Trullidea



Officiel kategori




Vores vurdering

Bo i din egen trullo i Alberobello
Drømmer du om et besøg i det eksotiske Apulien, hvor du kan tilbringe ferien i den sagnomspundne by Alberobello og bo i din egen trullo? Vi vil vove at påstå, at Trullidea er noget af det mest enestående, du kan få - og vi har selv testet det og forelsket os pladask.
Det er let, alt for let, at ødelægge smukke gamle byer og huse, når hele verdens interesse er rettet mod ens by. Dette har vi set gang på gang i Italien og andetsteds. Få mennesker har den ansvarsfølelse, der forhindrer dem i at forsøge at profitere mest muligt på turismen, ligegyldigt hvilke omkostninger det har for miljøet. Et sjældent eksempel på moral og visioner finder vi hos det lille familieforetagende Trullidea.
En oplevelse ud over det sædvanlige
For nogle år siden begyndte Antonietta og Dino at istandsætte gamle trullier, så de kunne modtage gæster, men uden at lefle for turisternes krav om luksus og komfort. De har omtrent 30 trullihuse beliggende rundt omkring i Alberobello og i landlige omgivelser umiddelbart uden for byen. Enkelte trullier har privat udendørs terrasse (kan bestilles mod tillæg). Gratis parkeringspladser (med hvide afmærkninger) findes 500 m fra Alberobellos gamle bydel på vejen Via C. Colombo.
Du bor midt i Alberobello
Her er det ikke, som så mange andre steder, nyopførte "pseudotrullier", der blot efterligner tidligere tiders solide håndværk: det er den ægte vare. Og eftersom det drejer sig om huse, der ofte har flere hundreder år på bagen, så er der ingen ensretning. Alle husene er forskellige (nogle har fx hems)! Nogle ligger midt i byen, andre lidt ude på landet (men dog stadig i gåafstand til byen), nogle er etværelses andre har hele tre værelser osv. Fælles for dem er, ud over den smukke rustikke indretning, kun den runde form og det kegleformede tag. Husene er simple, som husene altid har været, men indrettet i den bedst tænkelige smag.
Trullo med morgenmad eller halvpension
Der er mulighed for at benytte nogle af de 30 trullier på hotelbasis. I restauranten L'Aratro, tillages et traditionelle apuliske køkken fortolkes på ny og spændende vis. Fra restaurantens store terrasse har man en uforlignelig udsigt over Alberobellos mange kegletage.
Derfor skal du vælge Trullidea
- Nærmeste lufthavn: 72 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Parkering
Et hotel med charme og karakter