Rejser til Apulien

Italiens eksotiske hjørne. Unikke rejser til Apulien med fly fra Danmark.

Apulien er én stor fusion af kulturer, og her i "hælen" af Italien er der oplevelser nok til et helt rejseliv. Nu kan du booke en rejse til Apulien med fly fra Danmark, billeje i lufthavnen og en håndplukket feriebolig i unikke omgivelser lige her hos Escapeaway.

Den eksotiske region nede i hælen af Støvlelandet byder på et enestående Italien, som du aldrig har oplevet det før: Her er farverne mere intense, arkitekturen overrasker og det kulinariske udbud taler til smagsløg, som søger kvalitet og udfordring.

>> Læs også om hoteller i Apulien her

Fremmede kulturer har sat deres præg

Apulien er en af de mest eksotiske italienske regioner. Forskellige kulturer som grækere, romere, longobarder, arabere, byzantinere, normannere, hohenstaufere, franskmænd, spaniere - sågar østrigere - har hersket her! De mange kulturer har sat deres præg på landskabet, maden og arkitekturen. Apulien er en uvurderlig skat af kirker, borge, store herresæder og andre spændende bygningsværker.

Salento-halvøen i den sydlige del af Apulien er et fascinerende område med skønne dramatiske kyststrækninger, smukke sandstrande der leder tankerne mod troperne, spændende landsbyer og barokbyer som fx Lecce. Men også det smukke landskab i Itria-dalen med de interessante og flotte byer Locorotondo, Alberobello, Fasano og Martina Franca fortjener et ophold.

Apulien er i stor udstrækning dækket af olivenlunde med op til 3000 år gamle oliventræer, og regionen står for op mod 50% af den samlede italienske produktion af olivenolie. Apulien er også kendt for sine ældgamle stengærder og fascinerende rødbrune muld, som klæder landskabet. Endelig finder man i Apulien nogle af Italiens smukkeste sandstrande.

På rejse efter det autentiske Italien

Apulien byder på et sandt tag-selv-bord af alt det bedste, når det gælder det autentiske og pittoreske Italien. Små  hyggelige byer med små stræder og ikke mindst alle de stemningsfulde pladser, hvor lokalbefolkningen ofte samles om aftenen. Disse piazzaer elsker vi skandinaver, når vi besøger Apulien ! Næsten hver en by i Apulien giver dig mulighed for som turist at opleve det autentiske Italien. 

Noget vi heller ikke bør glemme når vi taler om det autentiske Syditalien er den varme gæstfrihed som man mødes med, når man ankommer til sin feriebolig eller aftenens udvalgte restaurant. Overalt modtages man med åbne arme og det er måske det vi elsker allermest ved Syditalien! 

Aktiv ferie

Hvis man vil være aktiv under sin ferie i Apulien, så er mulighederne mange. Selv om strandene og vinen i regionen er skønne, kan det også være rart at komme ud i den eksotiske natur i denne spændende region. Uanset om du foretrækker at vandre, cykle eller ride, så er der mange valgmuligheder i Apulien. Fra nord til syd kan du få en aktiv ferie med syditaliensk stemning.

Gargano Nationalpark og Vieste byder på fine sandstrande og kalkklipper, Itriadalen med sin smukke natur og varierende byer er et smørhul for den aktive turist. Sydpå findes Salento med gode muligheder for cykelture også selv om det kun er på motionsplan da vejene i juli måned kun er lidt trafikerede. Så rejs til Apulien og få en aktiv ferie efter dine egne ønsker. 

Ferie i egen villa

I Apulien er der fine muligheder for at leve den italienske drøm om sin egen private villa ud, hvad enten man er en stor familie, et firma eller en gruppe af venner, der rejser sammen. 

Fordelene ved at bo i egen villa er, at der sjældent er naboer og ingen at dele poolen med eller tage hensyn til i øvrigt. Det bedste ved en privat villa er med andre ord uafhængigheden. Med en privat villa sikrer du dig ikke bare totalt privatliv men også fleksibilitet. Ofte er villaens placering lige uden for byen og med kort køreafstand til flere udflugtsmål ofte en fordel i sig selv.

Hvis du vælger at bo i egen villa er det også en fordel at man kan vælge en villa med kapacitet til præcis så mange deltagere, som rejser sammen. Dermed sikrer man sig at udgifterne per person holdes på et fornuftigt niveau.

Det er nemt at rejse på tværs af Apulien, men noget mere langsommeligt på langs. Denne smukke region, som bl.a. udgør hælen i den berømte italienske støvle, er hele 450km lang på den længste led, men kun omkring 100km bred. Afstandene kan derfor være betragtelige, og det kuperede terræn med små veje gør ikke rejsen hurtigere - men heri ligger også en del af Apuliens uimodståelige charme.

Pakkerejser til Apulien med rejsegaranti

Når du rejser til Apulien med Escapeaway, kan du vælge at rejse fra enten Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn, København Kastrup, eller fra Hamborg Lufthavn. Brug søgemaskinen til at danne dig et overblik over de mange unikke ferieboliger i Apulien - når du har fundet det rigtige sted og er klar til at booke din rejse, går du videre til flybooking, og dernæst får du mulighed for at reservere en lejebil. Alt klaret på én gang og sikret af Rejsegarantifonden - bedre bliver det ikke.

Fly fra Danmark til lufthavne i Apulien

Der går i skrivende stund ingen direkte flyforbindelser fra Danmark til Apulien, men de to lufthavne Brindisi Salento Airport og Bari Palese Airport kan for det meste nås ved kun en enkelt mellemlanding, ligesom det er muligt at flyve til fx. Napoli lufthavn, hvorfra der er ca. 120km kørsel til den vestlige del af Apulien.

I perioder er det også muligt at flyve direkte fra Danmark til lufthavnen i Pescara, hvorfra der er ca. 100km kørsel ad god motorvej ned langs Adriaterhavskysten til den nordlige del af Apulien. Under alle omstændigheder anbefales det at leje en bil, så man kan fragte sig selv rundt i dette fantastiske landskab.

Hvilken lufthavn skal jeg vælge, når rejsen går til Apulien?

Der er en række lufthavne, som er oplagte indgange til Apulien, men pga. regionens geografi og udstrækning er valget af den optimale lufthavn også et spørgsmål om, hvor din endelige destination ligger. Er du på vej mod den sydøstlige del af Apulien, er lufthavnen i Brindisi det oplagte valg: her er gode vejforbindelser til fx. Lecce og Bari, samt til den smukke kyststrækning, som udgør "hælen" i den italienske støvle. Brindisi beflyves især af lavprisselskaber, og en stor del af året kan du finde direkte forbindelser til Brindisi fra både Billund, Hamburg og København.

En anden mulighed er den internationale lufthavn i Bari, som ligger stort set midt på Apuliens adriaterhavskyst. Her er god lokaltransport, med mulighed for at tage metroen ind til byen. Du kan nå Bari med mellemlanding fra både Aalborg, Billund, København og Hamburg.

Et tredje alternativ er at flyve ind til den store lufthavn i Napoli og herfra følge Europavej E842 mod øst frem til Apulien. Dette er et godt alternativ når du skal rejse til den vestlige eller nordlige del af Apulien. Der findes typisk gode forbindelser med mellemlanding fra alle lufthavne i Danmark.

Billeje i lufthavnen i Apulien

Det er generelt både nemt og billigt at leje bil i Italien. Når du har booket en lejebil hjemmefra og ankommer til en af lufthavnene i Apulien, kan du normalt få udleveret din bil i løbet af ganske få minutter. Tænk på at vælge en bil, som passer til dine behov, men som samtidig har en størrelse som kan håndteres i de smalle gader i byerne og på de stejle veje i bjergene, når du skal ud og udforske Apuliens landskab.

Booker du din lejebil i Apulien samtidig med flybillet og ophold, bliver billejen omfattet af den danske rejsegaranti. Vi finder den billigste pris fra de bedste biludlejningsfirmaer til dig, på samme måde som vi gør med flybilletterne. Dermed får du det bedste af begge verdener.

Mere information til din rejse til Apulien

Apulien udgør hælen i den italienske “støvle” i den sydøstlige del af landet, omgivet af regionerne Campania mod vest, Molise mod nord og Basilicata mod sydvest. Regionen har en befolkning på omkring 4 millioner, hvoraf de ca. 328.000 bor i regionshovedstaden Bari, som er Syditaliens næststørste økonomiske centrum, efter pizzabyen Napoli

Apulien byder på en fantastisk gastronomi, store naturoplevelser, en lang række historisk unikke byer og monumenter og rige muligheder for en sol- og badeferie.

Landskabet i regionen er præget af marker og lunde med oliventræer, hvoraf nogle er helt op til 3000 år gamle. Her produceres olivenolie en masse, ja faktisk står Apulien for hele 50% af den samlede produktion af olivenolie i Italien. 

Ved kysterne i Apulien finder du en sand overflod af bademuligheder, hvad enten det er regionens karakteristiske stejle klipper eller de smukke, hvide sandstrande. De hvide sandstrande finder du især ved den Joniske kyst syd for Gallipoli, som ofte kaldes for “Italiens Maldivere”, eller ved Adriaterhavskysten i naturparken Gargano.

I regionshovedstaden Bari kan du opleve basilikaen San Nicola, som huser resterne af Sankt Nicolaus, der har givet ophav til legenden om julemanden (Santa Claus); fæstningen Castello Svevo, bygget af den normanniske konge Roger 2. af Sicilien; og San Gregorio-kirken bygget under den byzantinske periode.

