Trulli Le Tortorelle




Escapeaways vurdering

Villa med pool med indlagt hi-fi
Trulli Le Tortorelle er en restaureret, karakteristisk og samtidig hjemlig ejendom med et enestående poolområde, hvor der er indlagt hi-fi og hvorfra der er udsigt til de landlige omgivelser. Villaen rummer op til 8 personer og er udstyret med alverdens moderne apparater, der er med til at gøre dit ophold her yderst komfortablet. Med kun ca. 8 km til havet er Trulli Le Tortorelle indbegrebet af en sommerferiebolig beliggende midt i det betagende Apulien.
Trulli le Tortorelle er en smuk og klassisk apulisk landejendom, der består af blandt andet de for området karakteristiske, kegleformede trulli-bygninger.
Grønne træer og rød jord
Le Tortorelle ligger mere præcist på et lille bakkedrag omgivet af grønne buske og træer. Haven er velholdt med både vilde og fremdrevne blomster samt århundrede gamle oliventræer, der titter op af den røde jord. Herfra er der 10 km til Monopoli, mens man finder supermarked inden for en radius af 1 km.
Pool med hi-fi
Le Tortorelle er oprindeligt en ældre landejendom, der for nyligt er restaureret med gode materialer og i lyse toner, således at ejendommen fremstår karakteristisk for området med moderne indretning og udstyr, der sikrer en komfortabel ferie. Endelig har man tilføjet en fantastisk pool (10 x 5m), som er gravet ud af den underliggende klippegrund og er beliggende med udsigt til det omgivende landskab udstyret med hi-fi. Desuden er her udført en stor, møbleret terrasse med grill.
Vores anbefaling
Vi kan anbefale denne villa til den store familie eller vennegruppe, der ønsker fred og ro og som holder af at kunne sidde samlet og nyde de lange lune sommeraftner. Man kan låne cykler under sit ophold, og for børnene er der et mindre legeområde i haven. Endelig er huset udstyret med vaskemaskine, cd-afspiller og radio, fjernsyn og dvd-afspiller samt strygebræt og -jern.
Husets indretning
Le Tortorelle har følgende indretning fordelt på to hovedområder og kan rumme op til 8 personer: Hovedhuset Her finder man et meget rummeligt opholdsrum med to sovesofaer omkring en lille pejs og køkkenafdeling med spisearrangement, altsammen indrettet med solide træmøbler og et yderst autentisk og hjemligt præg. Køkkenet er udstyret med ovn, mikroovn, opvaskemaskine, brødrister og elkoger. Endelig er der indrettet to soveværelser med dobbeltseng med privat badeværelse med toilet og bruser, og et tredje soveværelse med to opredninger, der enten kan være seperate eller samles til en dobbelseng samt badeværelse med toilet, badekar og bruser.
Dependance Også i denne bygning er der lille opholdsrum indrettet med spisekrog og køkkenhjørne, samt soveværelse med dobbeltseng (her er det muligt at tilføje en barneseng - op til 3 år) og eget badeværelse med toilet og bruser. Depandance-bygningen vender ud mod ejendommens centrale terrasse og mod svømmebassinet.
Derfor skal du vælge Trulli Le Tortorelle
- Nærmeste lufthavn: 70 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering