
- Satellit-TV
- Hårtørrer
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Antiche Mura. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
Tæt på stranden (under 1500 m)
I by eller landsby
Tæt på vandet (under 4 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Fuorimura, 7
80067 Sorrent, Naples
Koordinater
Breddegrad: 40.625228
Længdegrad: 14.376007
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 1.2 km
Afstand til centrum ca. 400 m
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Hotel Astoria
8,8
Fremragende
Hotel Astoria er et hyggeligt familieejet hotel, som ligger tæt på Piazza Tasso midt i Sorrentos historiske centrum. Du kan gå til stationen, havnen og stranden på få minutter, og byens butikker og restauranter ligger lige uden for døren.

Hotel Miramare
9,0
Fremragende
Hotel Miramare på Sorrento-kysten er et lille boutique hotel på en fantastisk beliggenhed, hvor du finder komfort, fred og ro, og kan nyde fabelagtige udsigter. Kort sagt alt, du skal bruge for at få en dejlig ferie.

Hotel Zi' Teresa
8,4
Meget godt
Hotel Zi' Teresa har en skøn beliggenhed på en rolig sidegade, lige udenfor den travle, lille by Sorrento.