
Velkommen til
Trulli Terra Magica B&B


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Har du nogensinde hørt om de typiske bygninger i Puglia-regionen? De kaldes trulli og ligner små stenhuse med kegleformede tage. Mange af dem er flere hundrede år gamle, men er i dag blevet restaureret til indbydende hoteller, hvor man kan tilbringe en afslappende ferie i en af Italiens mest eksotiske regioner. Trulli Terra Magica B&B er netop sådan et hotel og ligger på toppen af en frodig, grøn bakke, omgivet af skønne landskaber.
Trulli Terra Magica B&B har renoveret sine trulli med historien i tankerne - men uden at gå på kompromis med moderne bekvemmeligheder. Her kan du derfor nyde en afslappende ferie omgivet af smuk natur. Hvis du vil, kan du leje en elcykel og tage ud for at opdage landskabet på den bedst mulige måde. Undervejs kan du stoppe på et lokalt trattoria, hvor du også kan nyde det lokale liv i de små italienske byer.
På Trulli Terra Magica B&B kan du starte dagen med en rig og lækker morgenmad. Der serveres friskbagte kager, varme croissanter og hjemmelavet syltetøj lavet efter ældgamle traditionelle opskrifter. Dette suppleres af friskplukket frugt fra gården samt kaffe af høj kvalitet. Bagefter kan du slappe af i den dejlige have, hvor poolen er centralt placeret, og der er masser af plads til at både svømme og slappe af.
Dette Bed & Breakfast har ikke sin egen restaurant på stedet, men kun få minutters kørsel væk ligger den hyggelige lille by Putignano, hvor du kan opleve det traditionelle køkken på de lokale restauranter og barer. Benyt lejligheden til at besøge katedralerne, køb typiske lokale produkter på markederne og nyd duften af friskbagt brød fra de lokales ovne.
Putignano ligger i hjertet af Puglia, og den strategiske placering betyder, at du fra Trulli Terra Magica B&B har god mulighed for, at besøge nogle af regionens mest interessante destinationer, såsom Matera og havgrotterne i Polignano a Mare.
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Trulli Terra Magica B&B tilbyder både traditionelle værelser i en hovedbygning samt ophold i en trulli, som ligger spredt ud over hotelområdet, mellem 200-500 meter fra hovedbygningen. Værelserne og alle trulli findes i forskellige størrelser og kategorier, og nogle har en privat terrasse med udemøbler.
Udover disse værelser er der også større villaer, kaldet farmhouses, med masser af plads til hele familien. Nogle af disse huse har en privat pool og et privat køkken, hvor du selv kan lave mad. Disse huse ligger også mellem 200-500 meter fra hovedbygningen.
Værelserne har faciliteter såsom tv, Wi-Fi, aircondition (tændt afhængig af sæson) og værdiskab. Bemærk, at nogle af disse faciliteter kan være mod betaling. På badeværelserne er der bruser og/eller badekar, hårtørrer og toilet.
Sengene kan være dobbeltsenge eller to enkeltsenge, og ekstra seng kan være i form af en sovesofa.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Receptionen har begrænset åbningstid mellem 14:30-22:00. Derfor skal du kontakte receptionen i god tid, især hvis du ankommer udenfor det angivne tidspunkt.
Wi-Fi er tilgængeligt på hele hotellet (med forbehold for ændringer).
Turistskat skal betales på stedet.
Poolen er sæsonåben, normalt mellem maj og september, afhængigt af vejret.
Sengetøj og håndklæder skiftes normalt hver 4. dag. Der kan forekomme ændringer i programmet.
Du kan bestille transport tur-retur mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse. Vi anbefaler dog, at du har en bil til at komme til og fra hotellet og til at tage på udflugter i området.
Der er privat parkering ved hotellet (mod betaling).
Bemærk venligst, at afstanden til faciliteter osv. kan variere, siden bygningerne ligger spredt.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Trulli Terra Magica B&B. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Parking / Garage
Mulighed for privat pool
Mulighed for A/C
Mulighed for balkon/terrasse
Køleskab/minibar
Elkedel (te og kaffe)
Hårtørrer
Tekøkken
2 eller flere soveværelser
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Strada Communale S. Cataldo 12
70017 Putignano
Koordinater
Breddegrad: 40.835789
Længdegrad: 17.120899
Kort og afstande
Nærmeste strand ca. 25 km
Afstand til centrum ca. 1.8 km
Castellana Grotte ca. 7 km vis på kort
Alberobello med de fantastiske Trullier ca. 14 km vis på kort
Conversano ca. 18 km vis på kort
Kystbyen Monopoli med sine fine sandstrande og krystalklare hav. ca. 23 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden