Masseria Cervarolo





Escapeaways vurdering

Historie møder nutidens luksus
Få steder i vores online-katalog fremstår så luksuriøst som Masseria Cervarolo. Her harmonerer datidens historie med nutidens luksus - og den store pool og restauranten vil gøre dit ophold til noget helt særligt.
En kort beskrivelse kunne lyde ... "Noget af det mest imponerende, vi nogensinde har set!" Du vil med sikkerhed få samme fornemmelse.
Et enestående landsted
Og vi har ellers set en del gennem årene. Vi følger ikke tidens tendens til, at topkarakteren skal udbredes til flere, vi bliver snarere mere og mere kritiske med tiden, men Masseria Cervarolo fortjener til fulde alle vores fem sole, som vi ellers ikke giver til én ud af hundrede steder, vi samarbejder med. Det er lige før, at vi opgiver at beskrive denne gamle traditionelle pugliesiske gård, der er blevet så mageløst istandsat og ført op til vore dages standard for høj komfort, for blot at lade billederne tale, men lad os dog give stedet et par ord med på vejen.
Eksotisk beliggenhed
Vi befinder os på landet, seks kilometer fra Ostuni, midt i det fede og frodige landbrugsland. Her ligger dette typiske masseria fra 1500-tallet med sine klassiske strenge stenkonstruktioner og karakteristiske små trullier. Området indbyder til spændende udflugter, som varierer mellem fine kulturbyer og kort afstand til havet med det turkisblå vand.
Guldrandede faciliteter
Bortset fra den store æstetiske glæde ved blot at betragte bygningerne, finder du her også et 600 m² stort svømmebassin udskåret i stenundergrunden med omgivende parasoller, liggestole og bar, tyrkisk bad, restaurant (åben i den lange sommersæson), gratis cykler og trådløs internetadgang i de fælles områder. De 18 værelser er alle udstyret med aircondition, minibar, fladskærmsfjernsyn, veludstyret badeværelse og internetadgang.
Derfor skal du vælge Masseria Cervarolo
- Nærmeste lufthavn: 47 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant