Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Brindisi
Rejser til Brindisi med Escapeaway
I den allerøstligste del af Italien - midt på hælen - finder man den vigtige havneby Brindisi, som historisk har fungeret som bindeled mellem Italien og landene i den østlige del af Middelhavet.
Byen Brindisi ligger tæt omkring en naturlig havn - i realiteten en lille fjord - som er dyb nok til at tage imod selv store skibe. Og da man her har den kortest mulige afstand fra land over Adriaterhavet til Balkan og Grækenland, har området siden før vor tidsregning været skueplads for skiftende herredømmer, der alle ønskede at have kontrol over sejladsen i den østlige del af Middelhavet, samt ind og ud af Adriaterhavet.
Her ligger Brindisi som en mellemstor by med fokus på handel, transport og fødevarer. Nærheden til havet gør Brindisi relativt sval om sommeren, på trods af den sydlige placering.
Pakkerejser til Brindisi med rejsegaranti
Når du rejser til Brindisi med Escapeaway har du mulighed for at kombinere dit ophold med flybillet fra Danmark, og lejebil i lufthavnen på én og samme billet. Du får nettets bedste priser, og samtidig sikkerheden ved at være dækket af Pakkerejseloven. Hermed får du rejsegaranti på alle produkterne, i modsætning til, hvis du booker hver for sig.
Fra Brindisi kan man let nå andre byer som fx. Lecce og Bari, ligesom man kan opleve den smukke og dramatiske natur på hele Salento-halvøen.
Flyrejser til Brindisi fra Billund, Aalborg, Hamburg og København
Når du bruger Escapeaways søgemaskine til at finde din rejse til Brindisi, får du automatisk nettets bedste priser. Vi kigger på alle flyselskaber med afgang fra enten Billund, København, Aalborg eller Hamburg, og sætter dem sammen med Danmarks største udvalg af ferieboliger i Italien. I perioder finder du direkte fly fra Danmark til Brindisi, men du har også mulighed for at finde billige flybilletter med gode mellemlandinger, som kun forlænger rejsetiden marginalt.
Desuden giver vi dig mulighed for at reservere en lejebil ved ankomst til lufthavnen i Brindisi. Bilen bliver også en del af din pakkerejse, så du er sikret af den danske rejsegaranti - men kun hvis du bestiller den sammen med flyrejse og ophold.
Mere information til din rejse til Brindisi
Brindisi ligger ved Adriaterhavet i regionen Apulien i den sydlige del af Italien. Byen har omkring 90.000 indbyggere, hvilket gør den til den syvende-største by i Apulien. Historisk har byen været et centrum for handel og kultur på grund af sin strategiske beliggenhed ved Adriaterhavet og på grund af sin store naturlige havn. Endnu i dag udgør byens havn et knudepunkt for handel med Grækenland, Tyrkiet og Mellemøsten.
Blandt byens største seværdigheder er Castello Svevo, der blev bygget af kejser Frederik II i det 13. århundrede, og som både har været brugt som fængsel, som flådestation for den italienske flåde og som et kortvarigt residens for kong Victor Emmanuel III. under Anden Verdenskrig.
En anden af byens store seværdigheder er de to gamle romerske søjler, som er blevet en slags vartegn for Brindisi. Oprindeligt blev søjlerne betragtet som endepunktet for den romerske vej Via Appia, der var den første og vigtigste af de romerske veje, hvorfor den blev kaldt “regina viarum” ("Vejenes Dronning"). Vejen gik fra Rom via den vigtige provinsby Capua til havnebyen Brundisium, som var datidens Brindisi. Siden blev søjlerne brugt som et symbol for de antikke søfolk. Kun én af de to søjler er dog stadig synlig. Den anden smuldrede i 1582, og resterne af den blev givet til byen Lecce for at bære statuen af byens skytshelgen Sankt Oronzo, som havde ry for at have helbredt pesten i Brindisi.
En tredje af byens store seværdigheder, som du ikke bør snyde dig selv for, er domkirken (Duomo), som blev bygget i romansk stil i det 11.-12. århundrede. Den oprindelige bygning blev ødelagt under et jordskælv den 20. februar 1743 og derefter genopbygget i løbet af det 18. århundrede, men der er stadig dele af det oprindelige mosaik-gulv tilbage.
Når du trænger til en pause fra seværdighederne, bør du smage på nogle af Brindisis mange gastronomiske specialiteter, der blandt andet inkluderer lækre fiskeretter, sprøde fåreoste og den berømte mandelmælk. Byen har også en lang og fin tradition for vinproduktion, som går helt tilbage til romertiden, hvor byen udgjorde den romerske port mod øst og solgte sin vin til Rom sammen med salt og olivenolie importeret fra imperiets Middelhavs-provinser.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Hoteller i Brindisi