Rejser til Melissano
Melissano ligger omkring 7 kilometer fra kysten i Apulien, regionen der danner Italiens "hæl". Byen har rødder helt tilbage til romertiden og i den efterfølgende byzantinske periode blev der bygget et kloster her. Melissano forblev dog en lille landsby i århundreder, og selvom siden har fået et lidt større omfang, har den bibeholdt dens fredelige landsbystemning.
Byens økonomi er da også stadig tæt knyttet til landbruget, hvor korn og vin er de vigtigste produkter. I dette område dyrkes således nogle af Apuliens mest kendte vine, som du naturligvis får rig lejlighed til at smage på en rejse til Melissano. Det solrige klima, som er ideelt til vinavl, indbyder naturligvis også til badeferie.
Strande og charmerende byer i alle retninger
Selvom du i Melissano bor lidt tilbagetrukket fra havet, tager det kun omkring et kvarters tid at køre ud til en af de nærmeste strande som for eksempel ved Torre San Giovanni. Udover de tillokkende strande kan det dog også anbefales at bruge god tid på at udforske nogle af de mange andre charmerende byer i området. På omtrent samme tid kan du for eksempel køre ud til kystbyen Gallipoli, der har en fascinerende gammel bydel isoleret ude på en lille klippeø.
Der er talrige af sådanne spændende udflugtsmål inden for kort afstand at kaste sig over på en rejse til Melissano. Sammenlignet med især kystbyerne er Melissano i sig selv ikke præget af turisme i nævneværdig grad. Går rejsen hertil, har du derfor i højere grad chancen for at opleve det ægte Syditalien og møde de lokale i deres hverdag. Det kunne for eksempel være på en af byens hyggelige restauranter eller vinbarer.
Har du brug for at handle ind i løbet af ferien, er der adskillige købmænd og supermarkeder at vælge mellem i Melissano. Både når det gælder indkøbsmuligheder og spisesteder er du altså dækket fint ind. De fleste af vores gæster, som rejser til Melissano eller en af vores andre destinationer i Apulien, benytter dog som regel også chancen til at udforske restauranter, butikker og markeder på feriens udflugter. Kører du en tur nordpå, er det værd at lægge vejen forbi den lidt større by Lecce, der er kendt som "Sydens Firenze". Men hvor Firenze er en renæssanceby, er centro storico i Lecce kendt for imponerende bygninger i barokstil.7
Find din rejse til Melissano her
Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Escapeaway Rejser som gæst på et af de hoteller, vi har håndplukket i Melissano. Dem finder du i søgemaskinen her på siden. Hos os kan du rejse i nøjagtig det antal dage, du selv ønsker og vil du opleve mere dele af Italien, kan du nemt kombinere flere forskellige hoteller på en rundrejse.
I vores søgemaskinen har du også mulighed for at med det samme at booke flybilletter til din rejse. Det er det mest praktiske, og bestiller du en pakkerejse med både hotel og fly, er den desuden dækket af rejsegaranti.
Rejser til Italien
Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her
Hoteller i Melissano
Læs på bloggen
Find tips og inspiration til din næste ferie på bloggen