Hotel La Chiusa Delle More



Vores vurdering

Hotel La Chiusa Delle More er en gammel masseria - en gammel bondegård typisk for regionen Apulien på den Italienske hæl. Masseriaen har gennemgået en stor renovering, og i dag kan parret Antonella og Francesco Martucci byde dig velkommen til deres lille perle. Gården ligger kun 2 kilometer fra centrum af Peschici og ca. 750 meter fra havet - du kan med andre ord sagtens kombinere et besøg i den pittoreske by med sol- og badestunder ved havet. Selve masseriaen byder derudover på en swimmingpool, solterrasse og en indbydende restaurant. Velkommen til Apulien og Hotel La Chiusa Delle More.
Hotel La Chiusa delle More har mange plusser, men spørgsmålet er, om servicen ikke er den største af dem alle. Antonella og Francesco gør alt, hvad de kan for at sikre, at du får en skøn ferie på deres masseria, og har du nogle spørgsmål om stedet eller området, så skal du bare henvende dig til dem. De hjælper nemlig gerne med at organisere udflugter i området eller booke bord på en nærliggende restaurant. Dine udflugter kan blandt andet være til den smukke nationalpark Parco Nazionale del Gargano, hvor du kan opleve betagende natur og flotte udsigter fra skovstierne. Hop i vandreskoene og tag på eventyr.
Restauranten - ejernes stolthed
Hotel La Chiusa delle More's restaurant er virkelig ejernes stolthed, og absolut en restaurant du kan se frem til at besøge. Her serveres specialiteter fra Apulien, både fra landet og havet, så vær klar på at smage både vidunderlige fiskeretter og lækre pastaretter med alle slags grøntsager og vildt. Cucina Povera - fattigmands køkkenet - er udbredt i Apulien, og her er kunsten at tilberede suppe på en sten. Restauranten har en hyggelig terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten til den maleriske by Peschici. Morgenmaden serveres også her, blandt oliventræerne, og du kan blandt andet nyde udsøgte hjemmelavede tærter, friskpresset juice, gårdens egen friske ricottaost og den aromatiske honning. Hvilken start på dagen!
De rigtige faciliteter til en dejlig ferie
Hotel La Chiusa delle More er ikke et luksushotel, men de gode anmeldelser fortæller os, at gæsterne elsker at besøge hotellet. På værelserne skal du derfor ikke forvente alle de nyeste faciliteter, men her er alligevel alt, hvad du har brug for til en dejlig ferie. De italienske smedejernssenge giver værelserne karakter, og har dit værelse en balkon, så kan du herfra nyde en skøn udsigt. Rundt om swimmingpoolen står der liggestole og parasoller, og her kan du nyde en afslappende dag under den italienske sol. Hvis du vil være mere aktiv i løbet af dagene, så kan du låne en mountainbike og udforske nærområdet. Mulighederne er mange.
Derfor skal du vælge Hotel La Chiusa delle More
- Du vil leve det italienske landliv på en masseria i Apulien
- ... tæt på Peschici og stranden
- Du kan nyde swimmingpoolen og slappe af på en liggestol
- Du spiser godt i betagende omgivelser
- ... restauranten på hotellet er ejernes stolthed
- Du kan slappe af i den store grønne have
- Du vil have interessante udflugter i nærheden
Godt at vide om Hotel La Chiusa delle More
På grund af Hotel La Chiusa delle More's beliggenhed, anbefaler vi, at du har bil under opholdet. Hotellet har gratis parkering. Gratis Wi-Fi findes på hotellet. Receptionen er åben hele døgnet. Morgenmadsbuffet serveres mellem kl. 08:00-11:00.
Derfor skal du vælge Hotel La Chiusa Delle More
- Nærmeste lufthavn: 200 km
- Afstand til havet: ca. 500 m
- Pool
- Restaurant
Et hotel med charme og karakter