Rejser til Gargano

Forbjerget Gargano udgør fra et biologisk synspunkt en ø, der ligger tilbagetrukket uden nærmere slægtskab til sletten Tavoliere omkring Foggia.

Her er tale om kalkholdig jord rig på naturlige udformninger som grotter og doliner (tragtformede huller i jorden). For mange tusind år siden var forbjerget dækket af skov, der i dag er svundet ind til kun at dække 15 % af den samlede overflade. Gargano er synonym med byer som Carpino, Ischitella, Tremiti-øerne, Peschici, Pugnochiuso, Rodi Garganico, Vico og Vieste.

Beskyttet område: Nationalparken Parco Nazionale del Gargano blev oprettet i 1991 for at værne om det unikke og smukke sammensurium af former og farver i kyststrækningen, bjergene, sletten, skovene og middelhavsvegetationen samt bebyggelserne, som dette klippeholdige forbjerg består af. Parken værner om en ekstraordinær koncentration af forskellige levesteder, der strækker sig fra de høje klippekyster til de varme dale ved den sydlige bjergside, rige på diverse sjældne plante- og dyrearter.

Foresta Umbra: Foresta Umbra er en urskov, et ældgammelt levn fra Gargano-halvøens oprindelige skov, hvor man finder et grønt paradis omringet af stilhed, der kun brydes af bladenes rislen. Foresta Umbra optræder derfor som repræsentant for det originale Gargano, som forbjergets hjerte og lunger. Man kan ærgre sig over de ødelæggende og vanvittige afskovninger, der har fundet sted gennem de sidste tre århundreder, som har efterladt store områder af Gargano bare. På den anden side kan man glædes over at Foresta Umbra har bevaret sin vegetative rigdom intakt, som man kan nyde fra de mange stisystemer, der er opført rundt på de 11.000 hektar skov.

Vådområderne: Et af motiverne for at have oprettet Nationalparken tilbage i 1991 var helt givet de vigtige vådområder i Nationalparken Gargano, så som lagunerne ved Lesina og Varano, sumpområderne Frattarolo og ex Daunia Risi samt andre vandforløb som flodmundingen Fortore, området ved den ældgamle sø Lago di Sant'Egidio og mosen Sfinale. Interessante ikke blot pga. deres sammensætning, men tillige pga. det liv, der leves i disse vådområder: Amfibier, reptil-arter og ikke at forglemme det fugleliv, der gør holdt her under de store træk.

Flora: Nationalparken dækker et område på 121.118 hektar. Her findes en række unikke levesteder: i de tætte og udbredte skovområder med den klassiske middelhavsvegetation (der består af myrte, jordbærtræ, mastikstræ, laurbær, steneg, lyng og vintersnebolle, også kaldet italiensk snebolle); på højsletterne rige på doliner og afløb; ved de drastiske klippekyster gennemhullede af grotter; i de grønne og skovklædte dale der løber ned mod havet; ved lagunerne langs kysten ved Lesina og Varano; samt ved bakkerne og Frederik den II’s steppeagtige sletter. Endelig råder Tremiti-øerne, der officielt regnes som en del af Garagno, ligeledes over en række habitater. Hvert af disse områder er karakteriseret ved en meget varieret flora; her er mere end 2.200 botaniske arter, der samlet dækker 35 % af den nationale flora. Eksempelvis finder man her den største koncentration af vilde orkideer i Europa.

Gargano kan som nævnt ovenfor kaldes for en ø, idet en stor del af forbjerget i forhistorisk tid har været totalt uberørt over en længere periode. Heraf er der opstået nogle fænomener, der på italiensk kaldes endemismo – det betyder at en eller flere arter (planter og dyr) udelukkende lever i et specifikt område – og macrosomatismo – det betyder at nogle arter er karakteriseret ved en særlig eller abnorm vækst, der strækker sig ud over det sædvanlige. I Nationalparken Gargano finder man således træer, der har antaget monumentale former: man har eksempelvis fundet et johannesbrødtræ med en omkreds på 13 meter og en steneg på 17 meters højde med en diameter på 5 meter.

Fauna: Nationalparken rummer en biodiversitet, som ikke har sit lige andre steder langs Middelhavet. Her bygger mere end 170 fuglearter (ud af Italiens 237) rede, blandt andet musvåge, tårnfalk, høg, vandrefalk, rørhøg, slangeørn, fiskeørn, skrigeørn, stor hornugle, almindelig natugle, slørugle og dværghornugle m.fl.. I skovene finder man eksempelvis 5 slags spætter: grønspætten, sortspætten, store flagspætte, lille flagspætte og vendehalsen. I de samme habitat finder man forskellige arter af finker, krager, duer m.m. I vådområderne finder man 46 af de i alt 60 fuglearter, der bygger rede ved vand i Italien; så som forskellige arter af hejren, ænder, m.fl. Og sådan fortsætter optællingen gennem Nationalparken fra den truede dværgtrappe til kolonier af flagermus.

Nationalparken huser mange forskellige pattedyr, hvoriblandt nogle er mere nævneværdige og sædvanlige end andre. En af de helt særlige er Capriolo Italico, der er en underart af det kendte rådyr, men som er unik idet den kun lever i Nationalparken; så er her selvfølgelig vildsvin, mindre selvfølgelig er vildkattene, der jager i Foreste Umbra, syvsoverne, m.fl.. Af reptiler og amfibier finder man blandt andet skildpadde, stålorm, æskulapsnog, hasselsnog, halvfingergekko, aspishugorm, almindelig snog, smaragdfirben og firben i almindelighed, samt de kvækkende og hoppende frøer og tudser.

Strande: Foranderligheden er dronning over strandene i Apulien, fra de hvide rev i Gargano til de langstrakte sydlandske sandstrandene ved Gallipoli. Ved Nationalparken Gargano finder man nogle af de bedste strande ved Baia di Manaccora (strand med rullesten omsluttet af klipperev) nord for Peschici, ved Baia delle Zagare og stranden Spiaggia di Vignanotica (hvid sandstrand omkranset af imponerende klippesider, beliggende ud til det mest azurblå hav man kan forestille sig, hvori der står stykker af klipper som store mælketænder) beliggende syd for Pugnochiuso. Ved Baia di Manaccora er det yderst populært blandt surfere at mødes og udøve deres kamp med bølgerne og vinden.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Andre links

Hoteller i Gargano