Rejser til Torre Canne

De varme kilder ved Torre Canne og deres mineralrige vand har i mere end hundrede år tiltrukket besøgende fra nær og fjern. I dag ligger her stadig en anerkendt spa, men de fleste rejser dog til denne gamle fiskerby ved Adriaterhavet for at slappe på den lange, gyldne sandstrand og nyde byens afslappede, familievenlige atmosfære. Byen har under 500 faste indbyggere, men alligevel et godt udvalg af hyggelige restauranter og caféer ikke langt fra stranden og nogle enkelte butikker.

Gyldne badestrande og stolte traditioner

Torre Canne ligger på kanten af den maleriske Valle dell'Itrias, hvor der ligger utallige gamle bondegårde og olivenlunde omkranset af stengærder, som familier har passet og plejet i flere generationer. Ønsker du lidt afveksling fra standlivet, er der i dette naturskønne rig mulighed for at cykle, ride eller vandre en tur. I den nærliggende, lidt større by Fasano finder du en charmerende historisk bykerne samt gode indkøbsmuligheder og masser af spisesteder. Det tager under et kvarter at køre dertil fra Torre Canne.

Du har dog også andre af regionens mest interessante byer inden for din rækkevidde såsom Ostuni, Alberobello og Martina Franca. Rejser du til Torre Canne for at nyde en afslappende badeferie, er der udover sigtseeing naturligvis også masser af muligheder for at blot bruge dagene på udflugter ned langs kysten for at finde prøve nogle af de mange andre idylliske strande i området.

Udover stranden og spaen er der ikke mange egentlige attraktioner i selve Torre Canne. Gå dog gerne en tur rundt i den lille bys charmerende gader og forbi fyrtårnet, som stadig er i drift. Vil du ikke bruge hele ferien ved vandet, kan det også anbefales at tage på lidt længere udflugter. I Apulien skal du ikke ret langt ind i landet for at opleve det ægte, uturistede Italien. Der er mange af regionens vingårde, som er åbne for besøgende og tilbyder vinsmagninger.

Ligesom resten af det sydligste Italien har Torre Canne et mildt, solrige middelhavsklima. Vil du primært nyde strandlivet, er det bedste rejsetidspunkt i perioden mellem juni og august. I juli er der ikke usædvanligt at temperaturen i løbet af dagen kravler op over 30 grader. I foråret og sensommeren er det som regel lunt nok til at tage en dukkert og samtidig ikke for varmt til at være aktiv i løbet af dagen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Torre Canne