I Lecce - der ofte kaldes for Syditaliens Firenze - kan du opleve en overflod af bygninger og monumenter fra baroktiden i byens historiske centrum, der har fået Unesco til at erklære den for verdensarv. I Ostuni, der også kaldes for “den hvide by”, kan du gå på opdagelse blandt byens monumenter, såsom Chiesa delle Monacelle, kirken San Francesco og katedralen. Og i Alberobello har du mulighed for at se en hel særlig type huse med kegleformede tage, kaldet trulli, som er kendt helt tilbage fra det 15. århundrede og er på Unescos liste over verdensarv.

Og så er der regionens fremragende tapas-lignende gastronomi. Her kan du smage på lækre fiskeretter, det berømte gyldne brød fra Altamura, nye, fremadstormende vine, f.eks. fra Accademia dei Racemi, Cantina Due Palme og Castello Monaci, eller søde specialiteter, såsom den regionale klassiker, der består af tørret figen med mandel og overdrysset med kakao. 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Rejsemål i Apulien

  • Gæstebedømmelser 8,8
    Monopoli
    6 hoteller
    Når du rejser til Apulien i det sydlige Italien, må du ikke gå glip af den maleriske by Monopoli. Byen er præget af en sydlig italiensk atmosfære og et spændende centrum. Som bonus har du nabobyen Polignano a Mare tæt på, som dog er mere besøgt ... af turister. Læs mere
  • Otranto
    4 hoteller
    Få kystbyer i Apulien udmærker sig gennem en så rig historie som Otranto. Læg dertil en fin badestrand og du har alt som behøves til en vellykket ferie i Syditaliens mest eksotiske region. Herfra kan du vælge og vrage blandt oplevelserne.
  • Castellana Grotte
    2 hoteller
    Castellana Grotte er en af den slags byer, hvor du straks efter ankomst mærker en behagelig ro brede sig i kroppen. Den stemningsfulde, hvidkalkede by ligger tæt på de både seværdigheder grotter og Trulli-huse. Samtidig har du det azurblå hav tæt ved.
  • Fasano
    2 hoteller
    Den charmerende middelalderby Fasano giver dig et godt udgangspunkt for at få mest muligt ud af en rejse til Italiens hæl, Apulien. Du har således både familievenlige sandstrande og spændende seværdigheder inden for kort køreafstand, ligesom ... selve Fasano med sin smukke gamle bymidte indbyder til afslappende stunder på fortovsrestauranter. Læs mere
  • Gallipoli
    2 hoteller
    Den historierige fæstningsby Gallipoli ligger helt ned til det krystalklare, turkisblå hav. De fleste som rejser til denne by på Italiens hæl, ender da som regel også med at bruge en god del af ferien på de omkringliggende, dejlige strande.
  • Mancaversa
    2 hoteller
    Mancaversa er blot en lille flække ved kysten, hvor den primære attraktion er de små idylliske bugter med deres krystalklare vand. Der er nogle enkelte barer og spisesteder oppe i den lille by, men der er ikke langt til større nabobyer med et ... større udvalg. Læs mere

Populære hoteller i Apulien

Italien, Apulien, Monopoli
  • Nærmeste lufthavn: 64 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Apulien, Taranto
  • Nærmeste lufthavn: 82 km
  • Pool
  • Parkering
Italien, Apulien, Otranto
  • Nærmeste lufthavn: 96 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi

Seværdige byer

Apulien har flere interessante byer at tilbyde den historieinteresserede, den nysgerrige eller blot den, der holder af en god bytur. Bari er en by rig på monumenter som fx basilikaen San Nicola, Castello Svevo som ligger i udkanten af byen er en fæstning opført under Frederik II, og San Gregorio kirken hvis oprindelse går tilbage til den Byzantinske periode.

Ostuni, bedre kendt som den hvide by har sin helt egen karakter og atmosfære. Byen har flere monumenter som fx Chiesa delle Monacelle, kirken San Francesco, og katedralen. Egnazia er en arkæologisk park med romerske ruiner, blandt andet resterne af et amfiteater. Alberobello er en anden enestående by i Apulien, som er karakteriseret af en række arkitektoniske levn fra fortiden, som kaldes Trulli. Gennem Escapeaway har man mulighed for at bestille et ophold i en trulli.

Taranto var under den græske og byzantinske periode en vigtig by. Byen har mange små snævre og karakteristiske gader. Her findes også en del levn fra den græske periode blandt andet resterne af et dorisk tempel til ære for Poseidon. Lecce er en af Italiens imponerende barokbyer. Lecce har mange interessante ting at fremvise heriblandt et romersk amfiteater og en lang række barokperler fx Santa Croce kirken og domkirken.

Otranto er en skøn by med sandstrand og en katedral, som er berømt for dens smukke mosaikker udført i 1100 tallet. Gallipoli er en smuk by i den sydligste del af Apulien. Byens historie er gammel og som navnet antyder (græsk for Den Smukke By) er byen opført under grækernes periode i området.

Hvad siger gæsterne i Apulien?

8,5
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 46 anmeldelser