Rejser til Amalfikysten

Er Amalfikysten Europas smukkeste kyststrækning?  Unikke rejser til Amalfikysten med fly fra Danmark.

Amalfikysten benævnes tit som en af de smukkeste kyststrækninger i verden, og det er ikke uden grund. Den ligger på den sydlige del af den sorrentinske halvø, mellem den eksklusive by Positano og den stemningsfulde Vietri sul Mare. Langs kysten løber landevejen SS163, som forbinder byerne langs Amalfikysten. Fra Positano fortsætter vejen på tværs over bjergene mod byen Sorrento, som ligger ud til Napolibugten.  Book din rejse til Amalfikysten med fly, feriebolig og lejebil direkte her hos Escapeaway.

Alt dette venter dig på en rejse til Amalfikysten

Lidt syd for det lettere kaotiske og meget fascinerende storby Napoli, finder man den svimlende og forrevne Amalfikyst - et helt specielt sted, som har været en magnet for besøgende siden romertiden. Når man rejser til Amalfikysten bliver man straks betaget af de høje bjerge og dybe dale, som rækker direkte ud i det azurblå Middelhav.

En rejse til Amalfikysten handler om god timing: Mange hoteller, restauranter og attraktioner er fast "chiuso" (lukket) fra november og helt til påske. Højsommeren byder til tider på tilstoppede veje og skyhøje temperaturer, så det er faktisk bedst for mange at undgå at rejse i juli og august. Forår og efterår er Amalfikystens stjernestund - her er ganske enkelt vidunderligt med masser af vilde blomster, det varme hav og årstidens suveræne råvarer, herunder svampe, sorte trøfler og kastanjer.

Planlægger du en rejse til Amalfikysten, så afsæt minimum fem dage til at indtage højdepunkterne i området. Overvej en nat eller to på den vulkanske ø Ischia, og derefter videre til en af de kystnære perler - Sorrento, Positano eller Amalfi - med mulighed for dagsture til Pompeji eller Ravello. Husk at du hos Escapeaway kan booke en pakkerejse til Amalfikysten med rutefly fra Billund, Aalborg, København eller Hamborg, så du kan få en rejselængde efter dit hoved, og mulighed for at kombinere flere destinationer på samme tur.

Da Amalfikysten traditionelt er et populært område for turister er konkurrencen om pladserne hård og standarden for service er generelt blandt noget af det højeste i Italien. Her finder du nogle af vores bedst beliggende og mest eksklusive hoteller, men der er også mulighed for at rejse til Amalfikysten med rygsæt og vandresko, og lade sig indkvartere noget mere spartansk.

Mere information til din rejse til Amalfikysten

Amalifkysten er en kyststrækning på den sydlige del af den sorrentinske halvø i provinsen Salerno i Campania-regionen i det sydlige Italien. Kysten, som udgør et af de smukkeste kulturlandskaber i Italien, blev i 1997 erklæret verdensarv af Unesco.

Den berømte kyststrækning byder blandt andet på små, charmerende kystbyer, fantastisk gastronomi, kunsthåndværk i lange baner, gode muligheder for både en vandre - og badeferie, store naturoplevelser og gode udflugtsmuligheder til f.eks. storbyen Napoli, der kun ligger ca. en times kørsel væk.

Blandt de kystbyer, vi vil anbefale dig at besøge på en rejse til Amalfikysten, er smukke og farverige Positano, der bl.a. lokker med den Romerske Villa og Santa Maria Assunta-kirken. Byen har også to strande, hvis du vil dase i solen, og vandrestien kaldet Gudernes Sti (Sentieri degli dei), hvis du hellere vil ud og vandre. 

Du bør også besøge den lille bjergby Ravello, der ligger i 350 meters højde og byder på storslåede udsigt over bugten. Byen kaldes ofte “Musikkens by” på grund af den årlige musikfestival, der er tilegnet Wagner. Derudover byder byen på de to berømte villaer Villa Rufolo og Villa Cimbrone - og ikke mindst deres skønne haver.

Tæt på Ravello ligger Amalfikystens ukendte perle, Scala, der ikke ser ud af så meget, men som blandt andet byder på den mystiske dragedal, en årlig kastanjefest og en uforglemmelig udsigt. Byen har også et dansk islæt i form af det danske kunstnerrefugium San Cataldo.

I Minori kan du opleve et hyggeligt, uspoleret centrum med flere gode restauranter, en sandstrand med strandpromenade og et af Italiens mest kendte konditorier, De Riso. Og i  byen Amalfi, der har givet navn til kysten, finder du områdets historiske og kulturelle centrum. Byen har en spændende forhistorie som hovedstad i den maritime republik kaldet Repubblica di Amalfi, der eksisterede fra år 839 til omkring år 1200 og som var én af datidens største handelsmagter i Middelhavet. 

>> Få mere information til en ferie på Amalfikysten her

Har jeg brug for en lejebil, når jeg rejser til Amalfikysten?

Det er et godt spørgsmål, for der er fordele og ulemper ved at bestille billeje, når du rejser til Amalfikysten. Den nememste (og billigste) måde at komme fra lufthavnen til dit hotel er absolut med en lejebil, men du kan naturligvis også bestille en transfer. Har du en bil til rådighed kan du også nemt tage på opdagelse i baglandet, men skal du besøge de mange små hyggelige byer langs kysten, så vil jeg rådde dig til at benytte offentlig transport, og det kan du læse meget mere om her.

Billeje er billigst, hvis du bestiller den hjememfra og afhenter den i lufthavnen. Escapeaway Rejser samarbejder med en håndfuld anerkendte selskaber som f.x. SIXT Biludlejning, Avis billeje og Hertz. Booker du en pakkerejse vil du automatisk blive tilbudt billeje eller transfer, men skal du kun bestille en billig lejebil i f.x. Napoli, så læs mere her:

>> Søg priser på billeje i Napoli

Hvordan vil du bo - hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway Rejser finder du Danmarks største udvalg af hoteller og ferielejligheder på Amalfikysten, og de er alle besøgt af os igennem mange år. Foruden hoteller og ferielejligheder tilbyder vi også udvalgte villaere. Du kan læse vores personlige beskrivelser af samtlige hoteller og naturligvis også de mange hotelanmeldelser fra gæster, som har rejst med Escapeaway, her finder du også mange gode råd og tips om udflugter, restauranter og meget mere. Brug hotelsøgemaskinen til at finde det hotel eller den lejlighed der opfylder dine ønsker og behov.

Flyv direkte til Rom eller Napoli eller med en enkelt mellemlanding

Der er to lufthavne, du kan benytte, når du skal rejse på ferie til Amalfikysten, og det er Napoli og Rom. Ja, faktisk er der jo tre, da Rom har to lufthavne. Flyver du til Rom, skal du regne med ca. 3 timers kørsel i bil, mens der fra lufthavnen i Napoli kun er ca. 1 times kørsel.

Flyv fra København, Billund, Aalborg eller Hamborg lufthavn

Der er daglige flyafgange fra København og Hamborg til Rom med bl.a. Ryanair, SAS og Norwegian, mens du fra Aalborg og Billund lufthavn kan flyve direkte til Rom flere gange om ugen med bl.a. Ryanair og Norwegian. Rejser du til Rom og kan leve med et enkelt stop undervejs, så har du utallige muligheder fra alle lufthavne i Danmark med selskaber som SAS, Norwegian, Air Berlin, Lufthansa og KLM.

I rejsesøgemaskinen kan du se afgange fra samtlige flyselskaber og ved at bruger filtret, kan du hurtig få dig et overblik med direkte fly.

Bestil rejser med fly online og få den billigste pris

Bestiller du din rejse inkl. fly og ophold, altså en pakkerejse online, så er du sikker på at få den billigste pris. Alle rejser du kan bestille hos Escapeaway Rejser til Amalfikysten og andre rejsemål i Italien er dækket af rejsegarantien og pakkerejseloven, det giver tryghed og koster ikke ekstra. Vi sammenligner altid priser online på fly i søgemaskinen, og du kan nemt og hurtig få et overblik over de forskellige muligheder og flyruter. Ønsker du, vi fremsender et skræddersyet tilbud på din rejse til Amalfikysten eller andre destinationer i Italien, er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os for personlig service.

Når danskere rejser til Amalfikysten foregår det næsten altid pr. fly til Rom, og derefter fx. i lejet bil videre sydpå. Det er også muligt via mellemlanding at flyve til Napoli, som ligger tættere på Amalfikysten. Flyvetiden fra København til Rom er ca. 2,5 time - læg dertil ca. 3,5 times bilkørsel. Fra Napoli er der ca. 1 times bilkørsel. Vi har lavet en fyldestgørende artikel om, hvordan du lettest rejser til Amalfikysten, og hvordan du kommer rundt efterfølgende. Læs mere om fly og anden transport på Amalfikysten.

Feriehus på Amalfikysten

At leje et feriehus på Amalfikysten er et fremragende udgangspunkt for en god ferie. Hos Escapeaway finder du altid et stærkt udvalg af feriehuse lang Amalfikysten, nøje udvalgte og løbende besøgt af vores ferierådgivere, som har fundet en række spændende og atmosfærefyldte ferieboliger, hvor du og dine rejsepartnere får den perfekte ramme for en ferie fyldt med store oplevelser.

Hoteller på Amalfikysten

Jeg har besøgt virkelig mange dejlige steder rundt omkring i Italien, men et sted jeg bliver ved med at vende tilbage til gang på gang er Amalfikysten. Jeg er i forvejen vild med regionen Campania med alle dens guldklumper som bl.a. storbyen Napoli, de mange små og hyggelige kystbyer, Pompei, Vesuv, templerne i Paestum, solrige Sorrento, turisttomme Salerno, øerne Ischia, Capri og autentiske Procida og ikke mindst den imødekommende lokalbefolkning og det gode regionskøkken – her kan jeg ikke undgå at nævne områdets berømte bøffelmælksmozzarella!

Amalfikysten facinerer mig hver gang med dens dramatiske klippesider og smukke naturscenerier og benævnes ikke uden grund af mange som en af Europas smukkeste kyststrækninger. Jeg rejser altid på disse kanter med den offentlige transport, da det fungerer upåklageligt med busser hele året og med båd mellem de større byer i sommerhalvåret. Det er altid en fornøjelse at se, hvordan buschaufførerne med den største lethed fører bussen sikkert igennem det ene hårnålesving efter det andet – endda med kun èn hånd på rattet og en is i den anden.
Et godt tip: Sæt dig så langt forrest i bussen du kan komme, da du på den måde mindst føler de kurver og sving bussen tager.

Jeg holder især meget af byen Ravello, der ligger høj hævet over kystvejen og kystbyerne omkring 30 minutter i bus fra Amalfi. Herfra har man – især fra den smukke have ved Villa Cimbrone (sidst jeg var der kostede entréen 8 €) – en fabelagtig udsigt over havet og landet brat under en og desuden hersker der heroppe en særlig ro som man fx ikke finder i den noget mere hektiske Amalfi. I juli kan man i Ravello nyde godt af en række klassiske koncerter og rammerne for disse kunne næsten ikke være bedre! (Måske kun overgået af en koncertoplevelse jeg havde en lun juli-aften i byen Paestum i det sydlige Campania for nogle år tilbage. Her blev koncerten med min italienske yndlingssangerinde nemlig afholdt i et flot oplyst tempel fra år 600 f.Kr. med en smuk stjerneklar himmel over ens hoved).

Mine foretrukne rejsemåneder når turen går til Amalfikysten må være ultimo april/maj og september. Her har man en behagelig varme og et moderat antal turister sammenlignet med sommermånederne.

Mette Møller Hansen, Escapeaway