Rejser til Reggio di Calabria

Reggio di Calabria er den største by i Calabrien, også kendt som tåen i den italienske støvle. Byen ligger ved Messinastrædet, der adskiller fastlandet fra Sicilien, som der er færgeforbindelse til. Reggio di Calabria, der i dag har omkring 180.000 indbyggere, har en lang historie. Den var således en af de første græske kolonier i det sydlige Italien, der blev grundlagt allerede omkring år 730 før vor tidsregning.

En dramatisk fortid

Udover rester af den oprindelige bymur, er der ikke mange spor tilbage af den oprindelige græske koloni. I gennem tiden har Reggio nemlig været ramt af gentagne jordskælv. Især det jordskælv som ramte Syditalien i 1908 og blev efterfulgt af en ødelæggende tsunamien, gik hårdt ud over byen. Oven i hatten blev byen på grund af sin vigtige strategiske position udsat for voldsomme bombardementer fra de allierede under Anden Verdenskrig.

Spændende museer

Selvom du ved første øjekast måske derfor ikke fornemmer, at Reggio di Calabria med gader i moderne, retvinklede mønstre faktisk er en af de ældste byer i Italien, har den masser af sjæl. Er du historisk interesseret, er der desuden spændende museer, hvor du kan studere fund fra lokalområdet. På det arkæologiske museum kan du for eksempel se en stor samling af græske bronzestatuer, hvor kronjuvelen er de to krigere i fuldt størrelse, Bronzi di Riace.

Slap af på stranden

En anden af byens mest populære attraktioner er stranden, som lokale såvel som turister strømmer til hver weekend. På hverdage kan du dog ofte have stranden mere for dig selv. Der er omklædningsrum og brusere på stranden. På de varme sommerdage er dette det perfekte sted at slappe af. Langs med stranden løber promenaden Lungomare Falcomata, som indbyder til langsomme slentreture. Der er talrige fortovsrestauranter, hvor du kan sidde og nyde solnedgangen. Ser du dig lidt for, er det ikke svært at finde spisesteder af høj kvalitet, som serverer lækker traditionelle regionale retter lavet af friske lokale råvarer.

Mange udflugtsmuligheder

Vil du gå en længere tur i naturskønne omgivelser, ligger Aspromonte nationalparken lige uden for byen. Der er masser af vandrestier i parken, som byder på fantastiske udsigter. Du kan se Etna derfra og får måske lyst til at besøge Sicilien. På en rejse til Reggio di Calabria har du da også en oplagt chance for at lave en udflugt til en berømte ø, eller eventuelt fortsætte ferien der. Der er dog også adskillige spændende udflugtsmål i nærheden på fastlandet såsom den charmerende fiskerby Scilla og bjerglandsbyen Pentedattilo.

Velkommen til Reggio di Calabria med Escapeaway. Vi har specialiseret og i rejser, hvor du bor på nøje udvalgte hoteller. Med os kan du rejse i nøjagtig det antal dage, du ønsker. Vil du for eksempel kombinere ophold på flere forskellige hoteller på en rundrejse, kan du også nemt arrangere det med os.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Reggio di Calabria