Rejser til Aosta

Omringet af naturens giganter

I Aostas centrum finder du gode indkøbsmuligheder med adskillige tøjbutikker, delikatesseforretninger og værksteder med lokale håndværkere. Efter lukketid kan du tilbringe aftenen på de lokale caféer. Der findes flere rigtig gode restauranter på hovedgaden.

Idyl i bjergene

Aosta er både navnet på regionshovedstaden og dalen i en af Italiens mindste regioner, på italiensk Valle d'Aosta. Den ligger mellem Europas højeste bjerge og forbinder Italien med Frankrig og Schweiz via Mont Blanc. Området er et sandt naturparadis, uanset om du vælger den hvide sneklædte udgave til en frisk skiferie med velfungerende faciliteter - eller den grønne version til en ferie i vandringens tegn med kulisser i farver, dufte og imponerende bjergpanoramaer.

Romernes indtog

Romerne overtog byen i ca. 25 f.Kr. og den er uden tvivl et besøg værd. Aosta en livlig by med smukke pladser og bemærkelsesværdig romersk arkitektur, som netop har givet byen tilnavnet "Alpernes Rom". Blandt byens seværdigheder kan nævnes katedralen fra 1100-tallet og flere romerske ruiner med blandt andet et amfiteater og sidst men ikke mindst Sant´Orso - byens ypperste arkitektoniske værk bestående af en lille samling af middelalderlige kirker. Arkæologiske spor viser, at der har været beboelse her tilbage til 2.900 år før Kristus. Byen har, i ældre tider, været strategisk vigtigt at besidde og stort set alle herskere gennem tiderne har på skift haft kontrollen over området.

Selvstyre

Det interessante er, at Aosta altid har haft og stadigvæk har en meget stor grad af selvstændighed og har siden 1948 haft selvstyre. Udover at være en spændende by kulturelt set findes der også mange gode indkøbsmuligheder med adskillige tøjbutikker, delikatesseforretninger og værksteder med lokale håndværkere. Efter lukketid (kl. 19.00) kan man tilbringe aftenen på de lokale caféer eller gode restauranter, der er at finde på hovedgaden.



Skiferie i Aosta

Udover at være en dejlig sommerdestination, byder Aosta også på skiløb i topklasse. Syd for byen ligger nemlig skiområdet Pila, som er direkte forbundet med Aosta via gondollift. På en skiferie i Aosta opholder du dig i et af alpernes mest snesikre områder, da Pila rækker fra 1765 meter over havet og helt op til 2700 meter over havet. Her kan du både få puddersne og snævre pister mellem lærk og birk, og her er plads til både børn og voksne, øvede og begyndere.

Med 29 pister og i alt 70km skiløb, er du sikret udfordringer nok i et skiterræn, som generelt er meget "italiensk", forstået på den måde, at du får brede og lange boulevarder, hvor man kan se godt ud og nyde solen, uden at blive kørt ned undervejs pga. dårlige oversigtsforhold eller store menneskemængder.

Vi kan derfor anbefale en skiferie i Aosta og Pila, hvor du kan booke en ferielejlighed eller hotelværelse hos Escapeaway, og selv sørge for transporten til Alperne.

Transport

Flyv ind til enten Torino (1,5 times kørsel), Milano (2,5 times kørsel) eller Geneve (2 timers kørsel), og fortsæt derfra i en lejet bil. Det er naturligvis også muligt at tage en kør-selv-ferie, og du skal beregne ca. 13 timers effektiv køretid fra den danske grænse. Kør via Basel, Bern og Montreux i Schweitz, frem til den italienske grænse og Sankt Bernhards-tunnellen, hvorfra der kun er omkring en halv time til Aosta.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Aosta