Feriehus på Amalfikysten

Amalfikysten er skøn at besøge året rundt, dog er meget lukket ned om vinteren. Sommeren er selvfølgelig den travleste tid på året, så har du mulighed for at lægge dit besøg forår eller efterår, er det et rigtig godt tidspunkt. Book dit feriehus på Amalfikysten hos Escapeaway i dag!

Der er mange forskellige feriehuse at vælge imellem langs hele Amalfikysten og i baglandet bag kyststrækningen. Nogle foretrækker at bo på et hotelværelse, hvor sengen bliver redt hver dag, og hvor morgenmaden står klar i restauranten. Andre foretrækker at have det lidt mere for sig selv i en ferielejlighed. Her bliver sengen ikke redt, og morgenmaden skal man typisk også selv sørge for. Til gengæld kan man være sig selv i lejligheden, spise morgenmad inden man har taget tøj på, og lave lidt mad til frokost eller aften, hvis man ønsker det.

Mange foretrækker dog at bo i et decideret feriehus, hvor der fx. er køkken med køleskab, kogeplader og køkkengrej til rådighed. Og hvor der er et spisebord at sidde ved. Det gør det lettere hurtigt at trylle lidt spiseligt frem til børnene i løbet af dagen. Der findes mange fine feriehuse på Amalfikysten, hvor hele familien kan være sammen - måske endda i flere generationer.

Du finder de forskellige feriehuse langs hele Amalfikysten, så udover at vælge din indkvarteringstype kan du også stort set frit vælge beliggenhed. De forskellige byer på Amalfikysten har alle noget forskelligt at byde på. Amalfi er for eksempel en hyggelig lille by med små piazzaer og en domkirke, Sant’Andrea, der er et besøg værd. Og ellers er det en hyggelig by blot at slentre rundt i for at nyde solen, atmosfæren og udsigten, inden du finder en lille god restaurant at slå dig ned på.

Positano, den meste eksklusive by af dem alle, siges også at være den mest fotogene by af alle perlerne på Amalfikysten. Det er muligvis rigtigt, men alt i alt er der så mange skønne byer langs Amalfikysten, at det er svært at vælge en. Men måske finder du din egen favorit. Kører du østpå fra Amalfi mod Salerno, kommer du blandt andet til byerne Minori og Cetara, der er små hyggelige fiskerbyer med mange gode restauranter. Hvis ikke det er her, du bor, kan det absolut anbefales at stoppe op og kigge dig omkring.

Book et feriehus på Amalfikysten med Escapeaway

Med Escapeaway kan du nemt booke et dejligt feriehus på Amalfikysten, enten hvor du selv sørger for transporten, eller hvor vi hjælper dig med flybilletter - med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly, og sætter dem sammen med vores udvalgte feriehuse på Amalfikysten. Vi samler det hele i en pakkerejse med rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Sådan kan du rejse med Escapeaway til Amalfikysten
>> Læs også om fleksible pakkerejser til Amalfikysten her

Kort over Amalfikysten