Rejser til Carovigno
Historisk landsby ved kysten
Fem minutter fra kysten finder du denne lille landsby, som er kendt for sin historie og sit maleriske middelaldercentrum, men mest af alt for det omgivende naturreservat.
Få kilometer fra Brindisi på den ene siden og Adriaterhavet på den anden side finder du Carovigno. Her befinder du dig også i behagelig afstand til de kendte trulli i Alberobello, som er fuld af turister næsten hele året rundt. I Carovigno vil du få den ægte syditalienske stemning.
En stor historisk kulturarv
Carovigno kan prale af sin gamle oprindelse. Der er fundet mange spor fra så langt tilbage som stenalderen. Den flotte arkitektur er desuden fra middelalderen. De gamle bymure og de små fascinerende gader er nogen af levnene fra en svunden tid. Når du er træt af at ligge på stranden, kan du opleve denne imponerende historie, som bare befinder sig nogen få kilometer fra kysten.
Stranden i Carovigno: Mezzaluna
Stranden i Carovigno hedder Spiaggia della Mezzaluna, et navn der skyldes dens buede form ("mezzaluna" betyder halvmåne på italiensk). Her er lavvandet, hvilket vil glæde børnefamilierne, og nær stranden finder du spændende grotter fra stenalderen.
Naturreservatet
Naturreservatet i Carovigno Riserva Marina di Torre Guaceto, omfatter 1200 hektar fordelt på hav og landjord. Her finder du finde en meget varieret flora og fauna, og hvis du er heldig, kan du se den ufarlige leopardslange, høre fuglene synge og se rovfugle bygge reder.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Carovigno
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen