Rejser til Monterosa

Skiområdet Monterosa er opkaldt efter bjergmassivet af samme navn og strækker sig ud over dalene Ayas, Gressoney og Alagna. Til sammen har Monterosa over 200 km alpine pister.

Udfordrende Off-piste

Der er skioplevelser for enhver smag. Området hænger rigtigt godt sammen, med enkelte små undtagelser. Pisterne ved Antagnod og ved Gressoney St. Jean er ikke forbundet med det store sammenhængende skiliftsystem, men skibusserne gør det hurtigt at komme fra sted til sted. Off-piste mulighederne er her uendelige og udfordrende for alle. Den store variation i terrænet gør, at der også findes lette pister for begyndere og de mindre øvede.

Mulighed for Heli-skiing

Pisterne er velpræparerede og liftsystemet meget effektivt til trods for at mange af lifterne har eksisteret i flere år. Heli-skiing er utroligt populært i dette område og er en oplevelse uden sammenligning. Her bliver man "smidt" af på kanten af en af de mange bjergtinder og sammen med en bjergguide går turen ned af de udfordrende off-piste udhæng.

Ikke så meget trængsel i hverdagene

Der er ikke mange sengepladser til besøgende i de tre dale, derfor er der ikke så mange skiløbere på pisterne i ugedagene. Situation er lidt anderledes i weekenderne, hvor indbyggerne fra Milano og Torino kører op til det populære skiområde.

Hvordan kommer man frem?

Med bil ankommer man nemmest fra Genève gennem Mont Blanc-tunnellen. Der er 1½ - 2 timers kørsel fra Torinos lufthavn og 2 - 2½ timers kørsel fra Milano Malpensa lufthavn til feriebyerne og skiområderne.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Monterosa